Afvisning af dækning for kældergulv og fugtudtræk under ejerskifteforsikring

Sagen drejer sig om en ejerskifteforsikring tegnet i Privatsikring. Forsikringstageren klager over, at selskabet har afvist dækning for et forhold vedrørende kældergulvskonstruktion og fugtudtræk. Selskabet har tilbudt at dække udbedring af revner i kældergulv, dog ikke hvor klageren har revet en skillevæg ned, men har afvist dækning i øvrigt med henvisning til, at ejendommens konstruktion er i overensstemmelse med gængs byggeskik, og at fugten i kældergulvet ikke udgør en skade i forsikringsbetingelsernes forstand.

Sagens omstændigheder

• Ejendommen er opført i 1972 og har fuld kælder. Klageren overtog ejendommen den 1/7 2016 på baggrund af en tilstandsrapport af 20/4 2016. Forholdet er anmeldt telefonisk til selskabet den 22/7 2016.
• Tilstandsrapporten indeholder oplysninger om partielt løst og afskallet puds på vægge langs gulv, hvilket er almindeligt forekommende i bygninger af denne alder, fordi konstruktionen ikke er sikret mod grundfugt.
• Klageren har anført, at der er store problemer med gulvene i husets kælder, stor fugtgennemtrængen og store revner under den daværende belægning. Klageren mener, at kældergulvet er støbt lige ovenpå sandjord uden nogen form for sikring mod generende grundfugt, som BR 66 ellers klart foreskriver.
• Klageren ønsker, at forsikringsselskabet tager deres ansvar alvorligt og udbetaler en form for økonomisk kompensation.

Selskabets argumentation

• Selskabet anfører, at kældergulvet er opført inden for rammerne af BR66, og at der ikke stilles krav om kapillarbrydende lag i bygningsreglementet før BR72.
• Selskabet henviser til, at det i tilstandsrapporten er bemærket, at kælderkonstruktionen ikke er sikret mod fugt og grundfugt, ligesom det fremgår, at dette er normalt for kælderkonstruktioner fra den pågældende tid.
• Selskabet har tilbudt dækning for reparation af revnerne i kældergulvet bortset fra det sted, hvor væggen mellem hobbyrummet og pulterrummet stod på overtagelsestidspunktet, samt for fjernelse af PVC-belægningen i viktualierummet.
• Selskabet mener, at det forhold, at kældergulvet ikke blev opført i overensstemmelse med tegningerne, ikke er en skade i ejerskifteforsikringens forstand, da kældergulvet er opført i overensstemmelse med gængs byggeskik på opførelsestidspunktet.

Klagerens yderligere bemærkninger

• Klageren mener, at sagens kerne er, at bygherren ikke byggede kældergulvet, som han søgte og fik byggetilladelsen til i 1971.
• Klageren mener, at det bør undersøges, hvorvidt der er udført omfangsdræn til sikring mod opstigende grundfugt, som anbefalet i SBI anvisning nr. 7 fra 1951.

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold. Nævnet begrunder afgørelsen med, at klageren ikke har bevist, at der er forhold ved kældergulvets konstruktion eller fugtforhold, som afviger nævneværdigt fra forholdene i tilsvarende kældre af samme alder, og som derfor opfylder forsikringens skadebegreb. Nævnet finder heller ikke, at det er bevist, at kældergulvets konstruktion indebærer en sådan risiko for fremtidige revnedannelser, at der foreligger en nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand. Det forhold, at byggeansøgningen af 1971 angiver et 10 cm lag med leca eller singels under beton, ændrer ikke dette, da det afgørende er, om der foreligger en skade eller nærliggende risiko for skade som defineret i forsikringsbetingelserne. Nævnet bemærker, at tilstandsrapporten angiver, at konstruktionen ikke er sikret mod grundfugt, og at sælger har svaret ja til spørgsmålet om konstaterede fugtproblemer i kælderen.