Afslag på dækning for råd i kældertrappe under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på en kældertrappe.

Sagens baggrund

Ejendommen, opført i 1937, blev overtaget af klageren den 30. maj 2019. I forbindelse med handlen blev der tegnet en 5-årig ejerskifteforsikring med basisdækning. En tilstandsrapport fra den 13. december 2018 lå til grund for overtagelsen. Den 26. januar 2021 anmeldte klageren skader på den indvendige kældertrappe, herunder "råd, flere trappetrin samt bagvange".

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at anmeldelsen ikke er vurderet tilstrækkeligt, og at de er berettiget til dækning af omkostningerne ved enten reparation eller udskiftning af trappen. Klageren fremhæver, at trappens tilstand ikke var beskrevet i tilstandsrapporten, og at trappen er "ringe og farlig" samt "begyndende nedbrudt", hvilket giver løse trin og farlige situationer. Klageren mener, at skaden ikke er aldersbetinget, og at forsikringen dækker i 5 år, uanset hvornår skaden er udviklet.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at forholdet ikke udgør en dækningsberettigende skade. Selskabet anfører, at tilstandsrapporten af 2. januar 2019 allerede bemærkede, at kældertrappens trin var skæve (karakter K1), hvilket beskriver mindre alvorlige skader uden indflydelse på bygningsdelens funktion. Selskabet fastholder, at de konstaterede forhold – malingsafskalninger og begyndende overfladeråd – er sædvanlige og aldersbetingede for en trappe fra 1937 i et fugtigt miljø, og at de ikke nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Selskabets taksator fandt ved besigtigelsen ingen trænedbrydning af råd med risiko for bæremæssigt svigt, kun "lidt frønnede overflader". Selskabet påpeger, at klageren selv havde monteret understøtninger under de øverste trin, hvilket forhindrede taksatoren i at vurdere bæreevnen og stabiliteten. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 4A, 4B, 5B, 5H og 5I, som definerer dækningsomfang og undtagelser, herunder for forhold nævnt i tilstandsrapporten (medmindre klart forkert beskrevet), sædvanligt slid, manglende vedligeholdelse og udløb af sædvanlig levetid. Bevisbyrden for en dækningsberettigende skade påhviler klageren.

Nævnet bemærker indledningsvis, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, som skal bevise, at et forhold ved bygningen udgør en skade eller en nærliggende risiko for skade.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved kældertrappen, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, når der bortses fra oplysningerne i tilstandsrapporten. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at der er tale om en ældre kældertrappe af træ fra 1937, og at de beskrevne forhold efter nævnets opfattelse ikke umiddelbart understøtter, at istandsættelsesbehovet går ud over almindelig vedligeholdelse af trappen.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det af taksatorrapport af 17/2 2021 bl.a. fremgår, at taksatoren ikke fandt trænedbrydende råd med risiko for bæremæssigt svigt. Herudover fremgår det, at taksatoren kun fandt "lidt frønnede overflader som naturligvis fremkommer på en trappe fra 1937, men det har intet med råd at gøre og er ikke i nærheden i at udgøre bæremæssigt svigt".

Nævnet har videre lagt vægt på, at kældertrappen i tilstandsrapport af 2/1 2019 er beskrevet med skæve trappetrin og med karakteren K1.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.