Afvisning af dækning for sætningsskader trods tidligere anerkendelse af lignende skader

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for sætningsskader og revnedannelser i en ældre ejendom.

Klageren overtog ejendommen, et murstenshus fra 1923, den 1. september 2018. Kort efter anmeldte klageren flere forhold vedrørende sætninger og funderingsforhold. I november 2018 anerkendte selskabet dækning for reparation af revner på vestfacaden, som var opstået mellem tilstandsrapportens udarbejdelse og overtagelsestidspunktet, og tilskrev dem tørken i sommeren 2018. Selskabet meddelte desuden, at klageren kunne vende tilbage for en ny dialog, hvis nye revner opstod samme steder. I februar 2020 dækkede selskabet også genopretning af fejlmonterede gulve.

I maj 2023 anmeldte klageren nye revner indvendigt og på facaderne. Klageren fik udført en byggeteknisk gennemgang i september 2023 og en geoteknisk undersøgelse i oktober 2023.

Klagerens hovedpåstand var, at Gjensidige skulle dække udgifter til yderligere undersøgelser (herunder geotekniske), stabilisering af bygningen, udbedring af årsagen til sætningsskaderne (fundering på sætningsgivende lag) og de opståede følgeskader. Klageren argumenterede, at huset var "fejlfunderet", da fundamentet kun var 52 cm dybt, selvom arkitektens oprindelige tegning angiveligt viste 90 cm. Klageren mente, at tilstandsrapporten var "klart forkert" i sin beskrivelse af sætningsskaderne, da den ikke indikerede en aktiv og løbende udvikling. Desuden afviste klageren, at de nye revner skyldtes tørke eller træfældning, idet revnerne opstod før træfældning og i en køligere periode.

Gjensidige afviste yderligere dækning. Selskabet fastholdt, at de tidligere dækkede revner skyldtes tørke i 2018 og ikke bygningens funderingsforhold i sig selv. De nye revner på syd-, nord- og østfacaderne blev anset for almindelige konstruktive bevægelsesrevner, mens revnerne på vestfacaden blev tilskrevet tørken i 2023 og husets alder. Selskabet argumenterede, at husets fundering fra 1923 var i overensstemmelse med datidens byggeskik, og at der ikke var krav om frostfri dybde før 1951. Derfor var der ikke tale om en dækningsberettigende "fejlfundering". Selskabet afviste også, at tilstandsrapporten var "klart forkert", da den byggesagkyndige ikke kunne forudse fremtidige tørkeperioder. Selskabet tilbød dog en kompensation på 5.000 kr. for manglende besvarelse af klagen til deres klageafdeling.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage. Klagegebyret tilbagebetales dog, da selskabet delvist har imødekommet klagerens krav ved at udbetale kompensation for manglende klagebesvarelse.

Begrundelse for afgørelsen

Ankenævnet lagde vægt på følgende punkter i sin afgørelse:

• Bevisbyrde: Det påhviler klageren at bevise, at der på overtagelsestidspunktet forelå forhold, der udgjorde en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til ejerskifteforsikringens betingelser. Klageren har ikke løftet denne bevisbyrde for de omtvistede revnedannelser.
• Skadedefinition: Det er ikke i sig selv en skade i ejerskifteforsikringens forstand, at en bygningsdel ikke er udført optimalt eller efter et bygningsreglement. Det afgørende er, om forsikringens skadedefinition i forsikringsbetingelsernes punkt 18.3 er opfyldt.
• Tilsagn om dækning: Taksatorens bemærkning i e-mail af 22. november 2018 om, at klageren kunne vende tilbage for en ny dialog, hvis nye nævneværdige revner opstod samme steder, havde ikke karakter af et dækningstilsagn for fremtidig revnedannelse og var ikke egnet til at give klageren en berettiget forventning om fremtidig dækning.
• Omfang af skader: De fremlagte fotografier af de konstaterede revnedannelser indvendigt og på facaderne har ikke et omfang, der nævneværdigt nedsætter bygningens værdi i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder og konstruktion.
• Efterfundering som forbedring: Efterfundering af ejendommen anses, henset til ejendommens alder, som en forbedring af ejendommen, der ikke kan kræves dækket af ejerskifteforsikringen.
• Geoteknisk vurdering: Det geotekniske firmas notat beskriver ikke en risiko for væsentlige restsætninger eller en voldsom skadesudvikling. Det bemærker alene, at man "fortsat [må] forvente bevægelser i fundamentet".
• Vedligeholdelsesbyrde: Der påhviler en ikke ubetydelig vedligeholdelsesbyrde ved pudsede facader som den pågældende.
• Udgifter til teknisk bistand: Der er ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens udgifter til teknisk bistand, da klageren ikke har bevist, at selskabet havde givet tilsagn om at betale for geotekniske undersøgelser ved nye revner.