Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skimmelsvamp i en tilbygning til en ejendom.
Ejendommen er opført i 1916 med en tilbygning fra 1924. Forsikringstageren overtog ejendommen den 1. november 2013. I februar 2014, kort efter indflytning, konstaterede forsikringstageren, at gulvet i den bagerste stue var yderst koldt om vinteren, og senere opstod der lugtgener og små grønne pletter på gulvbrædderne, som blev identificeret som skimmel. Rummet har ifølge forsikringstageren været ubrugeligt i næsten to år.
Forsikringstageren anmeldte skaden til Gjensidige Forsikring og krævede dækning for ombygning af gulvkonstruktionen til en pris af ca. 90.000 kr. Klageren mente, at skimmelsvampen var til stede ved overtagelsen, eller at selve konstruktionen – hvor gulvet var lagt direkte ovenpå en tidligere terrasse uden isolering – havde medført sæsonafhængig skimmelvækst. En rådgivende ingeniør konkluderede, at konstruktionen ikke levede op til datidens byggestandarder og var uhensigtsmæssig til et opvarmet opholdsrum. Klageren henviste også til, at sælgeren ikke havde brugt rummet, og at lugten var sæsonafhængig. Klageren påpegede, at der var tale om fysiske forhold, der både var aktuelle og gav nærliggende risiko for skade, og som nedsatte husets værdi og brugbarhed nævneværdigt. Klageren har oplyst, at der er foretaget skimmelrengøring i marts 2018.
Gjensidige Forsikring afviste dækning med den begrundelse, at bygningen levede op til bygningsreglementet på opførelsestidspunktet i 1924. Selskabet fastholdt, at der ikke var dokumenteret en skade i ejerskifteforsikringens forstand ved overtagelsen. De påpegede, at en bygningskonstruktion, der ikke opfylder gældende byggetekniske krav på opførselstidspunktet, ikke i sig selv er en dækningsberettigende skade. Det er et krav, at forholdet skal have manifesteret sig som en skade i ejerskifteforsikringens forstand, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 18.3. Selskabet anførte, at forsikringstageren har bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettigende skade, jf. Forsikringsaftaleloven § 22. Selskabet bemærkede også, at den rådgivende ingeniørs rapport tog udgangspunkt i, at tilbygningen var opført i 1957, hvilket var en misforståelse, da byggesagsarkivet viste 1924. Selskabet oplyste, at forsikringstageren kunne få dækket advokatbistand i henhold til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.
Sagen involverede flere taksatorbesigtigelser og korrespondance. Den første taksator konkluderede, at gulvet var velventileret, men koldt uden isolering, hvilket kunne medføre kondens og skimmel, men at det ikke udgjorde en skade i forsikringens forstand. En anden taksator bekræftede, at tilbygningen var opført i 1924 i overensstemmelse med byggetilladelsen og ikke udviste usædvanlige forhold eller skade ved besigtigelsen i 2018. Fotos af den tidligere veranda og det faststampede lerlag blev fremlagt. Forsikringstageren har efterfølgende udskiftet gulvkonstruktionen i henhold til ingeniørens anbefalinger.
Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke, at klageren har bevist, at der foreligger en dækningsberettigende skade i henhold til ejerskifteforsikringens vilkår.
Nævnet har lagt vægt på, at tilbygningen må anses for opført i 1924. Det er ikke bevist, at konstruktionen er udført i strid med almindelig, gængs byggemåde på opførelsestidspunktet, eller at der foreligger fejl eller skader ved konstruktionen. De gener, der er opstået omkring nedkølede gulve – som er en følge af luftpassagen under trægulvene, og som giver risiko for dannelse af kondens og udvikling af skimmelsvamp – opfylder efter nævnets vurdering ikke forsikringens skadebegreb, når der tages hensyn til tilbygningens konstruktion og alder.
Det er heller ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var skimmelsvamp i et sådant omfang, at forsikringens skadebegreb var opfyldt. Forholdet vedrørende skimmeldannelse og lugtgener blev anmeldt knap fire år efter overtagelsen, og der er ikke udført målinger af omfanget af skimmelsvamp eller dens eventuelle påvirkning af indeklimaet. Det er ikke bevist, at der forekommer skimmelsvamp andre steder end på indvendige overflader, hvor dannelsen af skimmel ifølge de sagkyndige erklæringer skyldes aktuel kondens fra rumfugt. Klageren har oplyst at have udskiftet gulvkonstruktionen, men der er ikke i den forbindelse foretaget anmeldelser eller optaget bevis angående skimmelsvamp i de underliggende konstruktioner.
Ankenævnet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 18.3, som definerer "skade" som brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse, ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygningen, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. "Nærliggende risiko for skader" defineres som forhold, der erfaringsmæssigt vil udvikle sig til en skade, hvis der ikke sættes ind med særligt omfattende vedligeholdelsesarbejder eller andre forebyggende foranstaltninger. Nævnet finder ikke, at de påviste forhold opfylder disse definitioner.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.



Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med ekstrasikring, tegnet i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Tvisten drejer sig om konstateret skimmelsvamp i en tilbygning, som forsikringstageren mener skyldes en bygningsfejl, der ikke var oplyst ved købet af ejendommen.
Klageren overtog ejendommen den 3. september 2009 og tegnede samme dag en 10-årig ejerskifteforsikring med en selvrisiko på 10.000 kr. Til grund for forsikringen lå en tilstandsrapport fra 14. juli 2009. Ejendommen er en murermestervilla fra 1925 med en tilbygning fra 1979, der oprindeligt fungerede som badeværelse.
Forskere fra Det Kongelige Akademi undersøger svampes potentiale som både en bæredygtig ressource i byggeriet og en udfordring for bevaringen af vores kulturarv.
Et eftersyn afslørede mangelfuld brandsikring af tagrummet på Nørrevang Centret i Horsens, og plejehjemmets planlagte tagrenovering blev derfor fremrykket. Renoveringsforløbet viser, hvor vigtigt det er at finde de rette løsninger, når taget skal renoveres.
I 2017 besluttede klageren at inddrage badeværelset i tilbygningen til et køkken/alrum. Under denne ombygning, hvor en indbygget briks blev etableret op ad ydermuren, blev der konstateret omfattende skimmelsvamp. Klageren anmeldte skaden den 5. december 2017 og anførte, at ydermuren i tilbygningen var opført som en enkeltstensmur uden isolering, i strid med byggeansøgningen fra 1979, der specificerede en isoleret hulmur. Klageren mente, at den manglende isolering skabte en kuldebro, der førte til skimmelsvamp.
Klageren gjorde gældende, at bygningsfejlen og den deraf følgende skimmelsvamp ikke var nævnt i tilstandsrapporten og derfor burde være dækket af ejerskifteforsikringen. Klageren fastholdt, at den ukorrekte opførelse af ydermuren var en bygningsfejl, som han ikke havde mulighed for at kende til ved købet. Han ønskede, at forsikringsselskabet skulle udbedre skaden og rette konstruktionsfejlen.
Selskabet afviste dækning med henvisning til, at:

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager (klager) og Dansk Boligforsikring A/S (DBF) vedrørende dækning a...
Læs mere
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskiftef...
Læs mereForslag til Lov om boligforhold