Manglende udbetaling af dødsfaldsdækning og depotsikring til efterladte

Denne sag omhandler en klage fra ægtefællen til en afdød forsikret mod PBU Pædagogernes Pensionskasse vedrørende manglende udbetaling af dødsfaldsdækning og depotsikring fra den afdødes arbejdsmarkedspension.

Sagens faktiske omstændigheder

Den afdøde forsikrede blev hvilende medlem af PBU pr. 1. august 2009, da arbejdsgiverens pensionsindbetalinger ophørte. PBU sendte et brev den 10. september 2009 med orientering om valgmuligheder ved ophør af indbetalinger. I december 2010 sendte PBU endnu et brev, hvori de erkendte, at forsikrede ikke tidligere havde modtaget information om ændringer i pensionsordningen. Brevet oplyste, at som hvilende medlem bortfaldt visse forsikringsdækninger, og at "ved død udbetales alene en evt. depotsikring".

I juli 2013 informerede PBU om ændringer pr. 1. januar 2014, herunder at "depotsikring (udbetaling af en del af opsparingen til dine efterladte)" ikke længere ville være gældende, men at "dine efterladte vil få udbetalt et beløb, hvis du dør inden for 10 år efter du går på pension". Den forsikrede afgik ved døden i 2018, hvorefter PBU meddelte klageren, at der ikke ville ske udbetaling fra pensionsordningen.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande og argumenter

Klageren kræver udbetaling af en dødsfaldsdækning på 800.000 kr. og en depotsikring på ca. 120.000 kr. Klageren har desuden rejst spørgsmål om ægtefællepension.

Klageren anfører, at PBU har tilsidesat sin rådgivningspligt i henhold til Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 8, idet den forsikrede ikke modtog tilstrækkelig information om konsekvenserne af at blive hvilende medlem. Det fremhæves, at PBU i december 2010 selv erkendte en fejl i informationsudsendelsen, og at PBU's administration telefonisk skulle have bekræftet, at brevet fra 10. september 2009 aldrig var sendt.

Klageren påpeger modstridende information fra PBU; dels i brevet fra december 2010, der lovede udbetaling af depotsikring ved død, dels i senere meddelelser og på PBU's hjemmeside, der også indikerede udbetaling ved død. Klageren henviser til pensionsregulativets § 31, stk. 2, som angiveligt bevarer retten til engangsbeløb ved død for hvilende medlemmer, og til § 40 vedrørende ægtefællepension.

Selskabets påstande og argumenter

PBU påstår frifindelse og subsidiært afvisning af sagen på grund af usikkerhed om de faktiske oplysninger.

Selskabet fastholder, at brevet af 10. september 2009 blev sendt og indeholdt fyldestgørende rådgivning og opfordring til kontakt. PBU forklarer, at erkendelsen af fejl i december 2010-brevet vedrørte en anden forventet informationsudsendelse (ved et-årsdagen for den bidragsfri dækning), ikke brevet fra september 2009. PBU anfører, at årlige pensionsoverblik konsekvent har vist, at den forsikrede var hvilende medlem uden forsikringsdækninger.

Vedrørende depotsikring anfører PBU, at reglerne blev ændret pr. 1. januar 2014, så udbetalinger til efterladte ved dødsfald før alderspensionering først blev genindført pr. 1. januar 2019. Den forsikrede døde før denne genindførelse. PBU argumenterer for, at pensionsregulativets § 31, stk. 2, skal læses i sammenhæng med § 18, hvilket betyder, at der ikke sker udbetaling ved død før alderspensionering, hvis der ikke er specifik forsikringsdækning. Vedrørende ægtefællepension anfører PBU, at § 40 kun omfatter hvilende medlemmer, der er optaget på et andet regulativ end det, der gjaldt for den forsikrede.

Nævnet finder, at der er grundlag for at behandle sagen og afviser selskabets subsidiære påstand om afvisning.

Dødsfaldsdækning

Nævnet lægger til grund, at selskabets meddelelser af 10. september 2009 og december 2010 om, at pensionsindbetalingerne var stoppet, og at forsikrede var blevet hvilende medlem, er kommet frem til forsikrede.

Nævnet henviser til, at selskabet har fremsendt bevis for udsendelse af brevene, og at sandsynligheden taler imod, at de ikke er kommet frem, jævnfør Højesterets kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2013, side 165. Der foreligger ingen oplysninger om faktuelle forhold, der sandsynliggør en særlig risiko for, at brevene ikke kom frem.

Nævnet finder, at selskabets brev af 10. september 2009 indeholdt fyldestgørende information om forsikredes valgmuligheder efter ophør af arbejdsgiverens pensionsindbetalinger.

Brevet fra december 2010 er efter sin ordlyd alene en konstatering af, at forsikrede var blevet hvilende medlem, og oplyste tydeligt, at pensionsordningen nu var uden forsikringsdækninger. Forsikrede havde derfor anledning til at kontakte selskabet for nærmere forklaring og rådgivning, hvilket ikke skete.

Da forsikrede ikke reagerede på selskabets oplysning om overgang til hvilende ordning uden forsikringsdækninger, kan nævnet ikke kritisere, at selskabet har ladet medlemskabet overgå til denne ordning og har afvist at udbetale en dødsfaldssum til klageren.

Depotsikring

Selskabets bestyrelse omlagde med overenskomstparternes godkendelse arbejdsmarkedspensionerne pr. 1. januar 2014.

Ved brev af juli 2013 orienterede selskabet forsikrede om, at depotsikringen bortfaldt og blev erstattet af et engangsbeløb til efterladte ved død efter alderspensionering pr. 1. januar 2014.

Da forsikrede afgik ved døden, inden hun opnåede pensionsudbetalingsalderen, og da depotsikring først igen blev indført for forsikringsbegivenheder, der indtrådte fra den 1. januar 2019, kan nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af at udbetale værdien af depotet til klageren.

Ægtefællepension

Nævnet finder, at klageren ikke har ret til ægtefællepension.

Det fremgår af pensionsregulativets § 40, at det kun er hvilende medlemmer, der er optaget på et andet regulativ end det, som gjaldt for forsikrede, der kan være omfattet af ægtefællepension.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold.