Sag om midlertidigt forbud vedrørende patentkrænkelse af dosistæller til inhalator

Sagen omhandlede, hvorvidt Sandoz A/S' inhalator AirFluSal®Forspiro® krænkede Norton Healthcare Limited og Teva Denmark A/S' (herefter samlet benævnt Teva) danske patent DK/EP 0 966 309 (herefter Stridspatentet) vedrørende en dosistæller til en inhalator. Teva nedlagde påstand om midlertidigt forbud mod fremstilling, udbud og salg af Sandoz' inhalator, tilbagekaldelse af produkter samt betaling af sagsomkostninger.

Tevas påstande

• Forbud mod fremstilling, udbud, salg, import eller besiddelse af AirFluSal®Forspiro®-inhalatoren, så længe Stridspatentet er i kraft.
• Påbud om tilbagekaldelse af samtlige produkter fremsendt til distribution i Danmark.
• Betaling af sagsomkostninger.

Sandoz' påstande

• Påstand 1: Nægtes fremme.
• Påstand 2: Frifindelse.
• Påstand 3: Frifindelse.

Baggrund og parternes argumenter

Stridspatentet DK/EP 0966309 T5, udstedt af EPO, omhandler en dosistæller til en afmålende dosisinhalator. Teva hævdede, at Sandoz' inhalator udnyttede den patenterede opfindelse og dermed udgjorde en krænkelse af Patentloven § 3, stk. 1, nr. 1.

Sandoz bestred krænkelsen og anførte, at AirFluSal®Forspiro® ikke faldt inden for Stridspatentets beskyttelsesomfang. Sandoz argumenterede, at Stridspatentet var begrænset til dosistællere i såkaldte MDI-inhalatorer (Metered Dose Inhalers), som afmåler medicin fra et uafmålt reservoir ved hjælp af en ventil og overtryk. Sandoz' produkt er derimod et blisterbaseret system, hvor doserne er forudafmålte under produktionen, og inhalatoren afmåler ikke aktivt doser fra et fælles reservoir. Sandoz gjorde desuden gældende, at Stridspatentets gyldighedsformodning var svækket på grund af manglende nyhed og opfindelseshøjde, idet centrale træk i krav 1 (især styrefladen og palhjulstænderne) var kendt fra tidligere patenter (f.eks. US-A-5 482 030).

Begge parter fremlagde sagkyndige erklæringer til støtte for deres fortolkning af patentkravene og den kendte teknik.

Sø- og Handelsretten nægtede at fremme Norton Healthcare Limited og Teva Denmark A/S' anmodning om midlertidigt forbud og påbud.

Retten lagde til grund, at Stridspatentet var gyldigt udstedt, da det var blevet grundigt prøvet af EPO, som var bekendt med den relevante kendte teknik (US 5,482,030) og vurderede, at opfindelsen var patenterbar. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte EPO's vurdering.

Ved fortolkningen af Stridspatentets krav 1 om en "dosistæller til en afmålende dosisinhalator" fastslog retten, at begrebet "afmålende dosisinhalator" skulle forstås som en inhalator, der indeholder en udoseret mængde medicin og en mekanisme til at dosere medicinen, når brugeren betjener inhalatoren. Denne fortolkning var baseret på patentbeskrivelsen og den almene viden, fagmanden havde på prioritetstidspunktet.

Retten fandt, at Sandoz' inhalator AirFluSal®Forspiro® ikke opfyldte denne definition, da den anvender blisterpakninger, hvor de enkelte doser er forudafmålte under produktionen, og inhalatoren afmåler således ikke aktivt doser fra et fælles reservoir. Derfor faldt Sandoz' inhalator ikke inden for ordlyden af Tevas patent.

Endvidere fandt retten, at der ikke forelå en krænkelse ud fra en ækvivalensvurdering, da det problem, som Stridspatentets opfindelse løser (præcis tælling ved varierende ventilvandring), ikke opstår i Sandoz' inhalator, hvor tal og medicindosis altid følges ad.

Da Teva ikke havde sandsynliggjort, at Sandoz krænker Stridspatentet, var betingelserne for nedlæggelse af et midlertidigt forbud i henhold til Retsplejeloven § 413 ikke opfyldt.

Norton Healthcare Limited og Teva Denmark A/S blev pålagt at betale Sandoz A/S 511.250 kr. i sagsomkostninger, forrentet efter Renteloven § 8a.

Kendelsen er kæret til Østre Landsret den 20. januar 2015 (sag nr.: B-171-15). Sø- og Handelsrettens kendelse af 7. januar 2015 er stadfæstet (den 27. november 2015). Sagen har været behandlet i Højesteret den 11/1-2018 (Sag 65/2017) - der stadfæstede landsrettens afgørelse.