Sag om midlertidigt forbud vedrørende kundekontakt efter ophør af serviceaftale

Sagen omhandler en anmodning fra OK a.m.b.a. og OK Varmeservice A/S (herefter "OK") om et midlertidigt forbud mod Søberg Energiservice A/S (herefter "Søberg"). Forbuddet skulle forhindre Søberg i at tage direkte forretningsmæssig kontakt til ca. 16.000 navngivne kunder, som Søberg tidligere havde serviceret på vegne af OK, med henblik på salg eller markedsføring af service af gasfyr, oliefyr eller varmepumper i en periode på 18 måneder fra den 30. september 2021.

Baggrund for Sagen

OK og Søberg havde et langvarigt servicesamarbejde, der startede i 2003 for gaskunder og i 2009 for oliefyrskunder. Disse aftaler indeholdt fortrolighedsklausuler, der forpligtede Søberg til at behandle oplysninger om DONGs (senere Ørsted/OK) kunder fortroligt, også efter samarbejdets ophør. I 2020 overtog OK a.m.b.a. Ørsted Varmeservice A/S og indtrådte i samarbejdsaftalerne med Søberg.

OK ønskede at indgå nye, mere omfattende serviceaftaler med Søberg, der inkluderede strenge kunde- og konkurrenceklausuler, herunder en 2-årig kundeklausul. Søberg fandt disse klausuler konkurrenceretligt betænkelige, og et responsum fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle bekræftede, at de foreslåede vilkår udgjorde en ulovlig kundedelingsaftale i strid med Konkurrenceloven § 6 og TEUF artikel 101. Som følge heraf opsagde OK samarbejdet med Søberg med virkning fra den 30. september 2021.

OK's Påstande og Anbringender

OK gjorde gældende, at Søberg efter samarbejdets ophør utilbørligt havde udnyttet fortrolig viden om OK's kundekreds, herunder oplysninger om varmeanlæg, tidspunkter for hovedeftersyn og betalingsintervaller. Disse oplysninger blev anset for forretningshemmeligheder, som Søberg havde fået adgang til som servicepartner. OK påstod, at Søberg havde handlet i strid med Markedsføringsloven § 3, stk. 1 og Lov om forretningshemmeligheder § 4, stk. 2.

OK fremlagde beviser for, at Søbergs teknikere aktivt havde kontaktet kunder, tilbudt nye aftaler og i nogle tilfælde vildledt kunder om OK's status. Dette resulterede i en markant stigning i kundeopsigelser hos OK, hvoraf 1.295 opsigelser i perioden januar-november 2021 blev tilskrevet Søbergs adfærd. OK mente, at Søbergs handlinger var systematiske og krænkede OK's berettigede markedsinteresser, og at et midlertidigt forbud var nødvendigt for at forhindre uopretteligt retstab.

Søbergs Påstande og Anbringender

Søberg nedlagde påstand om, at forbuddet skulle nægtes fremme. Subsidiært anmodede Søberg om, at forbuddet kun skulle fremmes for en kortere periode (maksimalt tre måneder) og mod betydelig sikkerhedsstillelse. Søberg bestred, at de havde handlet i strid med markedsføringsloven eller lov om forretningshemmeligheder.

Søberg anførte, at:

• Der var fri konkurrence mellem parterne efter samarbejdets ophør, da der ikke var aftalt konkurrencebegrænsninger.
• De omstridte kundeoplysninger ikke udgjorde forretningshemmeligheder, da de var generiske og umiddelbart tilgængelige i branchen.
• Eventuel kundekontakt var initieret af kunderne selv, der var forvirrede over OK's opsigelse eller ønskede at beholde deres faste tekniker.
• Søberg havde instrueret sine teknikere i at agere loyalt og ikke direkte markedsføre egne ydelser.
• Et forbud af den ønskede karakter ville påføre Søberg betydelig skade og ulempe, da det ville hindre dem i at drive deres sædvanlige virksomhed og medføre et tab på ca. 30-35% af omsætningen.
• OK's påstand var for bred og upræcis til at danne grundlag for et håndhæveligt forbud.

Sø- og Handelsretten fandt, at OK's opsigelse af samarbejdet den 26. marts 2021 måtte forstås som en opsigelse af det samlede samarbejdsforhold. Retten fastslog, at udgangspunktet efter samarbejdets ophør var fri konkurrence mellem parterne, dog under iagttagelse af reglerne om god markedsføringsskik og lov om forretningshemmeligheder.

Retten lagde til grund, at Søberg som følge af samarbejdet var i besiddelse af oplysninger om kundernes tekniske anlæg og tidspunkter for næste service. Disse oplysninger blev anset for at udgøre forretningshemmeligheder i henhold til Lov om forretningshemmeligheder § 4, stk. 2, nr. 3.

Retten fandt det godtgjort, at Søberg i flere tilfælde havde overtrådt Lov om forretningshemmeligheder § 4, stk. 2, nr. 3 ved uberettiget at anvende disse forretningshemmeligheder til at sælge egen service til OK's kunder. Endvidere fandt retten, at Søberg i flere konkrete tilfælde havde handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 3, stk. 1, ved illoyalt at udnytte sin position som OK's servicepartner.

Trods de konstaterede overtrædelser fandt retten imidlertid ikke, at betingelserne for at nedlægge et midlertidigt forbud som begæret var opfyldt, jf. Retsplejeloven § 413, nr. 2, Retsplejeloven § 413, nr. 3 og Retsplejeloven § 414, stk. 1. Retten lagde vægt på, at overtrædelserne var enkeltstående og ikke udtryk for en generel, systematisk eller væsentlig overtrædelse af lovene i forhold til det store antal kunder, forbuddet skulle omfatte (ca. 16.000). Desuden fandt retten, at den anmodede påstand om forbud var for ubestemt og for bred, hvilket ville gøre det vanskeligt at håndhæve og potentielt ramme klart lovlige handlinger (f.eks. generel markedsføring eller kundekontakt initieret af kunden selv).

Retten bemærkede, at OK i en almindelig civil sag vil kunne nedlægge påstand om erstatning, vederlag eller godtgørelse for de krænkelser, der er fundet sted, men at rettens bemærkninger i denne forbudssag ikke er bindende for en eventuel senere bedømmelse af disse spørgsmål.

Afgørelse: OK a.m.b.a. og OK Varmeservice A/S' begæring om midlertidigt forbud blev ikke taget til følge. Sagens omkostninger blev ophævet.