Sag om indbrud og manglende dokumentation af krav mod Forsikrings-Aktieselskabet Alka

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende erstatning for stjålne genstande efter et indbrud i forsikringstagerens lejlighed.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren anmeldte den 11. april 2018 et indbrud i sin lejlighed, hvorfra der angiveligt var stjålet diverse indbogenstande, herunder kontanter, smykker, ure, en guldbarre og gaver. Det samlede krav lød på ca. 220.500 kr. Politirapporten bekræftede indbruddet med spor af opbrudt hoveddør og gennemrodet soveværelse, og et vidne havde set tre maskerede mænd i opgangen på gerningstidspunktet.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren krævede fuld erstatning for det påståede tab. Han anførte, at han havde dokumenteret sit krav med fremlagte fotos og kvitteringer. De ændrede forklaringer, som selskabet påpegede, skyldtes ifølge klageren hans helbredsmæssige tilstand, herunder angst og dårlig hukommelse, som var forværret af selskabets håndtering af sagen. Klageren forklarede, at de stjålne kontanter stammede fra en personskadeerstatning på 153.603 kr., som han havde modtaget ca. 11,5 måneder før indbruddet. Guldbarren var angiveligt købt af en ven/bisidder for 29.813 kr., hvorefter klageren havde overført 50.000 kr. til vennen. Han fremhævede, at det i hans hjemland var normalt at investere i guld og smykker samt at opbevare kontanter. Fotos af genstandene var printet ud fra et SD-kort, som forsvandt, da hans telefon gik i stykker. Han fastholdt, at hænderne på billederne af smykkerne var hans egne, og at urene var gaver uden kvitteringer.

Forsikringsselskabets påstande og argumenter

Alka Forsikring tilbød en kulanceerstatning på 10.000 kr., men afviste det fulde krav med henvisning til manglende dokumentation og en række inkonsistenser i klagerens forklaringer. Selskabet påpegede, at de fremlagte fotos var prints uden metadata, og at de derfor ikke kunne verificeres med hensyn til tid, sted eller ejerskab. De udenlandske kvitteringer var kopier, og nogle var fremlagt flere gange, ligesom nogle angav en køber af et andet køn end klageren. Selskabet fandt, at klagerens teleoplysninger ikke stemte overens med hans forklaring om, hvor han befandt sig på indbrudstidspunktet. Der var desuden skiftende forklaringer om købet af guldbarren, herunder købssted og involverede personer, og det blev konstateret, at den angivne guldsmed ikke havde haft forretning på den adresse, klageren oprindeligt oplyste. Alka fastholdt, at det påhviler klageren at dokumentere sit krav i henhold til forsikringsbetingelserne IA.01, afsnit 22.8, som kræver dokumentation for ejerskab, alder og genanskaffelsespris, ofte i form af originale kvitteringer eller certifikater for smykker. Selskabet understregede, at sagen drejede sig om manglende dokumentation, ikke en påstand om, at klageren selv skulle have stjålet ejendelene.

Oversigt over stjålne genstande og krav

Klagerens opgørelse af sit krav fremgik af en fortegnelse, der bl.a. indeholdt:

Bemærk: Kameraet blev senere slettet fra kosterlisten, da det var kommet til veje.

Ankenævnet har efter en grundig gennemgang og samlet vurdering af sagen fundet, at der består en sådan tvivl om det af klageren fremsatte krav, at selskabets afgørelse ikke kan kritiseres. Klageren får derfor ikke medhold i sin klage.

Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:

• Inkonsistente forklaringer om guldbarren: Klageren har ændret forklaring vedrørende købet af guldbarren, herunder købssted og de involverede personer. Den oprindelige forklaring om køb på en specifik adresse kan ikke bekræftes, da der ikke har ligget en guldsmed med det angivne navn på den adresse.
• Uoverensstemmelse mellem færden og teledata: Klagerens oplysninger om, hvor han befandt sig på indbrudstidspunktet, stemmer ikke overens med teledata fra hans mobiltelefon. Dette svækker troværdigheden af klagerens forklaring om hans færden.
• Manglende metadata på fotos: Klageren har ikke fremlagt fotos af smykkerne med metadata, selvom han oplyste, at disse lå på et SD-kort, som angiveligt forsvandt under sagens behandling. Fotos uden metadata kan ikke tillægges tilstrækkelig bevismæssig værdi for ejerskab, art eller lødighed.
• Udokumenteret kontantbeholdning: Klageren har ikke bevist, at han var i besiddelse af de påståede 41.000 kr. i kontanter på indbrudstidspunktet. Selvom han modtog en personskadeerstatning 11,5 måneder før indbruddet, er der ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at pengene fortsat var i hans besiddelse.
• Inkonsistente kvitteringer: Flere af de fremlagte kvitteringer angiver en køber af et andet køn end klageren, og nogle af de fremmedsprogede kvitteringer er fremlagt flere gange, hvilket yderligere skaber tvivl om dokumentationens ægthed og relevans.

Ankenævnet bemærker, at det i henhold til Forsikringsaftaleloven § 22 påhviler den, der rejser et krav, at bevise eller sandsynliggøre rigtigheden af kravet, herunder at der er tale om en forsikringsbegivenhed i betingelsernes forstand, samt at dokumentere kravets størrelse, ejerskab, art og lødighed. Forsikringsbetingelserne IA.01, afsnit 22.8, understøtter dette ved at kræve dokumentation, ofte i form af originale kvitteringer eller regninger, og angiver, at fotos alene kan supplere, men ikke udgør tilstrækkelig dokumentation. Specifikt for smykker kræves original kvittering/certifikat fra guldsmedeforretning.

Klagerens anbringender om sin helbredstilstand som begrundelse for de ændrede forklaringer kan ikke føre til et andet resultat, da den manglende dokumentation og de mange inkonsistenser er afgørende for sagens udfald. Selskabet har tilbudt klageren en kulanceerstatning på 10.000 kr., hvilket nævnet har noteret sig.