Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PenSam Forsikring A/S vedrørende fastsættelse af méngrad og årsagssammenhæng efter en faldulykke i 2015.
Klageren faldt ned ad en trappe den 23. april 2015 og slog sig flere steder, primært i ryggen. Klageren, der tidligere var opereret for skoliose i 2001, oplevede forværring af sin tilstand med smerter i skulder, ryg og ben. Hun anfører, at faldet forårsagede et knoglebrud i skulderen og kroniske smerter, der hæmmer hende fysisk og psykisk. Klageren ønsker en højere erstatning for både ryg- og bensmerter samt for skuldergenerne, som hun mener er direkte forårsaget af traumet fra faldet.
Selskabet har udbetalt 150.000 kr. baseret på en méngrad på 15% for ryggenerne, men fastholder, at det ikke er sandsynliggjort, at ulykken har medført en højere méngrad. Selskabet afviser desuden årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens skuldergener.
Klageren tegnede en 'Privattegnet ulykkesforsikring' hos PenSam Forsikring den 5. september 2014 med en forsikringssum på 1.000.000 kr. for 100% varigt mén. Forsikringen dækker varigt mén på 5% eller derover, der alene hidrører fra en ulykke. Méngraden fastsættes af selskabet med udgangspunkt i de procentsatser, der er fastsat i Arbejdsskadestyrelsens méntabel, med fradrag for eventuelt forudbestående mén.
Tidslinje for sagsbehandlingen:
Indledende røntgenundersøgelser den 5. maj 2015 og MR-scanning den 20. april 2016 viste ingen friske frakturer eller akutte traumatiske knogleforandringer. Speciallægeerklæringen af 1. december 2017 beskriver klagerens smerter i lænderyggen med udstråling til højre ben og nedsat bevægelighed. Den nævner også, at klageren i 2001 blev opereret for skoliose, hvilket medførte stivhed i brysthvirvelsøjlen og bevægeindskrænkning. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i deres vurdering lagt vægt på, at der ikke forelå "strakssymptomer" for skuldergenerne, som først blev klaget over cirka 6 måneder efter ulykken. Desuden fremgår det af lægenotater fra 8. maj 2013, at klageren havde gener i skulderåget forud for den aktuelle hændelse i 2015.
Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke, at det er bevist, at klagerens gener i ryggen har medført et varigt mén på over 15 procent, eller at klagerens skuldergener er forårsaget af ulykken den 23. april 2015.
Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter de almindelige forsikringsretlige principper er klageren, som skal bevise størrelsen og rigtigheden af sit krav.
Efter en gennemgang af sagen finder nævnet det ikke bevist, at klagerens gener i ryggen har medført et varigt mén på over 15 procent. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det af de lægelige oplysninger fremgår, at klageren har smerter i lænderyggen med smerteudstråling til højre ben samt nedsat bevægelighed. Dette stemmer overens med punkt B.1.3.5 i méntabellen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som vurderer "middelsvære, daglige rygsmerter, eventuelt med udstrålende bensmerter, med middelsvær bevægeindskrænkning" til en méngrad på 15 procent. Nævnet har også lagt vægt på, at klageren i 2001 blev opereret for rygsygdommen Scoliose, og at speciallægeerklæringen af 1/12 2017 fremhæver, at ryggen er præget af følger efter skolioseoperationen med svært atrofisk muskulatur og ømhed samt bevægeindskrænkning. Endvidere viste MR-scanning af 20/4 2016 normale forhold, og røntgenundersøgelse af 5/5 2016 viste ingen friske frakturer eller akutte traumatiske knogleforandringer.
Efter en gennemgang af sagen finder nævnet det ikke bevist, at klagerens gener i skulderen er forårsaget af ulykken den 23. april 2015. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sin udtalelse af 5/4 2018 og 16/5 2018 har vurderet, at klagerens skuldergener med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end den aktuelle hændelse. Dette skyldes manglen på "strakssymptomer" (symptomer opstået i umiddelbar tilknytning til ulykken), idet klageren først klagede over skuldergener cirka 6 måneder efter hændelsen (14. oktober 2015). Desuden fremgår det af lægenotater fra 8. maj 2013, at klageren havde gener i skulderåget forud for ulykken i 2015. Derudover er der konstateret forkalkninger i skulderen, hvilket indikerer en selvstændig sygdom.
Nævnet kan herefter ikke kritisere selskabets afgørelse.
Arbejdsmarkedets ErhvervssikringHøjesteret afsagde den 2. maj 2025 en dom, der ændrer praksis for arbejdsskader, som sker under hjemmearbejde. Som følge af dommen har Ankestyrelsen meldt ud, at nogle sager kan genoptages.
Arbejdsmarkedets ErhvervssikringArbejdsmarkedets Erhvervssikring
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Storstrøms Forsikring G/S vedrørende fastsættelsen af méngraden efter en skulderskade, som forsikringstageren pådrog sig ved et fald den 19. december 2021. Forsikringstageren har gennemgået to operationer for en supraspinatuslæsion, og selskabet har anerkendt dækning af ulykkestilfældet.
Forsikringstageren påstår, at hendes méngrad er undervurderet. Hun anfører, at hun to år efter ulykken stadig ikke er på fuld tid, modtager ugentlig behandling, og fortsat oplever daglige smerter og snurren i to fingre samt manglende funktion i skulderen. Hun mener, at hendes tilstand er forværret efter et ophold i udlandet, hvilket forklarer diskrepansen mellem forskellige lægelige vurderinger. Hun ønsker en højere méngrad end de 5 % fastsat af selskabet.
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.
D. 11. oktober 2023 blev Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) frifundet i en principiel sag om, hvorvidt følgerne efter en besvimelse skulle anerkendes som en arbejdsskade.
Storstrøms Forsikring påstår, at klagen ikke skal tages til følge. Selskabet har truffet afgørelse om méngraden under anvendelse af sagkyndig bistand og på et veloplyst grundlag, herunder lægejournal, funktionsattest og speciallægeerklæring. Selskabet vurderede oprindeligt méngraden til 5 % baseret på et fysioterapeutisk afslutningsnotat fra juni 2023, som beskrev let nedsat bevægelighed og smerter ved større belastning. En efterfølgende funktionsattest fra august 2023, udfærdiget af forsikringstagerens egen læge, beskrev derimod konstante smerter og markant nedsat bevægelighed, hvilket førte til en foreløbig vurdering på 12 %.
På grund af den "skærende kontrast" mellem disse to undersøgelser, valgte selskabet at indhente en ny speciallægeerklæring i december 2023. Denne erklæring bekræftede en tilstand, der lignede den i fysioterapeutnotatet fra juni 2023, med kun let nedsat bevægelighed. Selskabet fastholdt derfor en méngrad på 5 %, idet de anser funktionsattesten fra august 2023 for at være af ringe lægefaglig kvalitet eller udtryk for en "exceptionel dårlig dag" for forsikringstageren, og afviser at basere en afgørelse på denne. Méngraden fastsættes i henhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel.
| Rapport/Dato | Smerter | Bevægelighed (venstre skulder) | Føleforstyrrelser | Styrke/Øvrigt | Vurderet mén |
|---|---|---|---|---|---|
| Fysioterapi (Juni 2023) | Let nedsat bevægelighed, smerter ved større belastning | Abduktion 140-143°, Fleksion 130-140° | Paræstesier i 2 ulnare fingre | Manglende kraft i excentrisk arbejde | 5% |
| Funktionsattest (Aug 2023) | Konstant smerter, udstrålende smerter | Fremad-opad 90°, Udad-opad 50° | Ja, 4. og 5. finger | Nedsat bevægelighed til under horisontalplan | 12% |
| Speciallæge (Dec 2023) | Konstante smerter, forværres ved belastning | Marginal nedsat bevægeudslag | Ja, 4. og 5. finger | Smertebue ved ubelastet abduktion/fleksion, nedsat styrke | 5% |
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Pensam Forsikring vedrørende fastsættelse af méngrad efter en...
Læs mereSagen omhandler en klage over Alm. Brand Forsikring A/S' afvisning af dækning under en ulykkesforsikring efter et fald i...
Læs mere