Afgørelse om afvist udbetaling af forsikringssum efter dødsfald grundet forsikredes alder

Klageren, som er stedbarn til den afdøde, klager over, at SEB Pension har afvist at udbetale en forsikringssum på ca. 158.000 kr. i forbindelse med stedfarens død. Selskabet begrunder afslaget med, at forsikrede var over 80 år ved dødsfaldet, hvorfor der ifølge forsikringsaftalen ikke sker yderligere udbetaling.

Sagens omstændigheder

Forsikrede, født i 1931, døde i marts 2012. Klageren anførte, at stedfaren var af den opfattelse, at en eventuel restforsikringssum ville blive udbetalt til nærmeste pårørende ved hans død. Klageren havde i februar 2012 undersøgt beløbet på forsikringen og fået oplyst ca. 158.000 kr., og at aftalen løb til 2021. Klageren anmodede efterfølgende om at ændre begunstigede til sig selv, hvilket selskabet tilsendte en begunstigelseserklæring til. Denne blev returneret til selskabet.

Efter stedfarens død den 22. marts 2012 fik klageren at vide, at forsikringen ophørte ved forsikredes død, og at der ikke ville være noget beløb til udbetaling. Klageren mente, at stedfaren var blevet misinformeret om forsikringens betingelser, ligesom klageren selv var blevet misinformeret ved diverse forespørgsler. Klageren undrede sig over, at der blev tilsendt en ny begunstigelseserklæring, hvis den ikke havde nogen gyldighed.

Selskabets svar

Selskabet anførte, at afdødes indekskontrakt påbegyndte udbetaling ved hans 67. år, og udbetalingen skete så længe han levede, dog garanteret indtil det 80. år. Da afdøde var over 80 år ved dødsfaldet, var garantiperioden udløbet, og de månedlige ydelser ophørte derfor pr. dødsdato. Det var en fejl, at begunstigelseserklæringen blev sendt, men dette ændrede ikke det faktum, at der ikke var nogen dækning på forsikringen efter dødsfaldet. Selskabet henviste til den udstedte Hafnia-police, hvoraf det fremgik, at indekstillægget ophørte ved forsikredes død.

Klagerens yderligere anbringender

Klageren anførte, at stedfaren var overbevist om, at der ville komme et beløb til udbetaling ved hans død, og at han af samme årsag havde udformet sit testamente i henhold til, at klageren blev indsat som begunstiget. Klageren mente sig berettiget til at rejse kravet på baggrund af den misinformation, både stedfaren og klageren havde været udsat for. Da både stedfaren og klageren hele tiden var blevet orienteret om, at restforsikringssummen ville blive udbetalt udenom boet, var der ikke gjort bemærkninger om dette i testamentet.

Nævnet fandt, at pensionsforsikringen gav den forsikrede ret til en månedlig livrente, så længe den forsikrede levede. Da dødsfaldsdækningen bortfaldt i 2011, hvor forsikrede fyldte 80 år, var der ikke grundlag for udbetaling ved dødsfaldet i 2012.

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at selskabet ved manglende eller fejlagtig information har påført forsikrede eller klageren et erstatningsberettigende tab.

På det foreliggende grundlag kunne nævnet herefter ikke kritisere, at selskabet som sket har afvist at foretage udbetaling i anledning af forsikredes død i marts 2012.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.