Sag om afvist dækning for kondens og isdannelse på vinduer under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for problemer med vinduer i en ejendom overtaget i marts 2017.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren henvendte sig i marts 2021 til Tryg efter at have oplevet is på indersiden af vinduerne (energi A vinduer fra 2005) i løbet af vinteren. Dette fulgte op på en tidligere henvendelse i 2019 angående usædvanligt høje mængder kondens og mug/skimmel på vindueskarme. Klageren anførte, at isdannelsen og et temperaturfald til under 14 grader i et toilet med gulv-til-loft vinduer tydede på manglende isoleringsevne og en defekt, der forhindrede vinduerne i at fungere som flugtvej. Tilstandsrapporten fra november 2016 indeholdt ingen bemærkninger om vinduerne.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande og argumenter: Klageren ønsker, at Tryg anerkender, at vinduerne fra 2005 skal leve op til bestemte krav for isoleringsevne, og at en tilstandsrapports manglende bemærkninger ikke bør have betydning. Klageren ønsker dækning for udskiftning af vinduerne. Klageren argumenterer for, at isdannelse og lave temperaturer indikerer en skade, ikke blot et komfortmæssigt forhold, og at vinduerne isolerer dårligere end forventet, især sammenlignet med naboers ældre vinduer fra 1970, som ikke har samme problemer. Klageren mener, at kondens og is, der fryser vinduerne fast, indikerer isoleringsproblemer ud over en simpel kuldebro, og at regelmæssig udluftning ikke fjerner is eller dårlig isoleringsevne.

Selskabets påstande og argumenter: Tryg Forsikring afviste dækning med henvisning til, at frost og kondens på vinduerne ikke udgør en dækningsberettiget skade i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 3.1. Selskabet anførte, at de pågældende termoruder fra 2005 er kendt for at give problemer med kondens og kuldebroer, og at der ikke er konstateret nedbrydning af vinduerne. Selskabet vurderede, at forholdet er komfortmæssigt og kan afhjælpes ved aftørring af fugt og bedre udluftning, hvilket ikke betragtes som særligt omfattende vedligeholdelsesarbejde. Selskabet henviste til, at klageren efter dansk rets almindelige bevisbyrderegler, som lovfæstet i Forsikringsaftaleloven § 22, skal dokumentere, at kravet er berettiget. Selskabet fandt ikke dokumenteret, at det anmeldte forhold afviger fra, hvad der kan konstateres ved tilsvarende bygninger med tilsvarende vinduer i et omfang, der opfylder forsikringens skadebegreb. Selskabet henviste også til en tidligere kendelse (74794) med en lignende sag, hvor nævnet fandt, at der ikke var tale om en dækningsberettiget skade.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen involverede en tilstandsrapport fra 2016, købsaftale, forsikringsbetingelser (1601), taksatorrapporter fra 2019 og 2021, samt artikler fra Ingeniøren (2008) og Boligejernes Videnscenter (Bolius) om kondensdannelse på vinduer. Disse dokumenter blev brugt af parterne til at understøtte deres respektive argumenter om vinduernes tilstand og dækningsomfanget.

Ankenævnet har gennemgået sagen og finder, at klageren ikke har bevist, at det anmeldte forhold på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet har lagt vægt på, at vinduerne har været monteret i huset siden 2005, og at der ikke er konstateret nedbrud som følge af kondens. Eventuelle skader som følge af kondens kan modvirkes ved regelmæssig udluftning og aftørring, hvilket ikke kan betegnes som et særligt omfattende vedligeholdelsesarbejde. Det er heller ikke ved sagkyndig rapport eller lignende godtgjort, at vinduernes isoleringsevne er nedsat i en sådan grad, at det medfører, at husets rum ikke kan opvarmes tilstrækkeligt. At der er kuldebroer ved vinduerne, kan ikke føre til et andet resultat. Som følge heraf får klageren ikke medhold.