Afslag på dækning for skimmelsvamp i krybekælder grundet manglende bevis for skade eller risiko for skade

Skimmelvækstens Omfang og Betydning

Selskabet bestred, at der pr. overtagelsesdagen forelå et massivt skimmelangreb, der i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene nævneværdigt. Analyseresultaterne fra klagerens ingeniørfirma og selskabets rekvirerede skimmelfirma tilsiger ikke et sådant omfang. Skimmelfirmaets notat af 21. september 2023 vurderede, at fugtforholdene i krybekælderen er sædvanlige, og at "konstruktionsbetingede" skimmelangreb i krybekældre er uundgåelige. Det blev også anført, at skimmelforekomsterne, som ingeniørfirmaet påviste, var uden betydning for indeklimaet og boligens brugbarhed på overtagelsesdagen.

Tidligere Afgørelser

Selskabet henviste til tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring (AK 95939, AK 90252, AK 80964), som understøtter, at "sædvanlige" skimmelforekomster i ældre krybekældre, der afspejler bygningens alder og konstruktion, ikke udgør en dækningsberettigende skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Dokumentation

Sagen er baseret på en række dokumenter, herunder købsaftalen, tilstandsrapporten, forsikringspolicen med betingelser, rapporter fra rådgivende ingeniørfirma og skimmelfirma, fotoserie, samt tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring. Der er fremlagt tilbud på udbedring af krybekælder på 40.185 kr. og fakturaer for prøver og analyser på henholdsvis 3.520 kr. og 23.934,18 kr., alle inklusive moms.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og klageren får ikke medhold.

Flertallets Begrundelse

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade.

Flertallet finder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved krybekælderen, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Flertallet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Flertallet har blandt andet lagt vægt på:

• At der er tale om en krybekælder fra 1962, hvis formål er at sikre, at grundfugt ikke stiger op i ejendommens øvrige konstruktion. Det er derfor ikke usædvanligt, at der kan forekomme skimmelsvamp i en krybekælder.
• At der ikke er påvist fugt eller skimmelsvamp i krybekælderen, som adskiller sig nævneværdigt fra forholdene i tilsvarende krybekældre af pågældende alder.
• At det fremgår af fugt- og skimmelsvampeundersøgelsen af 26/1 2022 fra rådgivende ingeniørfirma, at "fugtniveauer i undersøgte krybekælder ikke afviger fra andre krybekældre med samme alder og konstruktionsopbygning".
• At det fremgår af notat af 21/9 2023 fra et skimmelfirma, at fugt- og skimmelforhold i ejendommens krybekælder er sædvanlige, at forholdene er en naturlig følge af konstruktionernes tidstypiske udførelse, at bygningsdelene er uden nedbrydninger, råd eller svampeangreb, og at resultatet af rådgivende ingeniørfirmas prøver fra indeklimaet i boligen er sædvanlige og uproblematiske.
• At krybekælderen ventileres naturligt via sokkelriste langs fundamenter i ejendommen, og at dette vurderes at overholde SBi-anvisning 7 'FUGT OG ISOLERING' udgivet i november 1957. Der er således ikke konstateret forhold ved krybekælderens ventilation.
• At klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forekomster af skimmelsvamp i et omfang og en intensitet, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Skimmelforekomsten udgør derfor ikke i sig selv en dækningsberettigende skade.
• At rådgivende ingeniørfirma har udført 1 stk. luftprøve i "Stueetage - Gangareal, på bænk", som viser "Middel skimmelsvampebelastning". Rådgivende ingeniørfirma har endvidere udtaget 2 stk. kontaktaftryk i støv fra henholdsvis "Soveværelse, på overside af skab" og "Stue, på overside af vitrineskab", som begge viser "Middel forekomst af spiringsdygtige skimmelsvampesporer".
• At der fra udtagne støvprøver for spiringsdygtige skimmelsvampesporer ikke kan konstateres en atypisk artsammensætning, hvorfor skimmelsvampefloraen vurderes for normal på besigtigelsestidspunktet.
• At klageren ikke konkret har bevist, at forekomsten af skimmelsvamp i beboelseslokalerne på overtagelsestidspunktet medførte helbredsmæssige gener i et omfang, der nedsatte brugbarheden af ejendommen i nævneværdigt omfang.
• At skimmelforekomsterne, som rådgivende ingeniørfirma har påvist i krybekælderen, ved undersøgelsen den 2. december 2021, var uden betydning for indeklimaet og brugbarheden af boligen, på overtagelsesdagen den 1. februar 2021, og at forholdene i såvel bolig som krybekælder afspejler bygningens alder og bygningsdelenes udformning.

Henset til sagens karakter og udfald finder flertallet, at der ikke er grundlag til at pålægge selskabet at dække klagerens undersøgelsesudgifter, da der ikke ved den fremlagte rapport er påvist dækningsberettigende forhold.

Mindretallets Udtalelse

Mindretallet finder, at klageren har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved krybekælderen, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet skal derfor dække udgifterne til udbedring af forholdet i overensstemmelse med forslag 2 til handlingsplan i fugt- og skimmelsvampeundersøgelse af 26/1 2022 fra et rådgivende ingeniørfirma.

Mindretallet har blandt andet lagt vægt på:

• At det fremgår af fugt- og skimmelsvampeundersøgelse af 26/1 2022, at "Med baggrund i de samlede undersøgelsesresultater, kan vi konstatere at der i boligen sker en negativ påvirkning af indeklimaet grundet udbredt vækstområder på klaplag og Stramitbeklædningsplader i krybekælder. Laboratorieanalysen af eksternt udtagne DNA-test, afslører endvidere kraftig forringelse af indeklimaet forårsaget af spiringsdygtige såvel som uspiringsdygtige skimmelsvampesporer".
• At "Vi vurderer skadesårsagen forårsaget af periodisk kondensdannelse med kombination af opstigende og indtrængende grundfugt, som i perioder forårsager Stramitbeklædningen til at optage fugt, og dermed skabe de rette betingelser for vækst af skimmelsvampe".
• At "Vi vurderer det sandsynligt, at de i indeklimaet registrerede og forhøjede niveauer af skimmelsvampesporer, skyldes kontaminering fra vækstområder i krybekælder, herunder Stramitbeklædningen på underside af oprindelig strøgulvskonstruktion".
• At "På baggrund af den samlede undersøgelse, vurderer vi, at omtalte ejendom ikke på nuværende tidspunkt bør anvendes til længerevarende ophold, førend nedenstående tiltag foretages. Såfremt boligen anvendes til længere ophold, anbefales det på det kraftigste at få udført foranstaltning til nedbringelse af eksponeringsrisikoen med hensyn til skimmelsvampeangrebene. Se nedenstående afsnit 'Forslag til handlingsplan'".

Mindretallet bemærker, at det er selskabet, der skal bevise, at den anmeldte skade er omfattet af policens forbehold. Mindretallet finder, at selskabet ikke har bevist, at indeklimaproblematikken skyldes fugtskader og skimmelsvamp konstateret bag pladebeklædning på vægge og/eller under gulvbelægning, som anmærket i tilstandsrapportens punkt 5.1 og 5.2. Mindretallet bemærker, at de rum, der er anmærket i tilstandsrapporten, ikke er en del af krybekælderen, som har været genstand for det rådgivende ingeniørfirmas undersøgelser. Selskabet kan derfor ikke gøre forbeholdet gældende.

Henset til sagens karakter og udfald finder mindretallet, at selskabet skal dække klagerens udgifter til faktura af 6/1 2022 og 31/1 2022 med henholdsvis 3.520 kr. inklusive moms og 23.934,18 kr. inklusive moms.

Skimmelsvampebelastning (SBi-anvisning 274)

Iht. SBi-anvisning 274, Skimmelsvampe i bygninger – undersøgelse og vurdering (2020) forudsætter et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima, at omfanget af synlig skimmelsvampevækst i en bygning eller et bygningsafsnit på 100 m² er mindre end 0,06 m².

For at afklare årsagen til lugtgenerne blev der udført flere undersøgelser:

• En fugtrapport fra [firma1] af 2. december 2022 indikerede "ca. 5g vand pr/m3" i krybekælderen, hvilket blev anset for bekymrende og mistænkt for at kunne føre til øget skimmelvækst. Rapporten anbefalede yderligere undersøgelser ved at demontere skabselementer og lave et hul i gulvet for inspektion med et kloakkamera.
• Boringer udført af [firma3] for [firma2] afslørede, at krybekælderens ventilationsskakte var muret til eller fyldt med beton og isoleringsmateriale. Det blev konstateret, at krybekælderen ikke ventileres, og at den muligvis var ombygget til et terrændæk.
• VVS-inspektioner fandt ingen utætheder i rørinstallationer, kloak eller tagbrønd.
• Skadeservicefirmaets undersøgelser i beboelsen viste ingen tegn på skade, fugtmålinger viste tørre forhold, og der blev ikke konstateret lugtgener.

Parternes påstande og argumenter

Klageren nedlagde påstand om, at Gjensidige Forsikring skulle afholde udgifterne til to undersøgelser, der kunne be- eller afkræfte antagelsen om skimmelsvamp eller andre dækningsberettigede forhold i stueetagen, samt hvad der skulle gøres for at udbedre forholdet. Klageren henviste til, at den manglende ventilation og de skjulte konstruktionsforhold (tilmurede skakte, beton/isolering i krybekælderen) udgjorde en skjult fejl, som ikke fremgik af tilstandsrapporten. Klageren argumenterede, at disse forhold medførte en "nærliggende risiko for skader" i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 18.3, og at sælgerens tidligere udskiftning af træstrøer under køkkenet indikerede tidligere fugtproblemer. Klageren mente at have løftet bevisbyrden for en potentiel dækningsberettiget skade.

Forsikringsselskabet afviste dækning. De anførte, at de udførte undersøgelser ikke havde afdækket faktiske dækningsberettigede skadeforhold eller en antagelse herom. Selskabet fastholdt, at en lejlighedsvis lugtgene i en ejendom fra 1935 ikke i sig selv er udtryk for en skade i ejerskifteforsikringens forstand. De argumenterede, at krybekælderen var ombygget til et terrændæk, og at de tilmurede ventilationsskakte var en korrekt del af denne ombygning. Selskabet henviste til, at klageren ikke havde antageliggjort en dækningsberettiget skade, og at det efter almindelige forsikringsretlige principper, jf. Forsikringsaftaleloven § 22, påhviler forsikringstageren at bevise rigtigheden af et krav.