Klage over mangelfuld rådgivning vedrørende udskydelse af pensionsudbetaling; manglende kompensation

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod Danica Pension vedrørende påstået forkert rådgivning om udskydelse af pensionsudbetalinger, hvilket angiveligt har medført et betydeligt økonomisk tab.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren har en pensionsordning hos Danica Pension, bestående af en kombineret ratepension (garanteret i 10 år) og en livrente. Oprindeligt skulle udbetalingerne være startet den 1. december 2014, da klageren fyldte 67 år. På daværende tidspunkt ville de årlige udbetalinger have været 283.742 kr. fra ratepensionen og 276.005 kr. fra livrenten (startende fra 1. december 2024).

Klageren har imidlertid løbende udskudt udbetalingstidspunktet efter anbefaling fra Danica Pensions rådgivere. I marts 2023, efter et møde med en ny rådgiver, blev klageren opmærksom på, at udskydelsen muligvis var en dårlig idé, og udbetalingerne blev herefter påbegyndt den 1. april 2023. De nye årlige udbetalinger er opgjort til 381.562 kr. fra ratepensionen, og Danica Pension har kulancemæssigt tilbudt at fremrykke livrenteudbetalingen til 1. februar 2024 med ca. 96.000 kr. årligt.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren hævder, at Danica Pension har ydet "forkert/dårlig rådgivning" ved at anbefale at udskyde pensionens udbetalinger længst muligt. Klageren anfører, at dette har resulteret i et økonomisk tab på ca. 2,4 millioner kr. i manglende udbetalinger fra 1. december 2014 til 1. april 2023. Klageren mener, at dette tab kun vil kunne indhentes, hvis han lever til over 100 år, hvilket er urealistisk. Klageren kræver økonomisk kompensation for at blive stillet, som om udbetalingerne var påbegyndt rettidigt i 2014, eller en alternativ kompensation for det manglende beløb fratrukket den større udbetaling i garantiperioden. Klageren argumenterer for, at selskabet burde have orienteret skriftligt om ulemperne ved at udskyde udbetalingen.

Danica Pensions argumenter: Selskabet bestrider at have ydet mangelfuld rådgivning og anfører, at udskydelsen af udbetalingerne er sket på baggrund af klagerens egne ønsker og behov, som det fremgår af en pensionsplan fra januar 2021. Danica Pension afviser klagerens beregninger som forkerte, idet de ikke tager højde for den forøgede dødsrisiko ved stigende alder, den forventede højere levealder, og den betydelige opskrivning af rate- og livrenteydelserne, som er opnået ved udskydelsen. Selskabet fremhæver, at de nye forsikringsydelser er opgjort efter regneregler, der er anmeldt til Finanstilsynet. Danica Pensions tilbud om at fremrykke livrenteudbetalingen er en kulancemæssig gestus og ikke en anerkendelse af fejl. Selskabet fastholder, at valget om at udskyde pensionsudbetalinger er en individuel vurdering baseret på klagerens økonomiske forhold og præferencer.

Oversigt over udbetalingsscenarier

Nævnet bemærker, at når udbetalingsstarten på en pensionsordning udskydes, skal selskabet foretage en omberegning af ydelserne, så de nye ydelser ud fra en aktuarmæssig betragtning modsvarer værdien af opsparingen og det ændrede udbetalingstidspunkt. Dette er i overensstemmelse med de generelle principper for finansiel virksomhed, som er reguleret af Lov om finansiel virksomhed. For klagerens ordning fører dette blandt andet til, at der sker en omfordeling fra livrente til ratepension, idet de 10-årige rateydelser bliver højere, og den forventede udbetalingsperiode for livrenten bliver kortere. Ratepensionen er dødsfaldssikret, og ved at udskyde udbetalingen har klageren opnået en højere grad af dødsfaldssikring af sin opsparing, hvis han skulle dø, inden ratepensionen er færdigudbetalt. Med udbetalingstilbuddet fra 2014, ville der være sikkerhed for udbetaling af 283.742 kr. om året i 10 år frem til 1/12 2024. Med udbetalingstilbuddet fra 2023 er der sikkerhed for 381.562 kr. om året i 10 år frem til 1/4 2033. Nævnet har også lagt vægt på, at det konkrete valg – om det er fordelagtigt at udskyde pensionsudbetalingerne eller ikke – beror på en samlet vurdering af klagerens individuelle økonomiske forhold og præferencer. På den baggrund og efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har godtgjort, at selskabet har ydet mangelfuld rådgivning og har påført ham et tab. Nævnet kan derfor ikke pålægge selskabet at betale kompensation til klageren. Klageren får ikke medhold.