Afvisning af dækning for vandskade: Tvist om ansvarsforsikring, indboforsikring og bygningsforsikring

Denne sag omhandler en klage til Ankenævnet for Forsikring vedrørende et forsikringsselskabs afvisning af dækning for en vandskade under en indbo- og ansvarsforsikring. Klageren, der ejer en forældrekøbslejlighed udlejet til et familiemedlem, søger dækning for udgifter til udbedring af en vandskade i etageadskillelsen.

Sagens baggrund

Vandskaden blev opdaget den 10. august 2019, da en VVS-installatør konstaterede fugt i loftspladerne hos underboen. Dette førte til, at et køkkenskab og en opvaskemaskine i klagerens lejlighed blev fjernet, og en affugter blev opsat. Klageren modtog efterfølgende en VVS-faktura på 31.870,63 kr. fra ejendommens administration.

Forløb og parternes påstande

Klageren anmeldte skaden til sit familiemedlems indboforsikring hos Alka Forsikring, som dog afviste dækning med henvisning til, at det var en bygningsskade, der skulle dækkes af bygningsforsikringen. Det viste sig, at ejendommens bygningsforsikring også var tegnet hos Alka, men denne havde ligeledes afvist skaden med den begrundelse, at den skyldtes kondens fra en quooker, som ikke var afkalket, og ikke en dækningsberettiget skadeårsag som tilfældig udstrømning eller langsom udsivning fra skjulte rørinstallationer.

Klageren forsøgte uden held at få de to afdelinger af Alka til at kommunikere og afklare dækningsspørgsmålet. Klageren påpegede, at den VVS-installatør, der udbedrede skaden, ikke havde kunnet konstatere fejl ved quookeren eller årsagen til vandskaden. Klageren ønskede, at Alka skulle anerkende skaden som en forsikringsskade og selv afgøre, om den skulle dækkes af bygnings-, indbo- eller ansvarsforsikringen, da alle var tegnet hos Alka. Klageren argumenterede for, at familiemedlemmet ikke var erstatningsansvarlig, da der ikke var påvist fejl eller forsømmelse fra deres side.

Selskabets argumentation

Alka Forsikring fastholdt, at der var tale om en sag på den private ansvarsforsikring, og at det påhvilede ejerforeningen at bevise, at klageren var juridisk erstatningsansvarlig for vandskaden. Selskabet tilbød at overtage korrespondancen med boligforeningen for at afvise kravet under klagerens ansvarsforsikring, såfremt der ikke kunne påvises ansvar. Selskabet fremhævede, at indboforsikringen ikke dækker bygningsskader, og at ansvarsforsikringen kun dækker juridisk erstatningsansvar.

Ankenævnet for Forsikring har behandlet sagen vedrørende klagerens krav om dækning af en vandskade under en indbo- og ansvarsforsikring hos Alka Forsikring.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Begrundelse for afgørelsen

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af dækning under ansvarsdækningen. Nævnet lægger vægt på, at der ikke foreligger bevis for, at klageren er juridisk ansvarlig for det rejste krav. Dette inkluderer manglende bevis i henhold til Lejeloven § 29, stk. 10. Klageren har selv anført, at den VVS-installatør, der udbedrede skaden, ikke kunne finde årsagen til vandskaden, hvilket også fremgår af den fremsendte faktura.

Nævnet bemærker desuden, at vandskader på bygning og bygningsinventar ikke er omfattet af klagerens indboforsikring. Indboforsikringen dækker alene skader på bygning og bygningsdele, som lejeren har vedligeholdelsespligten for, eller som er monteret i boligen og ejet af lejeren, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 5.1.6. Der skal desuden være anmeldt en hændelse, som er årsag til vandskaden, hvilket ikke ses at være tilfældet i denne sag.

Endelig kan Ankenævnet ikke tage stilling til spørgsmålet om dækning af vandskaden under ejerforeningens bygningsforsikring i Alka Forsikring. Dette skyldes, at klageren bor i en lejelejlighed og hverken er sikret eller forsikringstager i henhold til bygningsforsikringen. Ankenævnet kan alene behandle klager fra forbrugere over tvister, der udspringer af en forsikringsaftale, jf. Ankenævnets vedtægter § 2.