Afslag på dækning for fugt og skimmelsvamp i krybekælder

Sagen omhandler en klage over Privatsikrings afslag på dækning under en ejerskifteforsikring for fugt- og skimmelsvampproblemer i en krybekælder.

Sagens baggrund

Klageren erhvervede ejendommen den 1. august 2015 og tegnede en ejerskifteforsikring med basisdækning i Privatsikring i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. I august 2020 anmeldte klageren fugt- og skimmelsvampproblemer i krybekælderen. Klageren anførte, at problemerne havde stået på i mange år, og at sælgeren havde opstillet anordninger til opsamling af fugt. Tilstandsrapporten indeholdt ingen oplysninger om fugtproblemer i krybekælderen.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren ønskede dækning for udbedrende foranstaltninger, herunder fjernelse af skimmelsvamp og etablering af tilstrækkelig ventilation, som beskrevet i en rapport fra Teknologisk Institut (TI). Klageren argumenterede for, at TI-rapporten bekræftede væsentlige fugtproblemer og skimmelsvamp, og at årsagen var husets oprindelige konstruktion og mangelfuld ventilation. Klageren mente, at ejerskifteforsikringen skulle dække sådanne skader, der ikke var oplyst ved handlen. Klageren bestred Privatsikrings taksators besigtigelse som overfladisk og usaglig og fastholdt, at en håndværker ved overtagelsen havde konstateret, at der ikke var vandgennemtrængning fra badeværelset til krybekælderen, som nævnt i tilstandsrapporten med UN og K3 karakterer.

Selskabets påstande og argumenter

Privatsikring afviste dækning. Selskabet anførte, at klageren ikke havde bevist, at forholdene i krybekælderen udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand på overtagelsestidspunktet. Privatsikring henviste til, at tilstandsrapporten med UN og K3 karakterer angav mulige problematiske fugtforhold fra badeværelset til krybekælderen, og at klageren ikke havde foretaget tilstrækkelige undersøgelser heraf inden købet. Selskabet vurderede, at TI-rapporten var et "partsindlæg" og ikke en uvildig vurdering. Privatsikring fastholdt, at fugt og skimmelsvamp i en krybekælder fra 1976 ikke var usædvanligt og ikke nedsatte ejendommens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. Selskabet mente desuden, at tidligere vandskader i krybekælderen talte for, at skimmelvæksten var opstået efter klagerens overtagelse.

Klageren får ikke medhold.

Nævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at et forhold er omfattet af forsikringsdækningen. Det er således klageren, der skal bevise, at forholdet på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade på bygningen, eller at der var nærliggende risiko for skade på bygningen.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Klageren har ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var fugtmæssige forhold i krybekælderen, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, når der bortses fra oplysningerne i tilstandsrapporten.
• Tilstandsrapporten med karaktererne UN og K3 angav problematiske fugtforhold i etageadskillelsen og de underliggende bygningsdele under det lille badeværelse som følge af vandgennemtrængning gennem gulvet. Nævnet finder, at hvis klageren havde foretaget relevante undersøgelser af fugtforholdene i etagedækket og krybekælderen, ville hun være blevet bekendt med de stoppede ventilationsriste samt fugt- og skimmelproblemerne.
• Krybekælderen er etableret og ventileret i overensstemmelse med datidens forskrifter.
• Klageren har ikke godtgjort, at de konstaterede problemer med fugt og skimmel går væsentligt ud over, hvad man måtte forvente på baggrund af krybekælderens alder (1976), og at der ikke er oplysninger om nedbrud af kælderens trækonstruktioner.

Ved anmeldelse af skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen er det i henhold til fast praksis i Ankenævnet en betingelse for dækning, at skimmelsvampen enten:

1. Udgør en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag på bygningen, som medfører opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, når der sammenlignes med tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder uden den dækningsberettigede skadeårsag.
2. Er et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Nævnet finder, at klageren ikke har godtgjort en dækningsberettiget skadeårsag, hvorfor den konstaterede skimmelsvamp ikke kan dækkes som en følgeskade. Klageren har heller ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet forekom skimmelsvamp i beboelsesrummene i et omfang, der udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Der er ikke foretaget målinger af skimmelforekomsterne i ejendommens beboelsesdel, og oplysningerne om skimmelforekomster i krybekælderen udgør ikke tilstrækkeligt bevis for, at indeklimaet i beboelsesrummene på overtagelsestidspunktet var påvirket i et omfang, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.