Forbud nægtet i sag om konkurrence inden for renderingbranchen - Påstået overtrædelse af Markedsføringsloven

Sagen omhandlede en begæring om midlertidigt forbud og påbud fra Haarslev Industries A/S (sagsøger) mod Oestergaard A/S (modpart). Haarslev gjorde gældende, at Oestergaard, stiftet af Haarslevs tidligere direktør og bestyrelsesmedlem Leif Østergaard Nielsen, havde etableret sig i strid med god markedsføringsskik og udnyttet fortrolig viden samt rekrutteret nøglemedarbejdere fra Haarslev.

Haarslevs påstande

Haarslev nedlagde fire påstande, der i hovedtræk gik ud på at forbyde Oestergaard i en periode på tre år at:

• Markedsføre og sælge produktionsudstyr til håndtering af bi-produkter fra slagterier og fiskeindustrien over for og til fysiske og/eller juridiske personer, der inden for de seneste tre år har købt eller forhandlet med Haarslev eller koncernforbundne selskaber.
• Tage kontakt til eller indlede samarbejde med fysiske og juridiske personer, der inden for de seneste tre år har samarbejdet med Haarslev eller koncernforbundne selskaber, herunder som agenter.
• Ansætte og/eller på anden måde påbegynde erhvervsmæssigt samarbejde med personer, ansat i Haarslev eller koncernforbundne selskaber, der inden for de seneste tre år direkte eller indirekte har beskæftiget sig med fremstilling, markedsføring eller salg af produktionsudstyr til håndtering af bi-produkter fra slagterier og fiskeindustrien.
• Det påbødes Oestergaard A/S at afbryde samarbejdet med en række navngivne personer.

Haarslev henviste til, at Oestergaards handlinger udgjorde et kollektivt anslag, der gav en uberettiget konkurrencefordel og var i strid med Markedsføringsloven § 3. Det blev fremhævet, at Leif Østergaard Nielsen som bestyrelsesmedlem havde haft indgående kendskab til Haarslevs strategiske og kundemæssige forhold, og at de rekrutterede medarbejdere besad unik viden og indgang til Haarslevs kunder.

Oestergaards indsigelser

Oestergaard påstod frifindelse og afvisning af Haarslevs påstande, idet de fandt dem for brede og uklare. Oestergaard anførte, at:

• Leif Østergaard Nielsen var fri til at starte en konkurrerende virksomhed og anvende sit branchekendskab, da han ikke var underlagt konkurrenceklausuler efter sin fratræden som direktør og bestyrelsesmedlem.
• De rekrutterede medarbejdere ikke var underlagt konkurrence- eller kundeklausuler og forlod Haarslev på grund af utilfredshed med arbejdsforholdene, ikke som led i et illoyalt anslag.
• Den viden, der blev anvendt, var generel brancheviden og offentligt tilgængelig information, ikke fortrolige oplysninger fra Haarslev.
• Et møde med en russisk kunde, hvor tidligere Haarslev-medarbejdere deltog, ikke førte til et tilbud fra Oestergaard og ikke udgjorde en overtrædelse af god markedsføringsskik.
• Et forbud ville medføre en lukning af Oestergaard og var uforholdsmæssigt indgribende, og at almindelige retsmidler (straf og erstatning) var tilstrækkelige, jf. Retsplejeloven § 413 og Retsplejeloven § 414.

Sø- og Handelsretten nægtede Haarslevs begæring om midlertidigt forbud og påbud fremme.

Rettens begrundelse

Retten lagde til grund, at:

• Leif Østergaard Nielsens virke: Leif Østergaard Nielsen allerede inden etableringen af Oestergaard i et vist omfang drev konkurrerende virksomhed til Haarslev gennem andre selskaber (Envikraft, Weiss, SEM Stålindustri), hvilket Haarslev var bekendt med og ikke gjorde indsigelser imod. Selvom han havde betydelig viden om Haarslevs kundeforhold fra sin bestyrelsespost, besad han også et betydeligt generelt branche- og kundekendskab samt detaljeret viden om produktionsprocesser fra sit mangeårige virke i branchen.
• Rekruttering af medarbejdere: Haarslev havde hverken sandsynliggjort eller godtgjort, at Oestergaards rekruttering af medarbejdere skete på en retsstridig måde i strid med god markedsføringsskik. Retten lagde vægt på, at medarbejderne primært skiftede job på grund af utilfredshed med arbejdsforholdene hos Haarslev, ikke var underlagt konkurrenceklausuler, og ikke besad viden eller positioner, der var afgørende og uerstattelige for Haarslev.
• Fortrolig information og branchekendskab: Det blev ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at Oestergaard eller de ansatte medarbejdere havde medtaget eller misbrugt fortroligt materiale eller information fra Haarslev. Branchen blev karakteriseret som ikke præget af mange patenter eller detaljerede manualer, og viden opbygges ofte "på gulvet" og gennem almindelig erfaring. Offentligt tilgængelige oplysninger og generel faglig indsigt blev anset for tilstrækkelige.
• Kundemødet med X...: Selvom Claus Østergaard Nielsens og Eduard Lobians deltagelse i et kundemøde med en Haarslev-kunde fremstod problematisk, fandt retten ikke, at forløbet i sig selv godtgjorde eller sandsynliggjorde, at Oestergaard havde handlet i strid med god markedsføringsskik. Oestergaard afgav desuden ikke et tilbud til kunden.

Konklusion

Retten fandt samlet set, at det hverken var godtgjort eller sandsynliggjort, at Haarslev var blevet påført illoyal konkurrence. Oestergaard havde kun modtaget ordrer for 10 mio. kr. i 2017, og Haarslev havde ikke oplevet en ordrenedgang efter Oestergaards etablering. Der var således ikke grundlag for at meddele forbud eller påbud.

Sagsomkostninger

Haarslev Industries A/S blev pålagt at betale 500.000 kr. i sagsomkostninger til Oestergaard A/S inden 14 dage, forrentet efter Renteloven § 8a.

 Kæret og stadfæstet i Østre Landsret: 10. afd. nr. B-2556-17: