Hjemvisning vedrørende udmåling af hjælp og merudgifter til førtidspensionist med plejetillæg

En 55-årig kvinde, der modtog højeste førtidspension og plejetillæg grundet spastisk lammelse, havde et døgnbehov for pleje og tilsyn. Kommunen bevilgede 99 timer ugentlig personlig hjælp samt en årlig pulje på 474 timer, heraf 224 rådighedstimer. Kvinden havde et reelt behov på 174 timer ugentlig, men valgte selv 99 timer for at bevare privatliv.

Kommunen afgjorde, at kvinden fortsat skulle modtage sit fulde plejetillæg, men at halvdelen heraf skulle dække en del af den bevilgede hjælpeordning og merudgifter relateret til hendes handicap. Den resterende del af plejetillægget kunne anvendes til køb af ekstra hjælp. Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse og lagde til grund, at bistands- og plejebehov som udgangspunkt skulle dækkes efter pensionslovens regler.

Efter en forespørgsel fra Folketingets Ombudsmand udtalte nævnet, at der ikke var hjemmel i Gammelførtidspensionloven § 16, stk. 2 til at dække udgifter, der kunne dækkes efter Serviceloven § 84. Nævnet mente, at kommunen burde have foretaget en konkret, individuel vurdering af plejetillæggets bidrag til hjælpen efter Serviceloven § 77 og vurderet merudgifter efter Serviceloven § 84, frem for at anvende en fast praksis om halvdelen af tillægget. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare samspillet mellem disse ydelser.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til ny afgørelse i kommunen.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen fastslog, at kommunen ved udmåling af hjælp efter Serviceloven § 77 har ret til at tage hensyn til et tilkendt plejetillæg efter Gammelførtidspensionloven § 16, stk. 2, hvis det vedrører samme formål. Udmålingen skal dog ske på baggrund af en konkret, individuel vurdering af borgerens behov, herunder behov for hjælp til vanskeligt definerbare funktioner, der kan dækkes af plejetillægget.

Kommunen skal på baggrund af denne vurdering:

• Tage stilling til størrelsen af en eventuel reduktion i den bevilgede hjælpeordning efter Serviceloven § 77.
• Vurdere, om borgeren har dokumentation for nødvendige merudgifter relateret til sit handicap, der berettiger til tillæg efter Serviceloven § 84. Ved denne vurdering kan der kun tages hensyn til plejetillægget, hvis det ikke fuldt ud anvendes til dækning af plejebehov.

Ankestyrelsen præciserede desuden:

• Bestemmelserne i Serviceloven § 77 om hjælpeordninger er subsidiære i forhold til pensionslovens bestemmelser om tillæg til dækning af bistand, pleje og tilsyn, jf. Gammelførtidspensionloven § 16.
• Serviceloven § 84 vedrører sandsynliggjorte merudgifter som følge af nedsat funktionsevne, med det formål at muliggøre et almindeligt liv. Ydelsen er primært tænkt til personer, der ikke modtager førtidspension som primær forsørgelsesydelse, men kan undtagelsesvis ydes til førtidspensionister med en hjælpeordning efter Serviceloven § 77.
• Førtidspension, med tilhørende tillægsydelser, er den primære forsørgelsesydelse for førtidspensionister.
• Bistands- eller plejetillæg tilkendes efter et skøn over behovet for varig personlig pleje og tilsyn, uden krav om dokumentation for udgiftens størrelse.
• Ved ekstraordinært behov for pleje og tilsyn, der ikke kan dækkes af et plejetillæg, kan der ydes tillæg til hjælpeordning efter Serviceloven § 77 til førtidspensionister, der selv kan administrere ordningen.
• Et tilkendt plejetillæg efter Gammelførtidspensionloven § 16, stk. 2 skal dække skønsmæssige udgifter til varig personlig pleje og tilsyn, herunder mindre og vanskeligt definerbare småfunktioner efter en konkret individuel vurdering. Ved særligt behov kan der ydes hjælpeordning efter Serviceloven § 77 med fradrag af den del af behovet, der allerede er dækket.
• Hvis der kan dokumenteres nødvendige merudgifter til andre funktioner end pleje og tilsyn, kan førtidspensionister med bevilget hjælpeordning søge særskilt bevilling hertil efter Serviceloven § 84.

Ankestyrelsen ændrede dermed det sociale nævns afgørelse.