Sag om afvisning af dækning for skimmelsvamp og fugt i ejendom med ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en udvidet ejerskifteforsikring for skimmelsvamp og indeklimaproblemer i en ejendom opført i 1928 med senere tilbygninger.

Sagens baggrund og indledende skadeanmeldelse

Klageren overtog ejendommen den 1. september 2019. En tilstandsrapport fra 9. juli 2019 bemærkede fugtopstigning og fugtgennemtrængning i kældervægge (K1) og angav, at krybekælderen ikke var besigtiget grundet manglende adgangsmulighed. En allonge til rapporten præciserede dog, at der var en lem til krybekælderen, og at forbeholdet derfor udgik. Allongen nævnte også, at ventilationen af krybekælderen ikke var i overensstemmelse med gældende regler, hvilket kunne medføre følgeskader, men at gulvet mod krybekælderen var uisoleret, hvilket medførte ventilation gennem trægulvet (K1).

Klagerne oplevede siden overtagelsen helbredsgener som utilpashed, træthed, hovedpine og vejrtrækningsproblemer, som de mistænkte skyldtes indeklimaet. I 2022 rettede de henvendelse til Dansk Skimmel (DS), som i en rapport af 27. juni 2022 konstaterede uhensigtsmæssigt løse brædder, misfarvninger og forhøjet fugt i krybekælderen, primært grundet mangelfuld ventilation. I kælderen fandt DS organisk tapet og forsatsvægge med forhøjet fugt og afskalninger, hvilket blev vurderet at skyldes opstigende grundfugt og nedsivende overfladevand. I soveværelset fandtes forhøjet fugt og skimmelsvamp bag klædeskabet, tilskrevet støvdannelser og forhøjet luftfugtighed fra indeklimaet.

Klagerne anmeldte forholdet om skimmelsvamp i kælderen/krybekælderen ultimo 2019 og igen den 8. april 2020. Selskabet anerkendte skaderne den 7. juni 2020 og udbetalte erstatning for manglende ventilation og afskallet puds. Udbedringen omfattede fjernelse af isolering og etablering af 5 ventilationsriste.

Fornyet anmeldelse og yderligere undersøgelser

Grundet fortsatte allergigener anmeldte klagerne skaden igen den 3. maj 2022. Selskabet afviste dækning den 5. maj 2022 med henvisning til, at skadesbegrebet ikke var opfyldt, og til allonge 1. Klagerne oplyste, at der var tale om en genoptagelse af den tidligere dækningsberettigede skade.

Klagerne rekvirerede yderligere teknisk bistand fra Østergaard Bygge- og Indeklimateknik (ØBI), som i en rapport af 22. november 2022 konstaterede forsatsvægge og tilbygninger, der blokerede for ventilation af krybekældrene. ØBI vurderede, at indeklimaet var negativt påvirket, sandsynligvis allerede ved overtagelsestidspunktet, og at de primære årsager var forsatsvæggene og forholdene i krybekælderen.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerne påstod, at selskabet skulle anerkende, at den konstaterede skimmelsvamp bag forsatsvægge i kælder, krybekælder og beboelsesrum udgjorde en dækningsberettiget skade. De gjorde gældende, at den tidligere udbedringsmetode med ventilationsriste ikke havde afhjulpet problemet, og at forsatsvæggene af organisk materiale var uhensigtsmæssige i forhold til ejendommens alder og byggemetode. Krybekældrene blev anset for fejlkonstruerede, da tilbygninger blokerede for tværventilation, hvilket havde medført forhøjet fugt og skimmelsvamp, der påvirkede indeklimaet negativt.

Klagerne henviste til, at der var registreret høj intensitet af skimmelsvamp, der oversteg det almindeligt forventelige, og at indeklimaet havde været påvirket siden overtagelsen, hvilket havde medført helbredsgener for familien. De fremhævede, at der ikke var forbehold i policen vedrørende forsatsvægge eller forhøjet fugt. Klagerne krævede dækning for omkostninger til nedtagning af forsatsvægge, skimmelsanering, efterisolering med kalciumsilikatplader, oppudsning med diffusionsåbne materialer, og eventuel nedlæggelse af krybekældre med støbning af terrændæk. Endvidere krævede de dækning for udgifter til teknisk og juridisk bistand.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet afviste dækning med den begrundelse, at der ikke var tale om dækningsberettigede skader. De anførte, at det var forventeligt, at ældre ejendomme ikke havde udført fugtsikring af kældre, og at tilstandsrapporten allerede havde oplyst om fugt i kældervæggene og manglende korrekt ventilation i krybekælderen. Selskabet mente ikke, det var dokumenteret, at forsatsvæggene ikke var opført i overensstemmelse med gængs byggeteknik på udførelsestidspunktet, og at kuldebroer, der førte til skimmel, var sædvanlige for ejendomme af den pågældende alder og ikke udgjorde en skade. De fastholdt, at skimmelsvamp i krybekældre var forventeligt, og at der ikke var fundet råd eller tegn på nedbrud.

Selskabet henviste til, at det ikke var bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. De påpegede, at klagerens krav i anledning af de tidligere anerkendte forhold var forældet i henhold til Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5, som fastsætter en forældelsesfrist på 3 år. Selskabet konkluderede, at der ikke var fremlagt dokumentation for dækningsberettigede forhold, og at der derfor ikke var grundlag for at dække udgifter til genhusning, teknisk rådgivning eller juridisk bistand.

Nævnet udtaler:

Den forsikrede ejendom er opført i 1928, og der er i 1946 og 2001 udført tilbygninger mod nord/vest og mod øst. Under stuen i den oprindelige bygning er der en kælder på ca. 20 m2. Der er udvendig kældernedgang og en kælderlem i gangen. På hver sin side af kælderen er der to adskilte krybekældre under stuen og soveværelset. I resten af huset er der støbte gulve.

Klageren overtog ejendommen den 1/9 2019. Den 8/4 2020 anmeldte klageren, at der var fugt og dårlig ventilering i krybekælderen under soveværelset. Den 7/6 2020 meddelte selskabet dækning for montering af i alt 5 ventilationsriste i de to krybekældre og udbedring af defekt puds på sokkel. Den 3/5 2022 anmeldte klageren, at han havde mistanke om skimmelsvamp fra krybekælderen under soveværelset. Han har efterfølgende anmeldt, at der er skimmel bag forsatsvægge og klædeskabet i beboelsen og skimmel i kælderen og begge krybekældre. Han har rekvireret rapport af 27/6 2022 fra Dansk-Skimmel og rapporter af 22/11 2022 og 31/10 2023 fra Østergaard bygge & indeklimateknik. Klageren har oplyst, at han har fået skaderne udbedret, og har fremlagt fotos af soveværelsets gulv og vægge, efter at klædeskabet er fjernet.

Klageren ønsker, at selskabet anerkender, at skimmelsvampen bag forsatsvægge i kælder og beboelse og i krybekældere udgør en dækningsberettigende skade, og at etablering af ventilationsriste ikke har afhjulpet problemerne i krybekælder. Klageren ønsker desuden dækning for udgifter til teknisk bistand og advokatbistand. Klageren har anført, at forsatsvæggene af organisk materiale er uhensigtsmæssige henset til ejendommens alder og byggemetode. Krybekældrene er fejlkonstruerede, idet der er støbt op ad den oprindelige bygning, og der dermed er blokeret for tværventilering. Der er registreret høj intensitet af skimmelsvamp, der går ud over, hvad der almindeligvis vil kunne forventes. Indeklimaet i beboelsen har været påvirket siden overtagelsen, og familien har haft helbredsgener igennem hele deres ejertid. Klageren har anført, at selskabet skal dække nedtagning af forsatsvægge og skimmelsanering. I beboelsen skal der opsættes kalciumsilikatplader, og i kælder/krybekælder skal der oppudses med diffusionsåbne materialer og overfladebehandles med Kefarid. Østergaard anbefaler at nedlægge krybekældre og støbe terrændæk, idet der meget vanskeligt vil kunne ventileres korrekt.

Selskabet har afvist, at der er dækningsberettigende skader. Selskabet har anført, at det er forventeligt, at der i ældre ejendomme ikke er udført fugtsikring af kældre. I tilstandsrapporten er der oplyst om fugt i kældervæggene, og at der mangler korrekt ventilation af krybekælder. Det ikke er dokumenteret, at forsatsvægge ikke skulle være opført i overensstemmelse med gængs byggeteknik på udførelsestidspunktet for disse. Der er konstateret sædvanlige kuldebroer for ejendomme af pågældende alder, hvilket har ført til skimmel, der ikke udgør en skade. Det er forventeligt, at der kan måles skimmelsvamp i krybekældre. Der er ikke fundet råd, og krybekældrene fremstår generelt sunde og intakte i byggeteknisk henseende. Det er ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv nedsatte bygningens værdi og brugbarhed nævneværdigt. Selskabet har takseret skaden vedrørende ventilation af krybekælder den 7/6 2020. Selskabet har anført, at et eventuel yderligere krav i anledning af dette forhold er forældet.

Nævnets vurdering

Nævnet bemærker, at det er klageren, der skal bevise, at der var forhold på overtagelsestidspunktet, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Ved anmeldelse af skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen er det efter praksis i ankenævnet en betingelse for dækning, at skimmelsvampen enten 1) udgør en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag på bygningen, som medfører, at der forekommer opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, når der sammenlignes med tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder uden den dækningsberettigende skadesårsag eller 2) at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at de anmeldte forhold angående skimmelsvamp bag klædeskab og forsatsvægge i beboelsen og kælderen og angående mangelfuld ventilation og skimmelsvamp i krybekælderen udgør dækningsberettigende skader i ejerskifteforsikringens forstand.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det ikke i sig selv opfylder forsikringens skadebegreb, at der er udført forsatsvægge i beboelsen og kælderen. Afgørende er, om konstruktionerne har ført til skade. Det er ikke godtgjort, at forsatsvæggene har skader som følge af dårlig udførelse eller begyndende nedbrud som følge af fugt. Tilsvarende gælder for klædeskabet i soveværelset. Der er ikke konstateret opfugtninger, der indebærer nærliggende risiko for skade.

Nævnet har videre lagt vægt på, at der ikke er konstateret aktuelle, dækningsberettigende skader på bygningsdele i kælder eller krybekælder, der opfylder forsikringens skadebegreb. Der er ikke konstateret svigt eller skadelige opfugtninger af trækonstruktioner, der har resulteret i nedbrudsskade eller nærliggende risiko herfor. Nævnet bemærker, at det er beskrevet i tilstandsrapporten, at der er fugtopstigning og fugtgennemtrængning i kældervægge, og at der ikke er korrekt ventilation af krybekælderen.

Nævnet har også lagt vægt på, at nævnet efter en samlet vurdering af de sagkyndige erklæringer og sagens øvrige oplysninger ikke finder det bevist, at der på overtagelsestidspunktet har været tale om skimmelsvamp i et omfang, der – på grund af indeklimapåvirkning – nedsætter bygningens værdi og brugbarhed er nævneværdigt i forhold til tilsvarende ejendomme af samme alder.

Henset til sagens udfald finder nævnet, at der ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens udgifter til teknisk bistand og advokatbistand, idet der ikke er påvist en dækningsberettigende skade.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold.