Afslag på dækning for fugt, skimmelsvamp og tærede rør i hus fra 1963

Sagen omhandler en klage over Dansk Boligforsikring A/S' afslag på dækning under en ejerskifteforsikring. Klageren overtog et hus opført i 1963 den 1. januar 2019 og anmeldte den 21. februar 2020 skader som følge af fugt i krybekælderen, tæring på rør og skimmelsvamp i beboelsesarealerne.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren hævder, at afslaget er baseret på et ufuldstændigt og faktuelt forkert grundlag. Hun anfører, at:

• Skaden blev anmeldt, så snart sammenhængen mellem fugt, skimmel og krybekælderen blev erkendt, hvilket skete ca. et år efter overtagelsen, men inden for forsikringens 5-årige dækningsperiode.
• Huset er sundhedsskadeligt at bo i, hvilket har påvirket både hende selv (svimmelhed, hovedpine, eksem) og hendes nu afdøde kat (allergisk dermatitis påvist).
• Der er omfattende skimmelsvamp i beboelsesarealerne, herunder køkkenskabe (ca. 40% ubrugeligt), klædeskab og værelser, som er en direkte følgeskade af fugten i krybekælderen.
• Fugtigheden i krybekælderen er målt til 85%, og der løber vand ned ad fundamentblokken, hvilket ikke er normalt for et hus fra 1963, og som modsiger selskabets påstand om, at forholdene er forventelige for en bygning af denne alder.
• Rørene i krybekælderen er tærede og drypper, hvilket indikerer en lækage, selvom det ikke kan måles på vandforbruget.
• Hulmursisolering med papiruld blev udført i januar 2019 for at afhjælpe kuldebroer, og huset er termograferet.
• Selskabet har pålagt hende udgifter til diverse udtalelser og allergitest ved at afvise dækning på skiftende grundlag.
• Både en arkitekt, en tømrer, en ejendomsmægler og husforsikringen har vurderet, at sagen er en ejerskiftesag.

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S har afvist dækning med henvisning til, at forholdene ikke opfylder forsikringens skadebegreb. Selskabet anfører, at:

• Krybekælderen er opført i henhold til almindelig byggeskik i 1963, og fugt i en kælder fra før 1972 er forventeligt og har ingen konstruktiv betydning, da gulvkonstruktionen er af beton.
• Opfugtningen skyldes sandsynligvis øget nedbør og påvirkning fra terrænet, da huset ligger lavt i forhold til vejen. Forhold ved terrænet er ikke omfattet af ejerskifteforsikringen.
• Mørke skjolder i beboelsen skyldes kuldebroer, hvilket er almindeligt for bygninger fra 1960'erne, og papiruldsisolering udelukker ikke eksisterende kuldebroer.
• Klageren har ikke fået foretaget tilstrækkelige undersøgelser af indeklimaet, og kattens allergitest viser ikke entydigt, at skimmelsvamp i huset er årsag til dens allergi.
• Der er ikke konstateret tæring på rør i krybekælderen udover, hvad man kan forvente af rør i en ældre krybekælder fra 1963.
• Udgifter til sagkyndige undersøgelser er ikke dækket, da der ikke er konstateret en dækningsberettiget skade, og da der ikke var forudgående aftale med selskabet, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.6.2.
• Bygningsreglementet af 1961 foreskrev ikke fugtsikring af fundamenter mod opstigende grundfugt på opførelsestidspunktet.

Relevante forhold og dokumentation

• Tilstandsrapporten af 8. oktober 2018 angiver, at "Lem til krybekælder kan ikke åbnes", men sælger oplyste om adgang via lem i soveværelset. OBS-punkter i rapporten nævner, at en krybekælder skal være tør og uden 'kælderlugt'.
• Notat fra arkitektfirma af 27. april 2020 beskriver kraftig opfugtning af sand og fundamentblokke i krybekælderen (op til 85% relativ fugtighed) og konstateret skimmel i boligen, hvilket vurderes sundhedsskadeligt.
• Dyrlægeattest af 6. april 2020 for klagerens kat viser positiv test for husstøvmider, lagermider og skimmelsvamp, med diagnose allergisk dermatitits.
• Besigtigelsesnotat fra selskabets konsulent af 26. marts 2020 bekræfter høj fugtighed i krybekælderens ydervægge/sokler, men konkluderer, at fugten er naturlig for kældre fra denne periode og ikke har konstruktiv betydning.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at forholdene i ejendommen på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Klageren får derfor ikke medhold.

Begrundelse for afgørelsen

Fugt i krybekælderen: Nævnet lægger vægt på, at huset er opført i 1963, hvor det ikke var et krav at fugtsikre fundamenter mod opstigende og indtrængende grundfugt. Husets gulvkonstruktion er udført i beton, og fugten har dermed ikke konstruktiv betydning for gulvkonstruktionen. Forhold ved terrænet, såsom husets lave placering og flisebelægning, der hælder ind mod fundamentet, er ikke omfattet af ejerskifteforsikringen. En væsentlig del af løsningen af fugtproblemet består i etablering af dræn og drænplader, hvilket ikke er dækket af ejerskifteforsikringen, da dræn ikke er en del af bygningen.

Skimmelsvamp i beboelsesarealet: Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at skimmelsvampen i beboelsesarealet er en følgeskade af et dækningsberettiget forhold, eller at omfanget af skimmelsvampen på overtagelsestidspunktet var så massivt, at det nedsatte værdien eller brugbarheden af beboelsesrummene nævneværdigt. Misfarvninger på vægge og i skabe skyldes sandsynligvis kuldebroer, hvilket er almindeligt i bygninger fra 1960'erne. Den udførte hulmursisolering udelukker ikke eksisterende kuldebroer. Klageren har ikke foretaget nærmere undersøgelser af skimmelsvampeniveauerne i beboelsen, og kattens allergitest viser ikke entydigt, at skimmelsvampeallergi skyldes ophold i huset.

Tæret vandrør i krybekælderen: Klageren har ikke bevist, at vandrørene i krybekælderen var tæret i et omfang, der udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. Klagerens rådgiver har ikke omtalt et utæt vandrør, og selskabets konsulent har ikke konstateret utætheder. Overfladetæringer på rørføringer i en ældre, ventileret krybekælder er forventelige.

Udgifter til undersøgelser: Da de udførte undersøgelser ikke har påvist forhold, der er dækket af ejerskifteforsikringen, er der ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens udgifter hertil, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.6.2.