Afslag på retshjælpsdækning til sag om rotteskade fastholdt trods ny skønserklæring

Sagen omhandler et forsikringsselskabs afslag på at yde retshjælpsdækning til en retssag om dækning for en rotteskade. Tvisten bunder i, hvorvidt der efter indhentelse af en syn- og skønserklæring er opstået "rimelig grund" til at føre sagen, hvilket er en betingelse for dækning under retshjælpsforsikringen.

Sagens Forhistorie

Klageren anmeldte en rotteskade i sin boligs isolering til sit forsikringsselskab, Tryg. Selskabet afviste dækning, hvilket førte til en sag i Ankenævnet for Forsikring (sag 94391). Her fik klageren ikke medhold, da nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at skaden var af et omfang, der nedsatte isoleringens funktionsevne i væsentlig grad.

Efterfølgende anmodede klageren selskabet om retshjælpsdækning for at kunne anlægge en retssag mod dem. Selskabet afviste med henvisning til, at der ikke var rimelig grund til at føre sagen. Også denne afgørelse blev indbragt for nævnet (sag 97092), som gav selskabet medhold.

Retssag og Nye Beviser

Uagtet afslagene valgte klageren at anlægge retssag mod selskabet og fik i den forbindelse gennemført et syn og skøn. Skønsmanden konstaterede rotteskader, som blev opgjort til 101.937,50 kr. Med denne skønserklæring i hånden anmodede klageren igen om retshjælpsdækning og om genoptagelse af sagen i Ankenævnet.

Klageren fremlagde desuden en "second opinion" fra et ingeniørfirma, som vurderede skaderne til at være langt mere omfattende og kritiserede skønsmandens kompetencer og konklusioner.

Parternes Argumenter

Klageren argumenterede for, at skønserklæringen udgjorde en ny og afgørende oplysning, der beviste en dækningsberettiget skade og dermed skabte den nødvendige "rimelige grund" til at føre retssagen. Klageren mente, at skønsmandens rapport var mangelfuld, og at den ensidigt indhentede rapport fra ingeniørfirmaet bedre afspejlede skadens reelle omfang.

Selskabet fastholdt sit afslag. De anførte, at skønserklæringen tværtimod bekræftede deres oprindelige vurdering. De henviste til skønsmandens konklusioner om, at skaden havde "minimal byggeteknisk betydning", og at isoleringsevnen kun var "nedsat minimalt". Derfor var der fortsat ikke udsigt til, at klageren kunne vinde retssagen, og betingelsen om "rimelig grund" var således ikke opfyldt. Selskabet henviste desuden til, at en domstol havde afvist klagerens indsigelser mod skønsmandens kompetence.

Klageren får ikke medhold.

Nævnet finder efter en samlet gennemgang af sagen ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om at afvise at yde retshjælpsdækning. Betingelsen for dækning er ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 3.2 og 7, litra a), at der er "rimelig grund" til at føre sagen.

Sagen har tidligere været behandlet af nævnet. I den oprindelige sag om bygningsforsikring (94391) fik klageren ikke medhold, da det ikke var bevist, at rotteskaden havde medført en væsentlig nedsættelse af isoleringens funktion. I den efterfølgende sag om retshjælp (97092) fandt nævnet heller ikke, at der var rimelig grund til at føre sag.

Klageren har nu som ny oplysning fremlagt en skønserklæring fra den retssag, klageren har anlagt. Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af denne skønserklæring, at:

• Omfanget af skader efter rotteangreb på isoleringen ikke er stort.
• Der ikke er konstateret rotteskader på mur- og træværk eller langs fundamenter.
• De konstaterede skader har en minimal byggeteknisk betydning.
• Isoleringsevnen kun er nedsat minimalt.
• Bygningsdelen fortsat lever op til sit formål.

På baggrund af skønserklæringens konklusioner finder nævnet, at de nye oplysninger ikke giver grundlag for at antage, at klageren vil kunne opnå et mere gunstigt resultat ved domstolene i den underliggende sag. Skønserklæringen understøtter således i det væsentlige resultatet af nævnets oprindelige afgørelse. Derfor har der fortsat ikke været rimelig grund til at føre sagen mod bygningsforsikringen eller til at afholde udgifter til syn og skøn.

De øvrige anbringender fra klageren, herunder indholdet i en besigtigelsesrapport rekvireret af klageren selv, kan ikke føre til et andet resultat. Kendelsen træder i stedet for kendelse 97092.