Direktør og bestyrelsesmedlem frifundet for konkurskarantæne trods stor skattegæld og manglende bogføringsbilag

Kurator for S ApS' konkursbo anlagde sag mod selskabets direktør (X1) og bestyrelsesmedlem (X2) med påstand om, at de skulle pålægges konkurskarantæne i tre år.

S ApS, et parkeringsselskab, blev taget under konkursbehandling i april 2015. Konkursboet havde anmeldte krav for ca. 4,7 mio. kr., hvoraf en gæld til SKAT på ca. 3,6 mio. kr. udgjorde størstedelen. Gælden til SKAT var opstået ved manglende afregning af moms, A-skat og AM-bidrag i perioden fra januar 2014 til konkursen.

Kurators påstande

Kurator argumenterede for, at ledelsen havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, som er en betingelse for karantæne efter Konkursloven § 157. Argumenterne var baseret på følgende punkter:

• Fortsat drift på trods af en betydelig negativ egenkapital og manglende likviditet.
• Tilsidesættelse af ledelsens pligter efter Selskabsloven § 118 om et forsvarligt kapitalberedskab og Selskabsloven § 119 om handling ved kapitaltab.
• Mangelfuld bogføring, da kurator ikke havde modtaget de fysiske bogføringsbilag, hvilket var i strid med pligten til at opbevare regnskabsmateriale jf. Bogføringsloven § 10.
• For bestyrelsesmedlemmet X2's vedkommende blev det anført, at hun havde forsømt sin tilsynspligt med direktionen, jf. Selskabsloven § 115, ved at indtage en passiv rolle.

De sagsøgtes forklaringer

X1 og X2 påstod frifindelse og anførte, at det ville være urimeligt at pålægge dem karantæne i henhold til Konkursloven § 157, stk. 2.

• X1 (Direktør): Forklarede, at en tredjepart reelt var den daglige leder, og at han selv primært varetog praktiske opgaver. Han blev desuden langtidssygemeldt i marts 2014 og efterfølgende opsagt i juli 2014.
• X2 (Bestyrelsesmedlem): Forklarede, at hun var X1's datter og kun havde accepteret at indtræde i bestyrelsen for at hjælpe sin far. Hun var på daværende tidspunkt 21 år, havde ingen indsigt i driften og agerede udelukkende som passivt medlem.

Sø- og Handelsretten frifandt både direktør X1 og bestyrelsesmedlem X2 for påstanden om konkurskarantæne.

Rettens begrundelse

Retten lagde til grund, at selskabet løbende havde ført bogholderi og aflagt årsregnskaber, selvom de fysiske bilag ikke var blevet udleveret til kurator. Retten fandt, at kurator ikke havde løftet bevisbyrden for, at ledelsen havde fortsat driften ud over det såkaldte "håbløshedstidspunkt" – altså det tidspunkt, hvor det måtte stå klart, at videre drift kun ville forøge tabet for kreditorerne.

Retten lagde desuden vægt på de individuelle forhold for de sagsøgte:

• For X1 blev der taget hensyn til, at han var langtidssygemeldt i en væsentlig del af perioden op til konkursen og efterfølgende blev opsagt fra sin stilling.
• For X2 blev der taget hensyn til hendes passive rolle og manglende reelle indflydelse i selskabet.

Konklusion

Samlet set fandt retten det ikke godtgjort, at X1 og X2 havde udvist en adfærd, der kunne karakteriseres som groft uforsvarlig forretningsførelse i en sådan grad, at de skulle findes uegnede til fremadrettet at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Derfor blev de frifundet, og statskassen blev pålagt at dække sagens omkostninger.

Sagen har været kæret til Østre Landsret der den 30. november 2016 ændrede Sø- og Handelsrettens kendelse (sagsnr.: B-1375-16).