Afvisning af dækning for skade på betontrappe under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning for skader på en udvendig betontrappe.

Sagens faktiske omstændigheder

Ejendommen, opført i 1925, blev overtaget af klageren den 15. januar 2019. En tilstandsrapport fra 26. oktober 2018 beskrev trappen med "lidt mindre revner" og karakteren K1. I juni 2019 anmeldte klageren, at indgangstrappen fra havesiden var voldsomt beskadiget med faldne betonstykker og rustent armeringsjern. Dansk Boligforsikring A/S (DBF) afviste dækning med henvisning til, at skaden skyldtes udløb af levetid.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande

Klageren fastholdt, at skaden var dækningsberettiget og krævede dækning for reparation af trappen, retablering af flisebelægningen og refusion af udgifter til rådgiverbistand. Klageren argumenterede for, at:

• Skaden ikke var opdaget før umiddelbart inden anmeldelsen.
• Trappen fortsat var funktionel og kunne repareres, hvilket et murermestertilbud på 34.200 kr. (ekskl. moms) bekræftede.
• Trappens levetid ikke var udløbet, da betonkonstruktioner har en meget lang levetid, og den fortsat virkede efter hensigten.
• Tilstandsrapporten var klart forkert, da den ikke beskrev det visuelt konstaterbare rustne armeringsjern og de store afskallinger på trappens underside.
• En ny skønserklæring vurderede, at trappens tilstand på overtagelsestidspunktet gik væsentligt ud over det forventelige, at levetiden ikke var opbrugt, og at trappen kunne repareres uden umiddelbar risiko for kollaps. Skønserklæringen angav desuden, at tilstandsrapporten burde have givet trappen karakteren K2.
• Klageren som køber ikke var ansvarlig for sælgers eventuelle manglende vedligeholdelse.

Selskabets (DBF) påstande

DBF fastholdt afvisningen og argumenterede for, at:

• Trappen sandsynligvis var den originale fra husets opførelse i 1925 og dermed ca. 95 år gammel.
• Skaden skyldtes sædvanligt slid og ælde samt udløb af levetid, hvilket er undtaget fra dækning ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 4.7.
• Reparationsomkostningerne (34.200 kr.) oversteg prisen for en ny trappe (25.000-30.000 kr.), hvilket indikerede, at trappens levetid var udløbet.
• Der ikke var tegn på svigt i trappen, og besigtigelseskonsulenterne ikke havde vurderet en nærliggende risiko for skade i form af brud.
• Tilstandsrapportens K1-karakter var korrekt, da der ikke var konstateret brud i konstruktionen eller revner af konstruktiv betydning.
• Manglende vedligeholdelse, herunder løbende vedligeholdelse af puds, ikke omfattes af forsikringen.
• Karbonisering af beton, som fører til korrosion af armeringsjern, er en aldersbetinget proces.

Oversigt over krav og vurderinger

Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 3.1 og 4.7, der undtager forhold, som alene består i udløb af bygningsdelens sædvanlige levetid, eller som alene består i sædvanligt slid eller manglende vedligeholdelse, medmindre der er sket skade eller nærliggende risiko for skade. Klageren henviste til forsikringsaftalelovens § 32, stk. 3 vedrørende dækning af rådgiveromkostninger.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Efter en gennemgang af sagen, herunder de fremsendte fotos og skønserklæringen, finder nævnet, at klageren ikke har godtgjort, at trappens tilstand på tidspunktet for overtagelsen af ejendommen udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, når der ses bort fra de forhold, der er nævnt i tilstandsrapporten. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet lægger til grund, at trappen er fra ejendommens opførelse i 1925. Forsikringen dækker ikke forhold, der alene består i udløb af bygningsdeles, konstruktioners eller materialers sædvanlige levetid. Nævnet har lagt vægt på selskabets taksators vurdering af 10/9 2019, der angiver, at trappens tilstand skyldes almindeligt slid og ælde, og at den ikke adskiller sig væsentligt fra tilsvarende trapper af samme alder. Selvom skønsmanden vurderer, at trappen kan repareres for 42.750 kr. (inklusive moms), og selskabets taksator anslår en ny trappe til 25.000-30.000 kr. (eksklusive moms), må trappens levetid anses for udløbet, da reparationen ikke er billigere end en ny trappe. Manglende vedligeholdelse, herunder løbende vedligeholdelse af puds, omfattes ikke af forsikringen.

Nævnet anerkender, at den bygningssagkyndige ikke har beskrevet forholdet tilstrækkeligt i tilstandsrapporten, idet store afskallinger og rustne armeringsjern burde have været anført, og at forholdet burde have haft karakteren K2. Den bygningssagkyndige er derfor erstatningsansvarlig og er tilkendt at erstatte 20.000 kr. efter fradrag for forbedringer. Dette ændrer dog ikke på forsikringsdækningen, da skaden ikke anses for at være en dækningsberettigende skade i ejerskifteforsikringens forstand, men snarere et udtryk for udløb af levetid.

Vedrørende rådgiveromkostninger fremgår det af forsikringsaftalelovens § 32, stk. 3, at sikrede kan kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand dækket af selskabet. Nævnet finder dog ikke, at klageren har bevist, at afholdelse af udgifter til klagerens rådgiver har været rimelige og nødvendige at afholde i sagen som følge af forhold ved selskabets sagsbehandling, sagens kompleksitet eller lignende. Nævnet kan derfor ikke pålægge selskabet at udbetale dækning for udgifter til rådgiverbistand.

Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.

Denne afgørelse træder i stedet for nævnets afgørelse i sag 94953.