Tryg Forsikring: Afvisning af dækning for murværksskader under ejerskifteforsikring

Sælgers oplysninger i tilstandsrapporten angav, at huset var efterfunderet, men at der ikke var udbedret sætningsskader.

Opdagelse af nye skader og klagers påstand

I forbindelse med en planlagt renovering af tag og facade i 2019, hvor stillads blev monteret, konstaterede klagerens bygherrerådgiver omfattende skader på murværket, herunder "decideret nedstyrtningsfare". Klagerens ingeniør vurderede, at skaderne skyldtes konstruktionsfejl, der ikke var omtalt i tilstandsrapporten, og at ejerskifteforsikringen derfor burde dække. Klageren anmeldte skaden den 8. november 2019, næsten fem år efter overtagelsen, med påstand om dækning af omkostningerne til udbedring af revnedannelserne.

Forsikringsselskabets argumenter

Tryg Forsikring A/S fastholdt, at de konstaterede skader ikke var dækningsberettigende. Selskabet henviste til et generelt forbehold i policen for sætningsskader, der undtog "Sætningsskader - Årsag til sætningsskader - Følger af sætningsskader" for hele ejendommen. Selskabet argumenterede for, at revnerne, ud over dem nævnt i tilstandsrapporten, måtte være opstået efter forsikringens ikrafttræden, da de ikke blev konstateret ved vinduesudskiftningen i 2014.

Selskabet mente, at revnedannelserne sandsynligvis var forårsaget af bevægelser i moræneleret, som ejendommen er funderet på, især efter den tørre sommer i 2018 og det våde år i 2019. De anførte også, at udskiftningen af vinduer og det efterfølgende arbejde med tagrenovering og stilladsopstilling kunne have medført rystelser, der bidrog til revnedannelserne i det over 120 år gamle hus. Selskabet afviste, at årsagen var for svag mørtel, da ejendommen ellers ikke ville have kunnet eksistere så længe uden væsentligt flere revnedannelser.

Klagerens ingeniørs modargumenter

Klagerens rådgivende ingeniør anførte, at skaderne omfattede defekte stik over vinduer, hvor trykbuen ikke virkede. Dette skyldtes en kombination af svag mørtel, manglende masse i murværket til at optage sidetryk, temperaturbevægelser i facaden og vandindtrængen kombineret med frost/tø. Desuden var der revnede sålbænke, der ledte vand ned i murværket, og korroderede stålprofiler over kældervinduer med friske revner. Ingeniøren mente, at de konstaterede sætninger og bevægelser/revner i murværket var opstået som følge af almindelig aldersbetinget nedslidning, og at stilladsopstilling og mekaniske påvirkninger under vinduesudtagning også havde belastet ydervæggene.

Efter en samlet vurdering finder Ankenævnet, at de konstaterede betydelige revnedannelser i murværket må anses for at være udløst af fysiske forhold ved bygningen, som på overtagelsestidspunktet udgjorde en nærliggende risiko for skade. Nævnet lægger vægt på, at selskabet selv har anført, at revnedannelserne sandsynligvis skyldes bevægelser i jordlagene, og at selskabet ved forsikringens indtegning indsatte et generelt forbehold vedrørende sætningsskader. Dette indikerer, at selskabet vurderede, at der var en nærliggende risiko for yderligere sætningsskader på bygningen.

Ankenævnet finder, at det generelle policeforbehold vedrørende sætningsskader i hele ejendommen er for bredt formuleret. Dette forbehold er i strid med minimumskravene til dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer, jf. Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer § 1, da det ikke er begrænset til bestemte bygningsdele eller installationer. På denne baggrund kan forbeholdet ikke opretholdes som gyldigt. Nævnet henviser til sine tidligere afgørelser i sag nr. 87529 og sag nr. 86966.

Selvom forsikringstageren som udgangspunkt har bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettigende skade, og at revnedannelserne, der ikke var nævnt i tilstandsrapporten, er opstået efter klagerens overtagelse af ejendommen, har nævnet også lagt vægt på klagerens ingeniørs anførsler om andre mulige årsager til revnedannelserne, som potentielt kan berettige til forsikringsdækning. Det bør desuden undersøges, i hvilket omfang udskiftningen af vinduer efter overtagelsen har haft betydning for de konstaterede skader.

Afgørelse: Selskabet, Tryg Forsikring A/S, og klageren skal i fællesskab indhente en uvildig sagkyndig undersøgelse, der kan be- eller afkræfte antagelsen om skadernes årsag, og som beskriver, hvad der skal gøres for at udbedre forholdene. Selskabet skal herefter inddrage informationerne ved den videre sagsbehandling.

Klagegebyret tilbagebetales.

Tryg Forsikring A/S indhentede et ingeniørnotat af 5. juni 2017, som konkluderede, at revnerne i facaden mod øst skyldtes sætningsgivende aflejringer, og at det ikke var unormalt, at revner genopstod efter Uretek-stabilisering, dog reduceret. Revnen i sydgavlen blev vurderet at stamme fra kraftoverførsel fra tagkonstruktionen i forbindelse med kraftig blæst. Selskabet afviste dækning for revnen i sydgavlen, da den ikke var dokumenteret at være til stede ved overtagelsen, og klageren havde udskiftet tagbelægningen efter overtagelsen. For revnerne i østfacaden fastholdt selskabet, at klageren var advaret om risikoen for genopståen af revner i tilstandsrapporten, og at de ikke afveg fra, hvad der kunne forventes i tilsvarende ældre ejendomme. Selskabet tilbød dog dækning for ilægning af stål i revnerne på facaden og partiel maling, men afviste dækning for indvendige revner.

Klageren fastholdt, at huset ikke burde revne på denne måde efter 50-60 år, og at den tidligere Uretek-løsning ikke var optimal. Klageren ønskede en garanti på 5 år for udbedringsarbejdet, da huset fortsat revnede på samme måde som i 2006.