Afgørelse om afvisning af dækning for vandskade i sommerhus efter regnvejr

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af vandskade i et fritidshus.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 4. januar 2023 blev sommerhuset oversvømmet, hvilket medførte skader på gulvtæpper, fodspark/sokler og vægge. Derudover trængte kloakvand ind i bruseniche/badeværelse. En entreprenør måtte pumpe vand væk udenfor huset.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren krævede dækning af omkostninger forårsaget af "voldsomt vejr", idet skaden blev anset for en "pludselig skade", som ikke kunne imødegås. Klageren mente, at skaden skyldtes store mængder nedbør, som den i forvejen mættede jord ikke kunne absorbere. Klageren søgte også dækning for genhusning af lejere. Klageren fastholdt, at der var tale om overfladevand, ikke grundvand, og at de installerede dræningssystemer burde have forhindret skaden.

Selskabets påstande: Selskabet afviste dækning. De henviste til rapporter, der indledningsvis angav "opstigende grundvand", og senere præciserede, at vandet var trængt op gennem betonen. Selskabet argumenterede, baseret på vejrrapporter fra Forsikringsvejret.dk og DMI, at der ikke var konstateret "skybrud" i området den 3. eller 4. januar 2023, som defineret i forsikringsbetingelserne (15 mm regn på 30 minutter eller 30 mm regn pr. døgn). Selskabet mente, at skaden skyldtes langvarig nedbør, der havde mættet jorden, og at skaden derfor var sket over tid og ikke var en "pludselig skade" i forsikringsbetingelsernes forstand. Da der ikke var tale om en dækningsberettiget skade, afviste selskabet også dækning for genhusning og lejetab.

Relevante forhold og dokumentation

• Skadeservicerapporter: Angav "opstigende grundvand" og vand trængt op gennem beton.
• Vejrrapporter (Forsikringsvejret.dk og DMI): Viste ingen "skybrud" i området på skadesdatoen eller dagen før. DMI-data viste dog betydelig nedbør i månederne op til januar 2023, hvilket understøttede selskabets argument om mættet jord.
• Forsikringsbetingelserne: Definerede "voldsomt skybrud" og "pludselig skade". "Voldsomt skybrud" krævede enten 15 mm regn på 30 minutter eller 30 mm regn pr. døgn. "Pludselig skade" blev defineret som en skade forårsaget af en udefrakommende, øjeblikkelig virkende årsag, hvor årsag og virkning skulle ske samtidig.
• Bevisbyrde: Efter almindelige forsikringsretlige principper, lovfæstet i Forsikringsaftaleloven § 22, påhviler bevisbyrden klageren for at dokumentere, at en dækningsberettiget begivenhed er indtruffet.

Klageren får ikke medhold.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper er klageren, som skal bevise, at der er indtrådt en begivenhed, der er dækket af forsikringen.

Efter en gennemgang af sagen kan nævnet ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde dækning for vandskaderne på indboet og bygningen. Dette skyldes, at klageren ikke har bevist, at skaderne er opstået som følge af:

• Et skybrud i forsikringsbetingelsernes forstand. De fremlagte vejrdata fra Forsikringsvejret.dk understøtter ikke, at der indtraf et skybrud på forsikringsstedet.
• En "pludselig skade" i forsikringsbetingelsernes forstand. Årsagen til skaderne er efter alt at dømme, at det i en længere periode forud for vandskaderne havde regnet meget, og at jorden var vandmættet. En skade, der opstår over tid på grund af mættet jord, falder ikke ind under definitionen af en pludselig skade, som kræver en øjeblikkelig virkende årsag, hvor årsag og virkning sker samtidig.

Da der ikke er indtruffet en dækningsberettiget skade, kan nævnet heller ikke kritisere, at selskabet har afvist at dække omkostninger til lejernes fraflytning af ejendommen og eventuelt lejetab. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.