PFA Pension: Tvist om ændring af pensionsordning og beregning af invalidepension

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PFA Pension vedrørende beregning af invalidepension, adgang til information og påståede ændringer i pensionsvilkår.

Sagens baggrund

Forsikringstageren oprettede en pensionsordning hos PFA Pension i 1999 med policenummer ...381. Efter at være blevet syg i 2002 og gået på førtidspension i 2007, modtog hun invalidepension. En tidligere sag i Ankenævnet for Forsikring (sag nr. 73252) i 2007/2008 fastslog, at PFA ikke var berettiget til at annullere en policeomlægning fra 2003. Efter denne sag mistede forsikringstageren adgangen til 'Min side' på PFA's hjemmeside, og Pensionsinfo viste kun delvise oplysninger. Hun oplevede, at der opstod en ny police (...381-1) tilknyttet en faglig organisation, hun aldrig havde været medlem af, og modtog modstridende information om pensionens varighed (livslang, 10 år, 13 år). I januar 2023 blev pensionsordningen flyttet til en ny IT-platform, hvilket medførte et nyt policenummer (...810).

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstår, at PFA skal foretage en ny beregning af hendes udbetaling ved tab af erhvervsevne med tilbagevirkende kraft. Hun gør gældende, at PFA gradvist har forringet vilkårene for hendes pensionsordning, især i forbindelse med den såkaldte [faglig organisation2] Pension (...381-1). Hun kritiserer PFA for at have lukket hendes adgang til dokumenter på 'Min side' i 16 år og ønsker klarhed og overblik over sin ordning. Klageren stiller spørgsmålstegn ved gyldigheden af den nye pensionsordning og de påståede forhandlinger med en organisation, hun ikke var en del af. Hun søger også afklaring om tilbageførsel af invalidepensionsdepotet ved ophør af invaliditet eller dødsfald, samt den korrekte varighed af sin pension.

Selskabets påstande og argumenter

PFA Pension gør gældende, at klagerens krav om ny beregning af ydelsen ved tab af erhvervsevne er forældet i henhold til Forældelsesloven. Selskabet fastholder, at beregningen af invalidepensionen, foretaget i december 2008, var korrekt og baseret på den lønindkomst (351.514 kr. årligt, 40% dækning), som arbejdsgiveren havde indberettet. PFA anfører, at klageren modtog police, breve og udbetalingsoversigter i 2008, hvilket gav hende kendskab til beregningsgrundlaget. Selskabet afviser at have forringet vilkårene og forklarer, at den tidligere policeændring i 2003 var en fejl, som blev rettet i 2008 for at bringe ordningen i overensstemmelse med den oprindelige aftale, som Ankenævnet tidligere havde fastslået. PFA oplyser, at adgangen til 'Min side' blev genoprettet den 1. januar 2023, og at klageren altid har kunnet få oplysninger om sin ordning ved at kontakte selskabet. PFA har tilbudt klageren et rådgivningsmøde for at afklare hendes spørgsmål om pensionsudbetaling og policenumre.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnets begrundelse

Ankenævnet har efter en grundig gennemgang af sagen fundet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at selskabet har opgjort klagerens invalidepension forkert eller i øvrigt har forringet hendes pensionsordning i strid med aftalegrundlaget, herunder tidligere pensionstilsagn. Nævnet finder derfor, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at foretage korrektioner af klagerens pensionsordning eller at foretage fornyede beregninger af klagerens ydelser.

Nævnet har lagt vægt på, at klagerens invalidepension udgør 40 % af den pensionsgivende løn. Det fremgår af udbetalingsbrevet af 18. december 2008, sammenholdt med pensionsbeviset af november 2008, at klageren har fået ydelser opgjort på grundlag af den lønindkomst, som er noteret i pensionsbeviset. Klageren har ikke godtgjort, at den lønindkomst, der er noteret i pensionsbeviset, er forkert. Nævnet bemærker, at det er dækningen på skadetidspunktet, der er afgørende for ydelsernes størrelse, idet ydelserne efterfølgende alene reguleres i tilfælde af bonus.

Det er heller ikke sandsynliggjort, at det forhold, at klagerens pensionsordning i 2003 fejlagtigt er blevet noteret som en [faglig organisation2]-pension, har medført forringelser af pensionstilsagnene for klageren. Selskabet har oplyst, at klageren er blevet stillet i overensstemmelse med den aftale, som hun skulle have haft i 2003, og at dette er blevet sikret ved i 2008 at ændre indbetalingsprocenten, så denne stemte overens med de reguleringer, som en ordning via klagerens arbejdsgiver ville have givet.

Nævnet bemærker, at klageren ikke har et krav på at have adgang til en online netpension via selskabets hjemmeside, hvis selskabet ikke teknisk kan tilbyde klageren dette. Bekendtgørelse nr. 1132 af 17/11 2006 om information om livsforsikringsaftaler fastlægger nærmere regler for selskabets informationspligt under aftalens løbetid.

Klagerens krav på omberegning er forældet, jf. den 3-årige forældelsesfrist i Forældelsesloven § 3. Selskabet har desuden henvist til, at fristen kan suspenderes efter Forældelsesloven § 3, stk. 2 og at forældelsen senest indtræder 10 år efter forældelsesfristens begyndelsestidspunkt, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 3, nr. 4. Den oprindelige beregning af invalidepensionen blev foretaget i december 2008.

Nævnet bemærker endvidere, at klageren i partsindlæggene har rejst en række spørgsmål om blandt andet hendes udbetalingsmuligheder af alderspension og selskabets anvendelse af policenumrene. Selskabet har tilbudt klageren et rådgivningsmøde, hvor sådanne spørgsmål kan blive afklaret.