Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Codan Forsikring A/S vedrørende afvisning af dækning under en ulykkesforsikring som følge af forældelse af kravet.
Klageren pådrog sig en albueskade under et udlandsophold den 5. april 2017. En indledende scanning samme dag viste ingen skade. Efter vedvarende smerter blev en senere scanning i Danmark den 18. april 2017 konstateret et brud i albuen. Klageren blev informeret om, at smerterne sandsynligvis ville forsvinde ved træning. Efter halvandet år forværredes smerterne, hvilket førte til en operation, hvor lægen konstaterede, at skaden var værre end antaget, og klagerens tilstand forværredes yderligere efter operationen. En ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af 22. april 2020 fastslog, at der var årsagssammenhæng mellem traumet og de varige følger, herunder svært nedsat bevægelighed og kraft i albuen, samt smerter, og at tilstanden var stationær med udsigt til ledprotese. Méngraden blev fastsat til 18% i arbejdsskadesagen.
Klagerens påstande: Klageren anmeldte først skaden til Codan den 20. juli 2020. Han forklarede forsinkelsen med, at han initialt fik forkert information om skadens omfang og muligheden for at træne smerterne væk. Han mente, at den korrekte diagnose og omfanget af varige smerter først blev klart efter operationen. Klageren anførte desuden, at han i god tro havde fulgt lægers og sygehuses anvisninger og var under indtryk af, at forsikringsselskaber delte information, og at Codan havde behandlet sagen i lang tid, før de afviste den på grund af datoen.
Codans påstande: Selskabet afviste kravet med henvisning til, at det var forældet i medfør af forsikringsaftalelovens § 29, stk. 1 og forældelseslovens §§ 2-3. Codan fastholdt, at klageren fra den 18. april 2017 var bekendt med, at han havde gener som følge af ulykken, hvorfor den 3-årige forældelsesfrist skulle regnes fra denne dato. Fristen udløb dermed den 18. april 2020, og kravet var forældet, da anmeldelsen skete den 20. juli 2020. Selskabet afviste klagerens argumenter om vildledning og informationsdeling mellem selskaber, idet de henviste til, at sådan deling ville være i strid med regler om GDPR og konkurrenceret, og at de løbende havde taget forbehold for forældelse. Codan mente, at sagen kunne afgøres på det foreliggende grundlag.
Efter en grundig gennemgang af sagen finder Ankenævnet for Forsikring ikke grundlag for at kritisere Codan Forsikring A/S's afvisning af forsikringsdækning. Afvisningen er begrundet i, at klagerens krav var forældet forud for anmeldelsen til selskabet den 20. juli 2020.
Det fastslås i Forældelsesloven §§ 2 og 3, at den almindelige forældelsesfrist for krav på forsikringsdækning er 3 år. Denne frist skal regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringen kunne kræves opfyldt. I praksis er dette det tidspunkt, hvor skaden har vist sig på en sådan måde, at der er rimelig anledning til at anmelde skaden til forsikringsselskabet.
I denne sag blev det konstateret den 18. april 2017 på et dansk hospital, at klagerens albue var brækket, og klageren blev orienteret om, at der sandsynligvis ville komme en mindre ekstensionsdefekt. Dette tidspunkt markerer det tidligste tidspunkt, hvor klageren var bekendt med gener som følge af ulykken, og dermed hvor forældelsesfristen begyndte at løbe. Fristen udløb således den 18. april 2020.
Da klagerens anmeldelse til selskabet først skete den 20. juli 2020, var kravet forældet. Klagerens øvrige anbringender, herunder hans tro på, at genoptræning ville fjerne varigt mén, eller at han kun behøvede at anmelde skaden ét sted, kan ikke føre til et andet resultat.
Klageren får derfor ikke medhold.
Erstatningsnævnet tilbyder nu at genoptage sager, hvor der tidligere er givet afslag på grund af forældelse, som følge af ny retspraksis på området.

Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod Codan Forsikring A/S vedrørende afslag på dækning for en ulykkesskade på venstre skulder, der indtraf den 12. marts 2006. Tvisten drejer sig primært om, hvornår forældelsesfristen for kravet begyndte at løbe, og om forsikringstageren havde tilstrækkeligt kendskab til skaden til at anmelde den tidligere.
Forsikringstageren faldt under en fodboldkamp den 12. marts 2006, hvor hendes venstre skulder gik af led. Hun opsøgte skadestuen samme aften, men der blev ikke foretaget røntgen eller MR-scanning. I de efterfølgende år oplevede hun vedvarende gener med skulderen, herunder gentagne luksationer. I 2019 henvendte hun sig igen til egen læge, hvorefter en MR-scanning den 23. maj 2019 afslørede en total overrivning af ledlæben og skader på biceps-senen. Ulykken blev anmeldt til Codan Forsikring den 20. juni 2019.
Hospital får kritik for, at en henvisning til vurdering af en patient med tragtbryst blev afvist på grund af alder, selvom patienten havde symptomer med blandt andet vejrtrækningsbesvær.
Sygehus får kritik for at udelukke, at et brud i halsryggen kunne være friskt og for ikke at anføre bruddet under ”Røntgen-diagnose” sammen med de øvrige fund.
Klagerens påstand: Klageren fastholder, at forældelsesfristen først bør regnes fra den 23. maj 2019, hvor hun fik "kundskab til skaden" gennem MR-scanningen. Hun argumenterer for, at hun som almindelig borger ikke burde have været vidende om skadens omfang tidligere og har fulgt alle lægelige anvisninger. Hun mener, at det ville være i strid med forældelsesreglernes og forsikringsaftalelovens natur at anmelde en hændelse uden faglig vurdering.
Selskabets påstand: Codan Forsikring har afvist dækning med henvisning til, at kravet er forældet. Selskabet anfører, at klageren har haft vedvarende gener siden ulykken i 2006 og derfor burde have haft kendskab til sit krav langt tidligere, senest 2-3 år efter ulykken. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 6, der angiver, at forsikringen ikke dækker følger, herunder forværring af følger, der viser sig senere end 5 år efter ulykkestilfældet er indtrådt, eller sygdommen er diagnosticeret. Desuden påpeger selskabet, at Forsikringsaftaleloven § 21 pålægger sikrede at give selskabet meddelelse uden ophold, hvis en forsikringsbegivenhed er indtrådt, og sikrede vil rejse krav.
Sagen bygger på journalmateriale fra klagerens lægebesøg i 2006 og 2019. Dette inkluderer skadestueepikrisen fra 12. marts 2006, lægejournalnotater fra 23. august 2006 og 10. oktober 2006, samt journalnotater og MR-scanningsresultater fra 2019. Materialet viser, at klageren allerede i 2006 oplevede gentagne luksationer og smerter i skulderen, og at hun blev henvist til ortopædkirurgisk vurdering. Selskabet har bemærket, at oplysninger om løbende kontakter til sundhedsvæsenet ikke kan genfindes i journalmaterialet fra forsikredes læge i perioden mellem oktober 2006 og januar 2019.

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Codan Forsikring A/S vedrørende dækning under en ulykkesforsi...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende opgørelsen af varigt mén efter en ...
Læs mere