Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen omhandler en klage over Danske Forsikrings afvisning af at udbetale erstatning for varigt mén under en ulykkesforsikring. Tvisten drejer sig om, hvorvidt klagerens skulderskade er en direkte følge af et dækningsberettiget ulykkestilfælde, eller om den skyldes sygdom eller andre årsager.
Klageren anmeldte telefonisk den 18. maj 2016, at han den 24. april 2016 var faldet over en lille skammel, faldet ind i en radiator og brækket sin skulder. Dette fald skulle have startet et længere forløb med lægebesøg, sygehusindlæggelse og operation. Klageren fastholder, at faldtraumet ikke skyldes sygdom eller medicinsk forbrug, og at forsikringen tidligere har accepteret ulykken. Klageren kræver erstatning for varigt mén, svarende til en méngrad på 30%, som vurderet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
Danske Forsikring afviser at udbetale erstatning, da de ikke finder det dokumenteret, at klageren har været udsat for et ulykkestilfælde, som er årsag til hans symptomer i skulderen. Selskabet henviser til modstridende oplysninger i de lægelige journaler, som indikerer, at klageren enten vågnede med smerter efter at have sovet i en lænestol, eller at symptomerne skyldtes et "anfald". Ifølge selskabets forsikringsbetingelser dækker ulykkesforsikringen direkte følger af et ulykkestilfælde, defineret som en pludselig hændelse, der forårsager personskade, og dækker ikke skader forårsaget af sygdom, sygdomsanlæg eller lidelser. Selskabet har to gange bedt AES om at revurdere sagen, men fastholder deres afgørelse, da AES ikke har kompetence til at vurdere, om skaden er omfattet af ulykkesforsikringen.
Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige regler er den, der rejser et krav, som skal bevise kravets rigtighed og størrelse. Efter en gennemgang af sagen og en samlet vurdering finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at han den 24. april 2016 var udsat for en pludselig hændelse, der forårsagede en personskade.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på klagerens første forklaringer på skadedagen og dagene efter om, at han var faldet i søvn og var vågnet med skaden, og at der ikke havde været traume. Den omstændighed, at klageren nogle uger efter – dagen efter at have fået at vide, at der var et brud – kommer med en ny forklaring om, at der er sket et fald, kan ikke føre til et andet resultat.
Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 14, at "Ved et ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade", og at "Forsikringen dækker derfor ikke personskade, der direkte eller indirekte er forårsaget af sygdom, sygdomsanlæg eller lidelse".
På baggrund af oplysningerne om klagerens sygdomsforløb kan nævnet ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde dækning. Nævnet finder ikke, at den omstændighed, at selskabet i første omgang har lagt klagerens telefoniske forklaring om, at der er sket et fald til grund, kan føre til et andet resultat.
Klageren får ikke medhold.
D. 11. oktober 2023 blev Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) frifundet i en principiel sag om, hvorvidt følgerne efter en besvimelse skulle anerkendes som en arbejdsskade.



Klageren har en ulykkesforsikring i Privatsikring og klager over, at selskabet har afvist et anmeldt ulykkestilfælde den 23/5 2012, hvor han beskadigede venstre skulder.
Når uheldet er ude, er det ikke ligegyldigt, om du er frivillig eller menighedsrådsmedlem, når det gælder forsikringsdækning. Læs artiklen her og bliv klogere på, hvordan du er dækket – og om du bør gøre noget anderledes.
Fra 1. april 2021 tilbyder Patienterstatningen at afgive vejledende udtalelser om varigt mén og erhvervsevnetab i private forsikringssager.

En forsikringstager med en ulykkesforsikring har klaget over **If Skadeforsikrings** manglende efterlevelse af en tidlig...
Læs mere
Klageren, der er dækket af en ulykkesforsikring, har anmodet Ankenævnet for Forsikring om godtgørelse for varigt mén eft...
Læs mere