Afgørelser om plejetillæg og bistandstillæg vurderet i forhold til kommunal hjælp og boform

Fire sager om førtidspensionisters ret til pleje- og bistandstillæg efter Pensionsloven blev behandlet af Ankestyrelsen. Sagerne omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt behovet for pleje og tilsyn var tilstrækkeligt dækket af kommunale serviceydelser, og dermed om tillæg skulle tilkendes eller fortsætte.

I den første sag var en 19-årig mand med muskelsvind og permanent respiratorbehandling tilkendt højeste førtidspension, men fik afslag på plejetillæg, da kommunen ydede omfattende hjælperbistand. Den anden sag vedrørte en 24-årig mand med svær spastisk lammelse og hjerneskade, som tidligere havde fået plejetillæg, men dette blev inddraget efter flytning til en handicapvenlig bolig med tilknyttede hjælpefunktioner.

Den tredje sag omhandlede en 67-årig mand med højresidig lammelse, som var konstant sengeliggende. Han havde fået tilkendt bistandstillæg, men afslag på plejetillæg, da han selv havde valgt at få sit plejebehov dækket af kommunal hjemmepleje. Endelig var den fjerde sag en 50-årig kvinde med højeste førtidspension, som fik afslag på bistandstillæg, da hun havde valgt en beskyttet bolig og omfattende hjemmehjælp til at dække sit behov.

Ankestyrelsen traf forskellige afgørelser i de fire sager, der belyser principperne for tilkendelse af pleje- og bistandstillæg efter Pensionsloven.

Principielle vurderinger

I den første sag ændrede Ankestyrelsen nævnets afgørelse og fastslog, at den 19-årige mand havde ret til plejetillæg efter Pensionsloven § 16. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hans invaliditet krævede vedvarende pleje og tilsyn, der gjorde det nødvendigt, at en anden person konstant var til stede. Det blev understreget, at bistands- og plejebehov som udgangspunkt skal dækkes efter Pensionsloven, og at hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 4, kun ydes til ekstraordinære merudgifter.

I den anden sag fandt Ankestyrelsen, at den 24-årige mand ikke længere var berettiget til plejetillæg. Begrundelsen var, at hans behov for stadig personlig bistand og pleje blev dækket af den hjælp, der blev stillet til rådighed i hans nuværende boform. Aktiviteter uden for hjemmet medførte ikke et tilstrækkeligt omfattende behov for bistand eller pleje. Ankestyrelsen henviste dog til muligheden for hjælp efter bistandslovens § 56 eller som personligt tillæg efter Pensionsloven § 17.

For den tredje sag fastholdt Ankestyrelsen nævnets afgørelse om, at den 67-årige mand ikke havde ret til plejetillæg. Selvom hans invaliditet krævede vedvarende pleje og tilsyn, var dette behov delvist dækket af den kommunale hjemmepleje, som han selv havde valgt. Ankestyrelsen var dog enig i, at han havde ret til bistandstillæg, da den bevilgede hjemmehjælp ikke dækkede hans samlede behov.

I den fjerde sag fandt Ankestyrelsen, at den 50-årige kvinde ikke havde ret til bistands- eller plejetillæg. Hendes behov for pleje og tilsyn blev i det væsentlige anset for dækket gennem den kommunale hjemmepleje, hun selv havde valgt. Hendes behov for bistand herudover, herunder til fritidsaktiviteter, var ikke af et omfang, der berettigede til tillæg. Ligesom i sag 2, blev der henvist til muligheden for hjælp efter bistandslovens § 56 eller som personligt tillæg efter Pensionsloven § 17.

Sammenfattende principper

Ankestyrelsen understreger, at retten til pleje- og bistandstillæg afhænger af en konkret vurdering af det samlede pleje- og tilsynsbehov, og i hvilket omfang dette behov allerede er dækket af andre ydelser, herunder kommunale serviceordninger, som borgeren selv har valgt.