Sag om midlertidigt forbud vedrørende påstået krænkelse af ophavsret og markedsføringsloven ved efterligning af brændeovnsdesign

Sagen omhandlede en anmodning fra Aduro A/S om et midlertidigt forbud mod HWAM A/S' produktion, markedsføring og salg af brændeovne i WIKING Luma-serien. Aduro A/S påstod, at WIKING Luma-serien udgjorde en krænkelse af Aduro A/S' ophavsret og/eller markedsføringsret ved at efterligne Aduro 9-serien.

Sagens parter og påstande

Sagsøger, Aduro A/S, nedlagde påstand om, at HWAM A/S skulle forbydes at producere, markedsføre, sælge, importere, eksportere eller på anden måde erhvervsmæssigt råde over de omstridte brændeovne (Påstand 1). Herudover krævede Aduro A/S, at HWAM A/S skulle tilbagekalde solgte eksemplarer og markedsføringsmateriale (Påstand 2) samt fjerne brændeovnene fra HWAM A/S' hjemmeside og anden markedsføring (Påstand 3). Forbuddet skulle principalt nedlægges uden sikkerhedsstillelse, subsidiært mod en af retten fastsat sikkerhedsstillelse (Påstand 4).

Sagsøgte, HWAM A/S, påstod frifindelse, subsidiært at et forbud og påbud kun blev nedlagt mod en sikkerhedsstillelse på mindst 2 mio. kr.

Baggrund for Aduro 9-serien

Aduro A/S, et dansk firma grundlagt i 2005, har siden 2010 markedsført og solgt Aduro 9-serien, som består af cylinderformede brændeovne med sideglas. Serien er Aduro A/S' kerneprodukt og har en betydelig markedsposition i Danmark og Europa. Ifølge Aduro A/S' direktør, Christian Skovbo, er designet af Aduro 9-serien, herunder de stringente linjer og udskæringen i bundpanelet, selskabets "design-DNA". HWAM A/S havde kendskab til Aduro 9-serien og bestilte en Aduro 9 brændeovn i juni 2014.

Baggrund for WIKING Luma-serien

HWAM A/S, et dansk firma fra 1973, begyndte i maj 2015 at markedsføre WIKING Luma-serien. Udviklingen af WIKING Luma-serien skete i samarbejde med Dansk Ingeniørservice A/S (DIS). Kravspecifikationen for projektet angav, at formålet var at udvide WIKING-sortimentet og "tage salg fra Aduro 9". HWAM A/S oplyste, at WIKING Luma-serien er en "fusion" af deres tidligere modeller, HWAM 3600 og WIKING Miro. HWAM A/S' direktør, Vagn Hvam Pedersen, anførte, at WIKING Luma-serien ligger i et højere prissegment end Aduro 9-serien og derfor ikke er en direkte konkurrent.

Sagkyndige erklæringer

Christian Hvidt (for Aduro)

Industriel designer Christian Hvidt konkluderede i sin formanalyse, at Aduro 9-3 og 9-4 brændeovnene fremstår som et resultat af selvstændig skabende åndsvirksomhed præget af individualitet. Han fandt mange ligheder mellem Aduro 9-serien og WIKING Luma-serien, herunder den cylindriske hovedform, front- og sideruder, delelinjer og et panel med udsparing under frontlågen. Han mente, at det var usandsynligt, at WIKING Luma-serien var frembragt uden kendskab til Aduro 9-serien, og at WIKING Luma-serien ikke havde differentieret sig tilstrækkeligt fra Aduro 9-seriens særprægede elementer.

Christian Bjørn (for HWAM)

Industriel designer Christian Bjørn forklarede, at design af brændeovne er underlagt tekniske og funktionelle krav, hvilket begrænser de kunstneriske frihedsgrader. Han fandt, at WIKING Luma-serien designmæssigt har større lighed med HWAM A/S' egne ældre serier (HWAM 3600 og WIKING Miro) end med Aduro 9-serien. Han fremhævede væsentlige forskelle i materialer (støbejern vs. pladejern), toppladens tykkelse og mønster, dørhængsling, glasudførelse (dobbelt vs. enkelt), indvendig brændkammerprægning og håndtagsudformning. Han konkluderede, at WIKING Luma-serien ikke fremstår som en bevidst, slavisk eller nærgående efterligning af Aduro 9-serien, men som et resultat af en selvstændig designproces baseret på en "fusion" af HWAM A/S' egne formelementer.

Sø- og Handelsretten afgjorde, at Aduro A/S' anmodning om et midlertidigt forbud mod HWAM A/S' WIKING Luma-brændeovne ikke kunne imødekommes.

Rettens vurdering af ophavsret

Retten fandt, at Aduro A/S ikke havde sandsynliggjort, at Aduro 9-serien på frembringelsestidspunktet adskilte sig væsentligt fra andre cylinderformede brændeovne med front- og sideglas på markedet. Derfor fandt retten ikke, at Aduro 9-serien nød beskyttelse efter Ophavsretsloven § 1.

Rettens vurdering af markedsføringsret

Retten vurderede, at Aduro 9-serien med sit enkle design, rene linjer, linjeføringen fra frontglassets sider ned i udskæringen under brændkammeret og selve udskæringen med greb, der går igen fra Aduro 1, havde et sådant særpræg, at den var beskyttet mod meget nærgående produktefterligninger efter Markedsføringsloven § 1. Aduro 9-serien havde desuden en betydelig markedsposition.

Ved sammenligning af de fysiske brændeovne fandt retten imidlertid, at det visuelle indtryk af Aduro 9 og WIKING Luma var meget forskelligt. Retten fremhævede følgende forskelle:

• WIKING Luma er højere og bredere end Aduro 9.
• WIKING Luma har en kraftigere topplade i støbejern med et stråleformet mønster (slægtskab til WIKING Miro).
• WIKING Luma har en frontlåge i støbejern, mens Aduro 9 har en i pladejern.
• WIKING Luma har facetter omkring frontglasset, hvor Aduro 9's kanter er skarpt skåret af.
• WIKING Luma har dobbelte sideglas med indfasning, hvor Aduro 9 har enkeltlags sideglas.
• Udskæringen under lågen er mere rundet i hjørnerne på WIKING Luma, mens Aduro 9 har skarpe hjørner.
• Det blanke greb til luftregulering og det cylindriske håndtag på Aduro 9 giver et andet udtryk end WIKING Luma.

Disse forskelle medførte, at helhedsindtrykket af Aduro 9 var en lettere, mere moderne brændeovn, mens WIKING Luma fremstod tungere. Retten konkluderede derfor, at WIKING Luma ikke udgjorde en meget nærgående efterligning af Aduro 9, og Aduro A/S havde ikke sandsynliggjort, at HWAM A/S havde handlet i strid med Markedsføringsloven § 1.

Samlet helhedsvurdering og afgørelse

Som følge af den manglende sandsynliggørelse af krænkelse blev betingelserne for et midlertidigt forbud, jf. Retsplejeloven § 413 og Retsplejeloven § 414, ikke anset for opfyldt. Aduro A/S' påstande 1-4 blev derfor ikke taget til følge.

Sagsomkostninger

Aduro A/S blev pålagt at betale 120.000 kr. i sagsomkostninger til HWAM A/S inden 14 dage. Beløbet dækkede udgifter til den sagkyndige erklæring (59.500 kr.) og rimelige udgifter til advokatbistand. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.

Sagsomkostningsspørgsmålet har været kærebehandlet ved Vester Landsret B-2095-15, stadfæstet den 15. september 2016.