Manglende udbetaling af livrente: Klage over for sen opstart af udbetalinger fra PFA Pension

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PFA Pension vedrørende manglende og forsinket udbetaling af en livsvarig livrente.

Sagens baggrund og forløb

Forsikringstageren, der gik på pension i sommeren 2017, havde flere pensionsordninger, primært hos PFA. I starten af 2018 fik han udbetalt 120.000 kr. fra én police. I november 2020 opdagede en konsulent, at en livsvarig udbetaling fra en anden police, som skulle have været igangsat, ikke var det. Det blev aftalt, at udbetalingen skulle starte fra januar 2021.

Klageren gjorde PFA opmærksom på i februar og marts 2021, at han ikke havde modtaget penge. PFA erkendte en intern fejl i deres system, hvor udbetalingen stod som igangsat, men ikke var det. PFA bestilte herefter udbetalingen som en haster, og den blev igangsat pr. 1. april 2021. Klageren underskrev en aftale herom den 12. marts 2021.

Klageren rejste først sin utilfredshed med udbetalingstidspunktet i maj/juni 2022, mere end et år efter udbetalingerne var påbegyndt. Han mente, at PFA burde have igangsat udbetalingen tidligere, da de vidste, han var gået på pension.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande:

• PFA skal udbetale den livsvarige livrente med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2019, subsidiært fra 1. januar 2021.
• PFA burde have igangsat udbetalingen eller i det mindste gjort ham opmærksom på muligheden, da de vidste, han var gået på pension.
• Det er urimeligt, at han skal betale for PFA's interne fejl, der forsinkede udbetalingen.

PFA's påstande:

• En livsvarig livrente kræver en skriftlig aftale om udbetalingsstart, og udbetalingen kan først igangsættes, når forsikrede har accepteret et tilbud.
• PFA har ikke mulighed for at igangsætte en livsvarig livrente med tilbagevirkende kraft.
• Forsikredes ydelse blev beregnet ud fra det tidspunkt, hvor udbetalingen reelt blev igangsat, hvilket resulterede i en højere ydelse.
• Klageren har udvist passivitet ved først at klage over udbetalingstidspunktet mere end et år efter, at udbetalingen blev igangsat til en højere ydelse.
• PFA tilbød i februar 2018 et møde for at gennemgå hans øvrige ordninger, hvilket klageren ikke svarede på. PFA sendte også et brev i januar 2016, der opfordrede til at kontakte dem vedrørende pensionen, da den ikke starter automatisk.

På baggrund af en samlet vurdering finder Ankenævnet for Forsikring, at der ikke er fornødent grundlag for at pålægge selskabet at foretage udbetalinger fra livrenten med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2019 eller fra 1. januar 2021.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Klageren underskrev den 12. marts 2021 en aftale om, at udbetalingerne fra livrenten skulle starte den 1. april 2021. Klageren tog ikke forbehold for, at han – som følge af det forudgående sagsforløb – ville kræve udbetalinger med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2019 eller 1. januar 2021.
• Klageren rejste først kravet mere end et år efter, at udbetalingerne blev påbegyndt.
• Selskabet opfordrede i brev af januar 2016 og i mail af 7. februar 2018 klageren til at søge rådgivning om sine policer. Klageren og selskabet afholdt pensionsmøder i august 2017 og i starten af 2018. Nævnet kan ikke lægge til grund, at selskabet på ansvarspådragende vis har tilsidesat sine forpligtelser til at vejlede klageren om pensionsspørgsmål i forbindelse med hans pensionering i 2017-2018.

Nævnet bemærker dog, at det er kritisabelt, at selskabet ikke – kort tid inden den 1. december 2018, der var det oprindeligt aftalte udbetalingstidspunkt – skriftligt orienterede klageren om, at han aktivt skulle igangsætte udbetalingen fra livrenten. Dette er en enkel, men central information, som ikke nødvendiggør et rådgivningsmøde.

Nævnet bemærker endvidere, at selskabet ikke er fremkommet med oplysninger, der giver grund til at antage, at selskabet havde rimelig grund til at tro, at klageren ikke ville ønske udbetaling fra 1. december 2018. At selskabet ikke sendte klageren et sådant brev, kan dog ikke i sig selv føre til et andet udfald af sagen, idet det må lægges til grund, at der er sket en korrekt aktuarmæssig beregning af udbetalingens størrelse, der modsvarer det senere udbetalingstidspunkt.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.