Afgørelse om afslag på erhvervsevnetabsydelser grundet manglende bevis for nedsat erhvervsevne

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at klageren ikke har bevist, at hans generelle erhvervsevne efter den 1. november 2020 er nedsat med mindst halvdelen, og at han med de rette skånehensyn ikke vil være i stand til at arbejde og tjene mere end halvdelen af, hvad der er sædvanligt for fuldt arbejdsdygtige personer med tilsvarende uddannelse og alder i samme del af landet.

Begrundelse

Nævnet har lagt vægt på sagens lægelige oplysninger, hvor der ikke beskrives helbredsmæssige gener, som er uforenelige med varetagelsen af et job på halv tid på det brede arbejdsmarked, hvis der tages behørigt hensyn til klagerens skånebehov.

Af psykiatrisk speciallægeerklæring af 4. april 2017 fremgår det, at der ikke ses psykotiske eller psykosenære symptomer, samt genuint depressivt tankeindhold. Klageren findes psykomotorisk intakt, og ikke posttraumatisk stigmatiseret eller somatiserende. Klageren diagnosticeres med tilpasningsreaktion og accentuerede personlighedstræk, og han kan ikke længere betragtes som egentlig depressiv. Den kliniske fremtræden og de anamnestiske oplysninger understøtter ikke klagerens vurdering af, at han er uden arbejdsevne. Der findes skånehensyn i form af behov for lettere nedsat arbejdstid, fravær af høj arbejdsintensitet, fravær af arbejdsopgaver med selvstændigt initiativ og beslutningstagen samt begrænsede samarbejdsrelationer.

Nævnet har også lagt vægt på, at klageren ikke har ønsket at deltage i en psykiatrisk speciallægeundersøgelse i 2020, og at han herved har stillet sig selv i en bevismæssig vanskelig situation.

Det forhold, at klageren i arbejdsprøvninger og efterfølgende fleksjob alene har arbejdet mellem 4-12 timer om ugen, kan ikke føre til andet resultat. Nævnet bemærker, at der har været tale om kortvarige praktikforløb, hvor klageren afsluttede det ene forløb før tid, og hvor klagerens skånebehov ikke i tilstrækkelig grad ses at være imødekommet. Bevillingen af fleksjob har ikke afgørende betydning for vurderingen af klagers forsikringsdækkede erhvervsevne og skaber ikke en formodning for, at den generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70c.

Nævnet kan ikke kritisere, at selskabet pr. 1. januar 2021 har ladet klagerens pensionsordning overgå til en indbetalingsfri ordning som sket, hvorved klagerens forsikringsdækninger ophørte. Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Klagerens Påstande

Klageren ønsker, at selskabet yder dækning efter den 1. marts 2022. Han anfører, at hans fysiske og psykiske gener efter ulykken medfører, at han ikke kan varetage et almindeligt fuldtidsjob af nogen art. Han oplever konstante smerter i knæ, ankel og ribben, nedsat følelse i underbenet og besvær med bevægelse. Han mener, at arbejdsgenoptagelsen reelt var på 8-9 timer ugentligt i starten på grund af transporttid. Klageren hævder desuden, at PFA Pension har givet ham tilsagn om, at forsikringen ville dække, "så længe sagen kører", og at han ikke modtog tilbud om privat videreførelse af ordningen eller pensionsoversigt af 2. februar 2023.

Selskabets Argumenter

PFA Pension har afvist at yde dækning efter den 1. marts 2022, da selskabet overgik til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne. Selskabet fastholder, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen i den pågældende periode, selv med skånehensyn. De henviser til, at klageren har kunnet opretholde en arbejdsuge på 18 timer i sit hidtidige fag som håndværker. PFA Pension bestrider at have givet tilsagn om fortsat dækning og anfører, at klageren blev orienteret om, at dækningen kun ville opretholdes, så længe der blev indbetalt til ordningen. Da klageren ikke accepterede tilbuddet om privat videreførelse, ophørte dækningen den 1. februar 2023. Selskabet har også lagt vægt på, at klageren efter den 28. februar 2022 primært har haft gener fra venstre underben, og at der ikke foreligger helbredsmæssige oplysninger, der understøtter psykiske forhold, som påvirker erhvervsevnen efter denne dato. De henviser til, at klageren er delvist uarbejdsdygtig grundet egen sygdom jf. Lov om sygedagpenge § 7, stk. 2.

Dokumentation

Sagen indeholder omfattende dokumentation, herunder hospitalsjournaler, speciallægeerklæringer, kommunale journalnotater, funktionsskemaer og korrespondance mellem parterne. Disse dokumenter beskriver klagerens skader, behandlingsforløb, funktionsniveau, arbejdsforhold og selskabets afgørelser.