Nedsat erstatning efter indbrud grundet manglende alarm og sikringsskab efter flytning

En forsikringstager klagede over, at hans forsikringsselskab, Topdanmark, havde nedsat erstatningen markant efter et indbrud i hans nye lejlighed. Tvisten udsprang af, at klageren på indbrudstidspunktet ikke havde opfyldt policens særlige sikringskrav.

Sagens forløb og baggrund

Klageren flyttede ind i en ny lejlighed den 15. september 2020. Allerede den 7. september havde han bestilt installation af et alarmanlæg, da dette var et krav i hans indboforsikring grundet de høje forsikringssummer. Den 30. september, mens klageren var bortrejst, fandt et indbrud sted.

Policen indeholdt specifikke krav (sikkerhedsforskrifter) om, at der skulle være installeret og aktiveret et tyverialarmanlæg med forbindelse til en godkendt kontrolcentral, samt et fastboltet sikringsskab til opbevaring af særligt værdifulde genstande.

Parternes påstande

Klagerens argumenter

Klageren krævede fuld erstatning og anførte følgende:

• Han havde handlet i god tro ved at bestille alarmen før indflytning, men installationen blev forsinket af alarmselskabets ekspeditionstid.
• Han troede, at aktivering af det eksisterende alarmudstyr var en simpel formalitet, der kunne klares via computer.
• Sikringsskabet var ikke fastboltet, da han endnu ikke havde besluttet dets placering og skulle bruge en håndværker til opgaven.
• Hans tidligere assurandør havde mundtligt givet tilsagn om, at der ville være fuld dækning, da der altid er en rimelig frist til at få etableret sikring efter en flytning.
• Assurandøren havde ydet mangelfuld rådgivning ved ikke at informere om de alvorlige konsekvenser af manglende sikring fra første dag.

Forsikringsselskabets argumenter

Topdanmark fastholdt afgørelsen om nedsat erstatning med følgende begrundelser:

• Sikringskravene var klart beskrevet i policen, og konsekvenserne ved manglende opfyldelse var ligeledes specificeret (højst 50% erstatning for øvrigt indbo og maksimalt 150.000 kr. for værdigenstande).
• Klageren var bekendt med kravene fra sin tidligere police på en anden adresse.
• Klageren handlede bebrejdelsesværdigt ved at flytte værdifulde genstande ind, velvidende at sikringskravene ikke var opfyldt. Der var gået 14 dage fra indflytning til indbrud.
• Selskabet afviste, at assurandøren havde givet tilsagn om fuld dækning. Assurandøren havde tværtimod påpeget problemet over for klageren efter indbruddet.
• Bevisbyrden for det påståede mundtlige tilsagn påhvilede klageren, som ikke havde løftet den.

Erstatningsopgørelse

Selskabet udbetalte i alt 248.242,65 kr. efter at have nedsat erstatningen i henhold til policens vilkår. Opgørelsen så blandt andet således ud:

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at give klageren medhold og fastholdt forsikringsselskabets afgørelse.

Nævnet lagde til grund, at kravene i policen om et installeret og aktivt tyverialarmanlæg samt et fastboltet sikringsskab var at betragte som sikkerhedsforskrifter. Det var ubestridt, at disse krav ikke var opfyldt på tidspunktet for indbruddet. Nævnet fandt, at det måtte tilregnes klageren som uagtsomt, at han ikke havde overholdt disse sikkerhedsforskrifter. Der var en klar årsagssammenhæng mellem den manglende sikring og tyveriet.

Nævnet lagde vægt på følgende punkter:

• De samme sikkerhedsforskrifter var gældende på klagerens tidligere adresse, hvorfor han var bekendt med dem.
• Klageren valgte bevidst at flytte værdifulde genstande ind i den nye bolig, før alarmen var aktiv og sikringsskabet var fastgjort.
• Klageren havde bestilt alarmen inden indflytning, men var bekendt med, at den endnu ikke var funktionel.

Selskabet har i sin argumentation henvist til, at kravene er udformet som en sikkerhedsforskrift i henhold til Forsikringsaftaleloven § 51, som var objektivt overtrådt.

Vedrørende klagerens påstand om, at assurandøren havde givet et mundtligt tilsagn om fuld dækning, fandt nævnet ikke, at klageren havde løftet bevisbyrden for denne aftale. Nævnet henviste blandt andet til en e-mail fra assurandøren af 8. december 2020, som modsagde klagerens påstand. Ligeledes fandt nævnet det ikke bevist, at assurandøren havde handlet ansvarspådragende i sin rådgivning.

På baggrund af dette konkluderede nævnet, at selskabet var berettiget til at nedsætte erstatningen i overensstemmelse med de regler, der var specificeret i policen for manglende overholdelse af sikkerhedskravene.