Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod Domus Forsikring A/S vedrørende afvisning af dækning under en ejerskifteforsikring. Klagen drejer sig om lugtgener og mistanke om negativ påvirkning fra mikrobiologisk materiale i krybekælderen, der angiveligt påvirker indeklimaet i overliggende opholdsrum.
Klageren erhvervede ejendommen den 1. februar 2021 for 4.495.000 kr. Forud for købet modtog klageren en tilstandsrapport af 17. september 2020, som indeholdt anmærkninger vedrørende krybekælderen (pos. 5.1 og 5.2). I forbindelse med købet tegnede klageren en basisejerskifteforsikring hos Domus Forsikring A/S.
Omkring et år efter overtagelsen anmeldte klageren skimmelsvampeangreb i krybekælderen. Dette skete på baggrund af en "Fugt og- Skimmelsvampsundersøgelse" udført af et rådgivende ingeniørfirma den 26. januar 2022. Rapporten konkluderede, at ejendommen på daværende tidspunkt ikke burde anvendes til længerevarende ophold, før der var udført foranstaltninger til nedbringelse af eksponeringsrisikoen for skimmelsvampeangreb. Skadesanmeldelsen blev efterfølgende afvist af forsikringsselskabet.
Klageren ønsker økonomisk dækning for omkostninger i forbindelse med den udførte undersøgelse samt udbedring af forholdene i krybekælderen, jf. forslag 2 under 'Forslag til handlingsplan' i ingeniørfirmaets rapport.
Domus Forsikring A/S afviste dækning med henvisning til flere forhold:
Selskabet anførte, at ejendommen er opført i 1962, og at hverken klagerens rådgivende ingeniørfirma eller selskabets taksator har registreret unormale fugtforhold i krybekælderen. Ingeniørfirmaets rapport angav, at fugtniveauer i den undersøgte krybekælder ikke afviger fra andre krybekældre med samme alder og konstruktionsopbygning. Krybekælderen ventileres naturligt via sokkelriste, hvilket vurderes at overholde SBi-anvisning 7 'FUGT OG ISOLERING' fra 1957. Der er ikke konstateret råd- eller nedbrydningsskader på etagebjælkerne.
Klageren blev i tilstandsrapporten gjort opmærksom på, at man ved denne type ejendomme må forvente fugtopstigning og fugtgennemtrængning i gulve og vægge. Selskabet henviste til et policeforbehold, der specifikt undtager dækning for "fugtskader – herunder skimmelsvamp – der konstateres bag pladebeklædning på vægge og/eller under gulvbelægning i kælder nævnt i tilstandsrapportens side 8-12 punkt 5 'Kældre/krybekældre/terrændæk'". Selskabet gjorde gældende, at de anmeldte skader i krybekælderen ikke er dækket som følge af dette forbehold.
Selskabet bestred, at der pr. overtagelsesdagen forelå et massivt skimmelangreb, der i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene nævneværdigt. Analyseresultaterne fra klagerens ingeniørfirma og selskabets rekvirerede skimmelfirma tilsiger ikke et sådant omfang. Skimmelfirmaets notat af 21. september 2023 vurderede, at fugtforholdene i krybekælderen er sædvanlige, og at "konstruktionsbetingede" skimmelangreb i krybekældre er uundgåelige. Det blev også anført, at skimmelforekomsterne, som ingeniørfirmaet påviste, var uden betydning for indeklimaet og boligens brugbarhed på overtagelsesdagen.
Selskabet henviste til tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring (AK 95939, AK 90252, AK 80964), som understøtter, at "sædvanlige" skimmelforekomster i ældre krybekældre, der afspejler bygningens alder og konstruktion, ikke udgør en dækningsberettigende skade i ejerskifteforsikringens forstand.
Sagen er baseret på en række dokumenter, herunder købsaftalen, tilstandsrapporten, forsikringspolicen med betingelser, rapporter fra rådgivende ingeniørfirma og skimmelfirma, fotoserie, samt tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring. Der er fremlagt tilbud på udbedring af krybekælder på 40.185 kr. og fakturaer for prøver og analyser på henholdsvis 3.520 kr. og 23.934,18 kr., alle inklusive moms.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og klageren får ikke medhold.
Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade.
Flertallet finder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved krybekælderen, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Flertallet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.
Flertallet har blandt andet lagt vægt på:
Henset til sagens karakter og udfald finder flertallet, at der ikke er grundlag til at pålægge selskabet at dække klagerens undersøgelsesudgifter, da der ikke ved den fremlagte rapport er påvist dækningsberettigende forhold.
Mindretallet finder, at klageren har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved krybekælderen, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet skal derfor dække udgifterne til udbedring af forholdet i overensstemmelse med forslag 2 til handlingsplan i fugt- og skimmelsvampeundersøgelse af 26/1 2022 fra et rådgivende ingeniørfirma.
Mindretallet har blandt andet lagt vægt på:
Mindretallet bemærker, at det er selskabet, der skal bevise, at den anmeldte skade er omfattet af policens forbehold. Mindretallet finder, at selskabet ikke har bevist, at indeklimaproblematikken skyldes fugtskader og skimmelsvamp konstateret bag pladebeklædning på vægge og/eller under gulvbelægning, som anmærket i tilstandsrapportens punkt 5.1 og 5.2. Mindretallet bemærker, at de rum, der er anmærket i tilstandsrapporten, ikke er en del af krybekælderen, som har været genstand for det rådgivende ingeniørfirmas undersøgelser. Selskabet kan derfor ikke gøre forbeholdet gældende.
Henset til sagens karakter og udfald finder mindretallet, at selskabet skal dække klagerens udgifter til faktura af 6/1 2022 og 31/1 2022 med henholdsvis 3.520 kr. inklusive moms og 23.934,18 kr. inklusive moms.
| Skimmelsvampebelastning | Lav | Middel | Høj | Meget høj |
|---|---|---|---|---|
| Vækst i rummet | < 0,06 m² | 0,06-0,25 m² | 0,25-1 m² | > 1 m² |
| Vækst i væg-, loft- og gulvkonstruktion, samt krybekælder | < 0,25 m² | 0,25-1 m² | 1-3 m² | > 3 m² |
| Vækst i koldt tagrum over isolering | < 2 m² |
Iht. SBi-anvisning 274, Skimmelsvampe i bygninger – undersøgelse og vurdering (2020) forudsætter et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima, at omfanget af synlig skimmelsvampevækst i en bygning eller et bygningsafsnit på 100 m² er mindre end 0,06 m².
| 2-3 m² |
| 3-6 m² |
| > 6 m² |
| Skimmelvækst i paralleltage og skunkrum | < 0,5 m² | 0,5-2 m² | 2-6 m² | > 6 m² |
| Vækst i ventilationsanlæg | < 0,06 m² | 0,06-0,25 m² | 0,25-1 m² | > 1 m² |

I har fyldt NFA’s digitale brevkasse med spørgsmål om skimmelsvamp og bakterier på arbejdet. Nu giver professor i mikrobiologi Anne Mette Madsen svar.


Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for udgifter til undersøgelser af skjulte konstruktionsfejl og mistanke om skimmelsvamp i en ejendom.
Ejendommen, et enfamiliehus opført i 1935, blev overtaget af klageren den 1. september 2022. Klageren tegnede en ejerskifteforsikring med basisdækning hos Gjensidige Forsikring.
Klageren anmeldte den 18. juli 2022 to skimmelpletter på en ydervæg på 1. sal og i et skab. Forsikringsselskabet vurderede, at pletterne skyldtes kuldebroer, og klageren blev bedt om at afvaske dem.
Den 26. september 2022 opstod der betydelige lugtgener, primært omkring køkkenelementerne under køkkenvasken og under trappen i stueetagen. Klagerens ægtefælle oplevede helbredsgener, der blev forbundet med astma- og skimmelgener.
Forskere fra NFA finder skimmelsvampe på Aarhus Søfartsmuseum, hvor medarbejdere fortæller om blandt andet irritation i luftvejene. Det kræver dog mere forskning at kunne fastslå en direkte sammenhæng.
Henover sommeren kan du møde fire ph.d.-studerende fra NFA. Deres forskning skal være med til at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø i fremtiden. Katherine Priest undersøger en gruppe af skimmelsvampe, som findes i forskellige arbejdsmiljøer – og især på museer udgør de en stor bekymring.
For at afklare årsagen til lugtgenerne blev der udført flere undersøgelser:
Klageren nedlagde påstand om, at Gjensidige Forsikring skulle afholde udgifterne til to undersøgelser, der kunne be- eller afkræfte antagelsen om skimmelsvamp eller andre dækningsberettigede forhold i stueetagen, samt hvad der skulle gøres for at udbedre forholdet. Klageren henviste til, at den manglende ventilation og de skjulte konstruktionsforhold (tilmurede skakte, beton/isolering i krybekælderen) udgjorde en skjult fejl, som ikke fremgik af tilstandsrapporten. Klageren argumenterede, at disse forhold medførte en "nærliggende risiko for skader" i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 18.3, og at sælgerens tidligere udskiftning af træstrøer under køkkenet indikerede tidligere fugtproblemer. Klageren mente at have løftet bevisbyrden for en potentiel dækningsberettiget skade.
Forsikringsselskabet afviste dækning. De anførte, at de udførte undersøgelser ikke havde afdækket faktiske dækningsberettigede skadeforhold eller en antagelse herom. Selskabet fastholdt, at en lejlighedsvis lugtgene i en ejendom fra 1935 ikke i sig selv er udtryk for en skade i ejerskifteforsikringens forstand. De argumenterede, at krybekælderen var ombygget til et terrændæk, og at de tilmurede ventilationsskakte var en korrekt del af denne ombygning. Selskabet henviste til, at klageren ikke havde antageliggjort en dækningsberettiget skade, og at det efter almindelige forsikringsretlige principper, jf. Forsikringsaftaleloven § 22, påhviler forsikringstageren at bevise rigtigheden af et krav.

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstagere og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikrin...
Læs mere
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en udvidet ejer...
Læs mere