Afvisning af erstatning for varigt mén i skulder med henvisning til forudbestående gener og manglende årsagssammenhæng

Sagen omhandler en tvist om ret til erstatning for varigt mén efter en skulderskade. Klageren kræver dækning fra sin ulykkesforsikring, mens forsikringsselskabet afviser kravet med henvisning til manglende årsagssammenhæng og forudbestående gener.

Hændelsesforløb

Den 10. november 2013 var klageren ved at bære et tungt reolsystem op ad en stejl trappe, da reolen gik fra hinanden. Klageren fik et hårdt ryk i venstre skulder, da hun holdt igen for at undgå, at reolen faldt ned. Hun oplevede øjeblikkelig ømhed og smerte, som forværredes i den efterfølgende uge.

Klageren kontaktede sin læge den 25. november og fik en tid den 2. december 2013.

Parternes Argumenter

Klagerens påstande:

• Skaden, en delvist overrevet sene, er en direkte følge af ulykkestilfældet og kan kun være traumeudløst.
• Hun havde ikke haft skuldergener i 13 år op til uheldet, efter en operation i år 2000.
• At uheldet ikke blev noteret i lægejournalen ved første konsultation skyldes travlhed hos lægen, og at hun efterfølgende rettede op på dette.
• Et andet forsikringsselskab har anerkendt skaden og udbetalt 10 % i varigt mén.

Selskabets påstande:

• Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at hendes symptomer skyldes ulykkestilfældet.
• Ved første lægekonsultation efter hændelsen blev uheldet ikke nævnt. Det blev først tilføjet journalen otte måneder senere, i juli 2014.
• Lægejournaler viser, at klageren havde forudbestående og symptomgivende gener i skulderen, som stammede fra en tidligere skade i 1999.
• En vurdering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) konkluderer, at der ikke er tilstrækkelig sandsynlighed for en årsagssammenhæng, og at et eventuelt mén som følge af hændelsen er under 5 %.

Klageren får ikke medhold.

Efter en gennemgang af sagen kan Ankenævnet ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet har lagt vægt på udtalelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) af 18. januar 2017 samt de øvrige lægelige oplysninger i sagen.

AES vurderede, at klagerens gener som følge af uheldet den 10. november 2013 medførte et varigt mén på mindre end 5 % på grund af manglende årsagssammenhæng. AES lagde vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var årsagssammenhæng mellem klagerens aktuelle skuldergener og den anmeldte hændelse. Dette blev begrundet med, at klageren ved flere lægebesøg efter hændelsen ikke beskrev et traume, men alene klagede over tilbagevendende smerter, og at hun i adskillige år forud for hændelsen havde haft tilbagevendende smerter i samme skulder.