Forbud nægtet: Konkurrenceklausul i autohjælpsaftale strider mod konkurrencelov

Sagen omhandlede, hvorvidt SOS Dansk Autohjælp A/S (herefter SOS DAH) kunne nedlægge et midlertidigt forbud mod en række tidligere samarbejdspartnere (herefter stationerne), der havde etableret den konkurrerende virksomhed Redning Danmark.

Baggrund for tvisten

SOS DAH, der leverer vejhjælp til erhvervs- og privatkunder, er ejet af SOS International A/S. Oprindeligt var Dansk Autohjælp etableret som en forening af selvstændige redningsstationer. I 2012 blev Dansk Autohjælp købt af SOS International A/S, og i den forbindelse indgik der nye samarbejdsaftaler med stationsejerne. Disse aftaler indeholdt en konkurrenceklausul i punkt 24, der forbød stationerne at drive konkurrerende virksomhed i 6 måneder efter samarbejdsaftalens ophør i de geografiske områder, de tidligere dækkede.

I 2016 besluttede SOS DAH at omstrukturere kæden, hvilket førte til opsigelse af de eksisterende samarbejdsaftaler. Mange stationer ønskede ikke at tiltræde de nye aftaler og stiftede i stedet Redning Danmark for at drive konkurrerende vejhjælpsvirksomhed.

Parternes påstande

• SOS DAH's principale påstand: Forbud mod stationernes konkurrerende virksomhed i konkurrenceklausulens løbetid og geografiske områder. SOS DAH argumenterede for, at klausulen var aftaleretligt gyldig og nødvendig for at beskytte deres koncept, overdragne knowhow og investering i kædesamarbejdet. De henviste til, at stationerne havde anerkendt at have modtaget betydelig knowhow.
• Stationernes påstande: Principalt afvisning, subsidiært frifindelse, og mere subsidiært, at et midlertidigt forbud skulle betinges af sikkerhedsstillelse. Stationerne gjorde gældende, at konkurrenceklausulen var ugyldig i henhold til Konkurrenceloven § 6 og TEUF art. 101, stk. 1, da den udgjorde en ulovlig konkurrencebegrænsning. De anførte, at forholdet var et underleverandørforhold, ikke et franchiselignende forhold, og at der ikke var overført beskyttelsesværdig knowhow. De fremhævede, at et forbud ville medføre konkurs for mange stationer og dermed begrænse konkurrencen på markedet for autohjælp i Danmark.

Oplysninger i sagen

• Knowhow: SOS DAH fremlagde kvalitetsmanualer, designmanualer og oplysninger om IT-systemer som eksempler på overført knowhow. Stationerne afviste, at dette var unik eller beskyttelsesværdig knowhow, da meget stammede fra før salget i 2012, og lignende løsninger var almindelige i branchen.
• Kundeforhold: SOS DAH ejede kundeforholdene, og stationerne havde primært udført opgaver efter instruks fra SOS DAH. Stationerne havde kun en begrænset kreds af egne kunder.
• Økonomisk situation: Flere stationsejere forklarede, at et forbud ville medføre konkurs, da deres faste omkostninger var høje, og indtægterne fra egne kunder var utilstrækkelige til at opretholde driften i en 6-måneders periode. De havde ikke mulighed for at flytte eller udvide forretningen til andre områder.
• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Stationerne havde indgivet en klage til styrelsen, som havde besluttet at undersøge klausulens lovlighed nærmere, hvilket indikerede, at lovligheden ikke var åbenbar.

Sø- og Handelsretten nægtede forbudsbegæringen fremme.

Rettens begrundelse

Retten lagde til grund, at de primære aktører på markedet for vejhjælp/autohjælp i Danmark udover SOS DAH er Falck og Viking, samt den af sagsøgte etablerede aktør Redning Danmark.

• Forholdets karakter: Retten fandt, at der i den konkrete sag ikke var tale om et franchiseforhold eller et franchiselignende forhold mellem SOS DAH og de sagsøgte stationer, men derimod et underleverandørforhold. Dette var afgørende for vurderingen af konkurrenceklausulens lovlighed.
• Vurdering af knowhow: Retten fandt, at konkurrenceklausulen ikke var uomgængelig nødvendig for at beskytte hemmelig, væsentlig og identificeret viden, som SOS DAH havde overført til de sagsøgte. Kvalitetsmanualen og IT-systemet blev ikke anset for at være unik eller væsentlig knowhow, da de byggede på stationernes mangeårige erfaring og knowhow fra før samarbejdsaftalen. Konceptet omkring "white label" løsninger blev også anset for at være inkorporeret hos andre vejhjælpsorganisationer i Danmark.
• Konkurrencebegrænsende virkning: Retten vurderede, at en opretholdelse af konkurrenceklausulen ville have en åbenbar negativ og mærkbar konkurrencebegrænsende virkning på markedet for autohjælp. Det blev sandsynliggjort, at en væsentlig del af de sagsøgte stationer ville risikere konkurs, hvis de skulle overholde klausulen, da deres egne kundebaser var for små til at opretholde driften. Dette ville betyde en mærkbar begrænsning af konkurrencen på markedet, idet grundlaget for den nye aktør Redning Danmark i vidt omfang ville forsvinde.
• Konkurrencelovens anvendelse: Retten fandt, at konkurrenceklausulen i samarbejdsaftalens punkt 24 stred mod Konkurrenceloven § 6 og TEUF art. 101, stk. 1, og at den derfor ikke kunne tillægges retsvirkning. Der var ikke grundlag for at undtage klausulen i medfør af Konkurrenceloven § 8 / TEUF art. 101, stk. 3.

Afgørelse

Forbudsbegæringen blev nægtet fremme. SOS Dansk Autohjælp A/S blev pålagt at betale sagsomkostninger til de sagsøgte på 250.000 kr., forrentet efter Renteloven § 8a.