Konkurskarantæne pålagt direktør for S ApS grundet grov uforsvarlig forretningsførelse

Sagsøgtes Anbringender

X påstod frifindelse. X hævdede, at de omstridte betalinger vedrørte lovlige og sædvanlige transaktioner, og at X på betalingstidspunktet ikke havde kendskab til, at Selskabet var insolvent. Specifikt vedrørende tilbagebetalingen af lånet (750.000 kr.), anførte X, at der forelå en klar, skriftlig låneaftale, der foreskrev præcis denne tilbagebetalingstermin.

X’ advokat fremhævede: "Der er intet grundlag for at statuere, at X agerede i ond tro eller med forsæt til at skade kreditorerne. Alle handlinger var baseret på gyldige, forudindgåede aftaler."

Vedrørende det potentielle ledelsesansvar gjorde X gældende, at vedkommende aldrig formelt set havde været en del af ledelsen i S ApS, og derfor ikke kunne pålægges ansvar i henhold til konkurslovens bestemmelser, der vedrører ledelsesmedlemmers dispositioner.

Retten fandt, at betalingen af 750.000 kr. vedrørende tilbagebetaling af lån ikke opfyldte betingelserne for omstødelse i Konkursloven § 64, da den blev anset for at være sædvanlig. Imidlertid fandt retten, at den ekstraordinære lønudbetaling på 450.000 kr. skulle omstødes. Retten lagde vægt på, at tidspunktet og arten af denne udbetaling klart afveg fra selskabets normale drift, og at X burde have indset, at transaktionen var til skade for de øvrige kreditorer.

Retten afviste dog kurators krav om erstatning baseret på ledelsesansvar i medfør af Konkursloven § 74, stk. 2. Retten nåede frem til, at skønt X havde tæt tilknytning til S ApS, var der ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at X reelt havde haft ledelsesfunktioner i selskabet, som berettigede pålæggelse af ledelsesansvar.

Afgørelse:

• Sagsøgte X dømmes til at betale 450.000 kr. til boet efter S ApS under konkurs.
• Sagsøgte frifindes for det resterende omstødelseskrav og ledelsesansvaret.

Sagsøgtes forsvar

XX påstod frifindelse og bestred, at betingelserne for omstødelse var opfyldt. De hævdede, at betalingerne var sket som led i den almindelige forretningsgang og dækkede fakturerede ydelser, der var leveret i den pågældende periode. XX fastholdt, at de handlede i god tro og ikke havde konkret viden om X’s insolvens.

Rettens vurdering af usædvanlighed og ond tro

Retten foretog en konkret vurdering af de to primære betalinger, Betaling A og Betaling B, i forhold til Konkursloven § 64, stk. 1. Retten lagde vægt på transaktionens karakter og sagsøgtes kendskab eller burde-kendskab til X's vanskeligheder.

Retten udtalte, at "timingen og det pludselige opgør af den ældre gældspost (Betaling A) faldt uden for rammerne af almindelig forretningsdrift. I lyset af den tætte relation mellem X og XX, burde XX have indset, at betalingen var til skade for boets øvrige kreditorer."

Retten konkluderede, at Betaling A opfyldte betingelserne for omstødelse, men at Betaling B på 150.000 kr. kunne anses som en sædvanlig betaling for nyligt leverede ydelser, hvorfor ond tro ikke kunne bevises i relation til denne del af kravet.