Sag om varigt mén efter skulderskader - Tvist om méngradens størrelse

Sagen omhandler en tvist mellem en klager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende størrelsen af erstatning for varigt mén efter to skulderskader.

Sagens baggrund

Klageren har været udsat for to ulykker, der har medført skader på venstre skulder:

• 30. september 2006: Klageren falder i hjemmet og pådrager sig et ledskred i venstre skulder. Selskabet udbetaler 5 % i varigt mén for denne skade.
• December 2014: Klageren falder igen og slår venstre skulder, hvilket resulterer i ledskred og brud i den store skulderkno. Selskabet udbetaler oprindeligt 5 % i varigt mén, som efter en revurdering baseret på nye oplysninger fra en speciallægeerklæring øges til 10 % for denne skade. Dette bringer den samlede udbetalte méngrad for begge skader op på 15 %.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren er utilfreds med den udbetalte erstatning og mener, at han er berettiget til mindst 25 % i varigt mén. Han anfører, at hans skulder er meget skadet, og at slidforandringer, der nu er konstateret, er en følge af skaderne og ikke var til stede før ulykken i 2006. Han henviser til specialister, der har udtalt, at en proteseoperation ville give en méngrad på op til 25 %, men at en sådan operation indebærer en stor risiko for hans liv.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabet fastholder, at den samlede udbetalte méngrad på 15 % er korrekt. De anfører, at de i ménvurderingen har taget højde for, at klageren tidligere har fået udbetalt 5 % i varigt mén for den første skade. Selskabet henviser til den ortopædkirurgiske speciallægeerklæring af 8. januar 2018 og anfører, at klagerens gener efter ulykken i 2014 kan vurderes til at være lidt værre end Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel punkt D.1.5.3 (10 %). De finder ikke grundlag for yderligere ændring af ménvurderingen.

Relevant dokumentation

Sagen bygger blandt andet på:

• Klageskema af 8. august 2018.
• Selskabets redegørelse af 17. august 2018.
• Ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af 8. januar 2018, som beskriver klagerens medicinske historie, nuværende symptomer (konstante smerter, nedsat bevægelighed, nedsat kraft) og objektive fund. Erklæringen nævner også forudbestående slidgigt i nakke og venstre skulder/kravebensled fra 2007.
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel.
• Forsikringsbetingelserne vedrørende dækning af direkte følger af et ulykkestilfælde og krav om årsagssammenhæng.

Nævnet har gennemgået sagens oplysninger, herunder de foreliggende lægelige vurderinger, klagerens gener, den tidligere ulykke og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel.

Ankenævnets vurdering

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets vurdering af, at klagerens mén som følge af ulykken den 23. december 2014 er 10 %. Dette er i overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel punkt D.1.5.3, som beskriver daglige, belastningsudløste smerter og middelsvært nedsat bevægelighed til aktivt frem-op og ud-op 90 grader.

Klageren har anført, at méngraden bør fastsættes til mindst 25 %. Nævnet har dog vurderet, at en méngrad på mere end 15 % ikke er sandsynliggjort i en sådan grad, at selskabet kan pålægges at forelægge sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

De relevante méntabelpunkter er:

Afgørelse

Som følge heraf får klageren ikke medhold i sin klage.