Afgørelse i sag om tyveri af smykker og kontanter: Spørgsmål om bevisførelse og erstatningsomfang

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende erstatning for stjålne smykker og kontanter efter to indbrud i forsikringstagerens lejlighed.

Sagens baggrund og forløb

Den 15. november 2017 anmeldte forsikringstagerens søn, som varetager hendes interesser, et indbrud, hvor smykker til en anslået værdi af 106.000 kr. og 8.000 kr. i kontanter blev stjålet. Kort tid efter, den 12. december 2017, skete endnu et indbrud, hvor flere smykker blev stjålet. Politiet bekræftede indbruddene, hvor gerningsmanden var kommet ind via en knust altandør.

Forsikringstageren fremsendte en kosterliste og fotos af nogle af smykkerne. Disse fotos var i PDF-format og uden metadata. Sønnen oplyste, at billederne var taget med hans mobiltelefon efter et tidligere ran i oktober 2016 og stadig befandt sig på telefonen. Selskabet anmodede om de originale billeder med metadata for at verificere, hvornår de var optaget, og tilbød teknisk assistance.

Parternes påstande og argumenter

Klageren kræver fuld erstatning for de stjålne genstande. Klageren anfører, at smykkerne primært var arvestykker, og at det derfor var umuligt at fremskaffe kvitteringer eller certifikater. Vedrørende kontanterne i sparebøssen, hævdes det, at beløbet var kendt, da det var talt op kort før indbruddet i forbindelse med en planlagt ferie. Klagerens repræsentant fastholder, at de fremsendte fotos burde være tilstrækkelig dokumentation, især da skadekonsulenten ved et møde den 6. februar 2018 angiveligt mente, at de var gode nok. Sønnen afviste at give adgang til telefonens metadata, da han ikke anså sig selv for en part i sagen. Han forklarede senere, at billederne blev slettet ved en utilsigtet fabriksnulstilling af telefonen.

Selskabet har tilbudt en skønsmæssig erstatning på 15.000 kr., men afviser yderligere erstatning på grund af manglende dokumentation. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes afsnit 22.8, som kræver dokumentation eller sandsynliggørelse af ejerskab og værdi, og for smykker specifikt original kvittering/certifikat. Selskabet argumenterer for, at klagerens søns kategoriske afvisning af at fremsende fotos med metadata, samt den efterfølgende sletning af billederne, svækker tilliden til kravets rigtighed. Selskabet fastholder, at bevisbyrden for kravets rigtighed påhviler klageren, og at der stilles skærpede krav til dokumentation for særligt værdifulde genstande som smykker og kontanter. Selskabet anerkender kun én kvittering for et smykke købt i februar 2017 og et analogt foto fra 2012 af et halssmykke som dokumentation.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Ankenævnet har lagt vægt på, at det efter de almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav. Dette princip er også gengivet i forsikringsbetingelsernes punkt 22.8, som angiver, at kravet til dokumentation stiger i takt med genstandenes værdi og kravets størrelse.

Nævnet kan ikke kritisere selskabets skønsmæssige opgørelse af erstatningen. Dette skyldes især:

• Klageren har ikke ønsket at fremlægge fotos med metadata, selvom dette var teknisk muligt.
• De pågældende fotos er i løbet af sagen blevet slettet fra klagerens repræsentants mobiltelefon.
• Klageren har ikke på anden vis kunnet dokumentere værdien af de stjålne smykker.

De øvrige anbringender fra klageren, herunder hvad der blev aftalt på mødet den 6. februar 2018 og repræsentantens forklaring vedrørende sletning af fotos, kan ikke føre til et andet resultat. Selvom nævnet bemærker, at selskabets skønsmæssige erstatning på 15.000 kr. for smykkerne forekommer lav, har nævnet efter en samlet vurdering ikke fundet tilstrækkelig, konkret anledning til at underkende selskabets skøn.