Afgørelse om afvisning af engangssum og supplerende pension pga. karensbestemmelse

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale (PKA) vedrørende forsikringstagerens ret til udbetaling af en engangssum og supplerende pension ved tab af erhvervsevne, specifikt i forbindelse med bevilget seniorpension. Kernen i tvisten er, hvorvidt forsikringstageren er omfattet af pensionskassens karensbestemmelse for forudbestående sygdom.

Sagens baggrund

Forsikringstageren blev senest optaget i PKA's pensionsordning den 1. december 2021. Kort efter, den 11. januar 2022, blev hun sygemeldt og fritstillet fra sit arbejde den 24. januar 2022 med fratrædelse den 10. februar 2022. Den 11. maj 2022 ansøgte hun PKA om udbetaling af en engangssum og supplerende pension ved førtidspension. Den 1. september 2022 blev forsikringstageren bevilget seniorpension.

Forsikringstagerens påstande og argumenter

Forsikringstageren påstår, at hun har ret til at modtage både engangssummen på 200.000 kr. og supplerende pension. Hun anfører, at PKA's afgørelse mangler et helhedssyn, og at arbejdsgiverens uberettigede opkrævning af sygedagpenge har medført, at hun har mistet sine rettigheder hos pensionskassen. Hun fastholder, at hun ikke har været uarbejdsdygtig i tre sammenhængende måneder efter optagelsen i pensionsordningen, idet hun var raskmeldt fra 1. juni 2021 til december 2021 og først blev sygemeldt den 22. marts 2022 på grund af "retraumatisering" fra det nye arbejdssted. Hun mener, at hun var fuldt arbejdsdygtig ved ansættelsen den 1. december 2021 og var indstillet på at varetage et ordinært arbejde. Hun henviser til funktionærloven § 2, stk. 5 vedrørende prøvetidsbestemmelser. Hun gør opmærksom på, at arbejdsgiveren ulovligt har modtaget refusion af sygedagpenge i perioden 11. januar 2022 til 10. februar 2022, og at hun ifølge Sygedagpengeloven ikke var berettiget til sygedagpenge, da beskæftigelseskravet ikke var opfyldt.

Selskabets påstande og argumenter

PKA har afvist forsikringstagerens krav med henvisning til pensionsvilkårenes bestemmelser om begrænset risikodækning. Selskabet anfører, at forsikringstageren ikke har været fuldt arbejdsdygtig i mindst tre sammenhængende måneder efter optagelsen i pensionsordningen, og at dette skyldes en sygdom, der allerede bestod ved optagelsen. Ifølge PKA's pensionsvilkår § 1, stk. 5, omfattes et medlem af en ordning med begrænset risikodækning, hvis medlemmet ved ansøgning om en helbredsbetinget ydelse, jf. § 11 og § 14, ikke har været fuldt arbejdsdygtig i mindst tre sammenhængende måneder efter optagelsen på grund af en sygdom, som også bestod ved optagelsen. PKA henviser også til pensionsvilkårenes § 7, stk. 7 og § 7, stk. 8 vedrørende begrænset risikodækning for medlemmer med nedsat arbejdsevne eller ret til offentlig førtidspension, herunder lov om social pension § 16 og lov om social pension § 26a.

PKA har fremlagt dokumentation, herunder oplysninger fra forsikringstagerens arbejdsgiver, Jobcenter, egen læge og psykiater, som viser, at hun var sygemeldt fra 11. januar 2022 til 10. februar 2022 og igen fra 21. marts 2022. Det fremgår desuden af de lægelige oplysninger, at forsikringstageren var diagnosticeret med PTSD og belastningsreaktion før optagelsen i pensionskassen, og at disse diagnoser er årsag til sygemeldingerne efter optagelsen. PKA fastholder, at spørgsmålet om arbejdsgiverens ret til sygedagpengerefusion er irrelevant for vurderingen af forsikringstagerens arbejdsdygtighed i relation til pensionsvilkårene.

Klageren får ikke medhold.Ankenævnet finder, efter en gennemgang af sagens oplysninger, at klageren efter optagelsen i pensionsordningen den 1. december 2021 ikke var fuldt arbejdsdygtig i mindst tre sammenhængende måneder. Årsagen hertil skyldes en sygdom, der var til stede på tidspunktet, hvor klageren blev optaget i ordningen. Nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet har afvist dækning med henvisning til, at klageren er omfattet af ordningen med begrænset risikodækning i henhold til pensionsvilkårenes § 1, stk. 5.Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Klageren var sygemeldt i hvert fald fra 11. januar 2022 til 24. januar 2022, hvor hun blev fritstillet af arbejdsgiveren, og igen fra den 21. marts 2022. Dette er bekræftet af Kommunens brev af 10. februar 2023, som angiver sygemeldingsperioden 11. januar 2022 til 10. februar 2022.
• Oplysningsskemaet af 5. april 2022 viser, at klageren angav 11. januar 2022 som første fraværsdag og bekræftede tidligere sygemelding af samme årsag (stress/angst/depression).
• En specifik helbredsattest af 29. januar 2021 dokumenterer, at klagerens læge fulgte hende for akut belastningssyndrom og mistanke om PTSD. Både egen læge og en psykiater vurderede i juni 2021, at klageren ikke skulle tilbage på arbejdsmarkedet på grund af for mange traumer. Klageren søgte seniorpension den 5. august 2021.
• Klageren blev i marts 2022 sygemeldt med PTSD og belastningsreaktion. Klagerens psykiater vurderede, at klageren i forbindelse med sit nye arbejde oplevede en retraumatisering i forhold til tidligere, vanskelige episoder fra trusselsepisoder i forbindelse med arbejdet. Dette indikerer, at sygdommen var til stede på tidspunktet for klagerens optagelse i pensionsordningen.Det, som klageren i øvrigt har anført, herunder spørgsmålet om arbejdsgiverens ret til sygedagpengerefusion, kan ikke føre til et andet resultat, da det alene er den faktiske sygemelding og dens årsag, der er relevant for vurderingen af fuld arbejdsdygtighed i henhold til pensionsvilkårene.