Afgørelse om afvisning af dækning for nedlægning af krybekælder grundet skimmel og fugt

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en basis ejerskifteforsikring for skimmel- og fugtskader i en krybekælder.

Sagens baggrund og forløb

Forsikringstageren overtog huset den 15. januar 2017 på baggrund af en tilstandsrapport fra 1. december 2016. Tilstandsrapporten nævnte, at ventilationshuller til krybekælderen var i terrænniveau, men vurderede dette som værende af mindre betydning. I marts 2019 anmeldte klageren skader i krybekælderen til ejerskifteforsikringen, som i første omgang afviste sagen efter en undersøgelse foretaget af Dansk Miljørådgivning (DMR), der ikke fandt fejl ved krybekælderen eller indeklimaet.

Klageren rekvirerede herefter en rapport fra Dansk-Skimmel (23. januar 2018), som konstaterede jordslået lugt, fugtskjolder, vådt klaplag, blankt vand og forhøjede fugtværdier i klaplaget, fundamentet og gulvkonstruktionen. Dansk-Skimmel målte også skimmelværdier i gulvkonstruktionen/loftet i krybekælderen over normalt baggrundsniveau og vurderede, at indeklimaet var påvirket i middel til høj grad. Rapporten anbefalede undersøgelse af kloakkerne.

En efterfølgende kloakundersøgelse afslørede fire rørbrud, som husforsikringen dækkede. Der blev også konstateret blankt vand i krybekælderen, som blev fjernet af SSG Skadeservice, dækket af husforsikringen. Husforsikringen afviste dog yderligere dækning, da de ikke mente, at vandet stammede fra rørbrudene.

Klageren lod Teknologisk Institut (TI) undersøge ejendommen (rapport af 18. april 2018). TI målte kraftig skimmelvækst og fugt i krybekælderen og fastslog, at den eneste holdbare løsning var at nedlægge krybekælderen. TI oplyste desuden, at tidligere ejere i 1993 havde forsøgt at afhjælpe problemet ved at isolere etageadskillelsen med aviser og udlægge plastic på krybekælderens gulv, hvilket ifølge TI havde forværret skimmelvæksten, da plasticmembranen virkede som et badekar.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren ønskede dækning af det fulde beløb for nedlæggelse af krybekælderen, inklusive honorar til rådgivende ingeniør, i alt ca. 1,1 mio. kr. Herfra skulle fratrækkes husforsikringens udbetaling på 315.000 kr., som kunne konverteres fra skimmelsanering til tilskud til nedlæggelse. Klageren argumenterede, at der var tale om en dækningsberettiget skade under ejerskifteforsikringen, da TI havde vurderet, at overisolering var en medvirkende årsag til skimmel i etageadskillelsen.

Selskabets påstand: Gjensidige Forsikring fastholdt sin afvisning af dækning. Selskabet anførte, at de konstaterede fugtige forhold i krybekælderen skyldtes, at betonkonstruktionerne var udført traditionelt, direkte mod jord, uden fugtsikring eller isolering, og dermed var i overensstemmelse med Bygningsreglementet fra 1961. Selskabet argumenterede, at temperaturforholdene i krybekælderen medførte kondens, og at skimmelvækst var forventelig for en konstruktion af denne karakter og alder. Selskabet mente, at skimmelforekomsten ikke nedsatte bygningens brugbarhed i ejerskifteforsikringsforstand, og at klagerens rådgiver Dansk-Skimmel havde oplyst, at den målte skimmelvækst i krybekælderen var over normalt baggrundsniveau, men at normalt baggrundsniveau svarer til, hvad der er forventeligt for rum i beboelse og ikke i krybekælder.

Selskabet påpegede, at klageren havde valgt at nedlægge krybekælderen sideløbende med klageprocessen og uden at orientere ejerskifteforsikringen herom. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 22, som pålægger sikrede at give alle relevante oplysninger, og Forsikringsaftaleloven § 21, stk. 2, ved manglende oplysninger. Selskabet argumenterede, at nedlæggelsen af krybekælderen forhindrede en genbesigtigelse og dermed en fuld vurdering af skaden. Selskabet fastholdt, at der ikke var konstateret dækningsberettigende skader i relation til ejerskifteforsikringen, og at nedlæggelse af krybekælderen ikke i sig selv var omfattet af dækningen, da det snarere var en forbedring af ejendommen.

Ankenævnet for Forsikring afgjorde, at klageren ikke fik medhold i sin klage. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med flertallets votum.

Flertallet lagde til grund, at klageren ikke havde bevist, at forholdene i bygningens krybekælder på overtagelsestidspunktet udgjorde en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, når der ses bort fra de forhold, som husforsikringen allerede havde dækket. Det forhold, at der var konstateret høje fugtkoncentrationer og periodisk blankt vand i krybekælderen, udgjorde ikke i sig selv en dækningsberettiget skade.

Flertallet bemærkede, at krybekældre af den pågældende alder ofte har et højt fugtniveau, og at eventuelle fugtgener sædvanligvis kan reduceres ved at fjerne efterisolering eller ved at øge ventilationen i kælderen. Da husforsikringen allerede havde dækket udgifter til genopretning af isolering, og eventuelle omkostninger til yderligere ventilationsriste sandsynligvis ville ligge under forsikringens bagatelgrænse på 5.000 kr., fandt flertallet ikke grundlag for at antage, at der forelå en dækningsberettiget skade.

Teknologisk Instituts anførsler om mulige byggetekniske fejl ved udførelsen af klaplaget i krybekælderen ændrede ikke flertallets konklusion.

Et mindretal fandt, at byggetekniske fejl havde medført en betydelig forøgelse af fugtdannelsen i krybekælderen, hvilket udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand på overtagelsestidspunktet, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 18.3. Mindretallet lagde vægt på Teknologisk Instituts vurdering af, at udførelsen af krybekælderens gulv med beton på plastfolie ikke var en holdbar fugtstandsende løsning, og at efterisolering med stor sandsynlighed havde forøget fugtforholdene og skimmelvæksten. Mindretallet mente derfor, at selskabet burde genbehandle sagen og betale et beløb svarende til udbedring af de byggetekniske fejl. Dog fandt mindretallet også, at krybekælderen i sig selv ikke udgjorde en skade, og at nedlæggelsen var en forbedring, som ejerskifteforsikringen var uvedkommende.