Afgørelse om afvisning af mén-erstatning efter faldulykke

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende udbetaling af godtgørelse for varigt mén fra en privat ulykkesforsikring. Klageren faldt den 12. april 2016 og slog hovedet mod fliser, hvilket resulterede i hjernerystelse og en piskesmældslæsion. Efterfølgende har hun oplevet smerter i nakke, kæbe og kranie, samt hovedpine og tinnitus.

Klagerens advokat gjorde gældende, at hendes mén efter faldulykken skulle fastsættes til 12%. Til støtte herfor fremlagde advokaten flere speciallægeerklæringer, der beskrev distorsion af nakken, hovedtraume og tinnitus. Det blev fremhævet, at klageren ikke tidligere havde haft tinnitus, og at kun en mindre del af hendes nakkegener kunne tilskrives en i forvejen bestående nakkevulnerabilitet.

Alm. Brand Forsikring A/S afviste at udbetale erstatning. Selskabet begrundede afvisningen med, at de fremførte klager i altovervejende grad allerede var til stede forud for den anmeldte hændelse. Selskabets læger vurderede, at de varige følger, der alene kunne tilskrives den anmeldte hændelse, udgjorde mindre end 5% varigt mén.

Sagen blev forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som ligeledes vurderede, at de varige følger, der kunne tilskrives den anmeldte hændelse, ikke udgjorde et varigt mén på 5% eller derover. AES lagde vægt på, at der ved undersøgelsen hos egen læge umiddelbart efter ulykken ikke blev fundet synlige tegn på et hovedtraume, og at klageren havde forudbestående gener i form af hovedpine, nakke-/skuldersmerter og rygsmerter. De konkluderede, at de aktuelle symptomer ikke adskilte sig fra de forudbestående gener.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Begrundelse

Ankenævnet har vurderet sagen og kan ikke kritisere selskabets afgørelse. Klageren faldt den 12. april 2016 og slog hovedet, hvilket ifølge sagens akter medførte bevidstløshed. Klageren krævede godtgørelse for varigt mén på 12% for gener i hoved og nakke samt tinnitus.

Selskabet afviste at udbetale godtgørelse med henvisning til, at klagerens aktuelle gener ikke var forårsaget af den anmeldte hændelse. Selskabet henviste til en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det fremgår af journalmaterialet, at klageren i en længere periode op til faldet havde omfattende problemer med smerter i skuldre, nakke, hoved, venstre ankel, knæ og ryg. Klageren havde været langtidssygemeldt siden 20. juli 2015.

Egen læges journalnotat angav, at klageren pådrog sig let hjernerystelse, forstuvede anklen samt forstuvede muskler i nakke og ryg, og at hun var generet af smerter i nakke- og rygmuskler efter faldet.

En speciallægeerklæring af 17. august 2017 anførte, at det ikke fandtes overbevisende, at hændelsen den 11. april 2016 havde medført nogen varig ændring af klagerens i forvejen bestående tendens til gener fra skuldre, knæ og fodled.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udtalte den 26. januar 2018, at den varige méngrad som følge af uheldet den 12. april 2016 blev vurderet til mindre end 5%. Dette skyldtes en skønsmæssig vurdering af klagerens forudgående lidelser og aktuelle gener. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lagde vægt på, at der ved undersøgelsen hos egen læge den 12. april 2016 ikke blev fundet synlige tegn på et hovedtraume, og at der ikke blev anført oplysninger om et traume mod nakken, men alene gener ved berøring.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.