Afvisning af dækning for vandindtrængning grundet K2-anmærkning i tilstandsrapport og manglende bevis for skade

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og dennes ejerskifteforsikringsselskab, Dansk Boligforsikring, vedrørende dækning af udgifter til udbedring af en konstruktionsfejl på et tag, som medførte vandindtrængning.

Sagens baggrund

Klageren købte i august 2019 et rækkehus fra 1892 og tegnede en ejerskifteforsikring. I december 2019 opdagede klageren vandindtrængning fra loftet på 2. sal. Årsagen viste sig at være en fejlkonstruktion i forbindelse med et nyt tag, der var blevet lagt ca. 5 år før huskøbet. Fejlen fandtes i alle fire hjørner af huset.

Parternes påstande

Klagerens påstand: Klageren hævder, at vandindtrængningen skyldes en skjult konstruktionsfejl. Ved udskiftningen af taget blev der fjernet dele af murværket og monteret et utilstrækkeligt undertag, hvilket skabte en afvanding ind bag tagfladen. Denne fejl fremgik ikke af tilstandsrapporten. Klageren har selv betalt for udbedring af det ene hjørne og kræver dækning for alle fire hjørner, et samlet beløb på 174.000 kr.

Selskabets påstand: Selskabet afviser dækning med flere begrundelser:

• Den anvendte løsning med mørtel mellem tag og brandkarm er en traditionel og forventelig metode for en bevaringsværdig ejendom fra 1892.
• Problemet er et spørgsmål om manglende vedligeholdelse, ikke en dækningsberettiget skade.
• Tilstandsrapporten påpegede under punkt 1.3 "skader/defekter på mørtel ved overgang mellem tag og brændkarm" med en K2-anmærkning (alvorlig skade), hvilket gjorde klageren opmærksom på problemet og det forventede vedligehold.
• Forholdet omkring brandkammen var desuden genstand for forhandling mellem køber og sælger under huskøbet.

Ankenævnet giver ikke klageren medhold.

Nævnet fastslår, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise, at der på overtagelsestidspunktet var et forhold ved bygningen, som udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet bemærker, at det ikke i sig selv udgør en dækningsberettiget skade, blot fordi der påvises håndværksmæssige mangler.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har godtgjort, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved tagkonstruktionen, herunder forskellingen mellem tagflade og brandkarm, som udgjorde en skade eller nærliggende fare for skade. Nævnet ser i denne vurdering bort fra de oplysninger, der allerede fremgik af tilstandsrapporten.

Nævnet lægger afgørende vægt på, at klageren i tilstandsrapporten var blevet advaret om skader/defekter i mørtlen ved overgangene mellem tag og brandkarm. Dette forhold havde fået karakteren K2 (alvorlig skade), og det fremgik af rapportens note, at "Udvendig mørtel er udsat for vind og vejr, og skal derfor ofte vedligeholdes. Det skønnes der kan ske yderligere afskalninger".

Derudover har klageren, efter nævnets opfattelse, ikke godtgjort, at de konstaterede uhensigtsmæssigheder ved konstruktionen medførte en vedligeholdelsesbyrde, der var væsentligt større, end hvad klageren måtte forvente på baggrund af oplysningerne i tilstandsrapporten. På denne baggrund kan nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse.