Afgørelse om afvist dækning for erhvervsevnetab efter whiplash-traume

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en livsforsikring i Nordea Pension og klager over, at selskabet har afvist at yde dækning ved tab af erhvervsevne. Selskabet begrunder afvisningen med, at klagerens erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad, før dækningen trådte i kraft den 1. august 2014.

Sagens omstændigheder

• Klageren er uddannet inden for økonomi og udviklede i starten af 2014 en depression, hvorefter hun fratrådte sin stilling ved udgangen af april 2014.
• Den 6. maj 2014 blev hun påkørt bagfra og pådrog sig et whiplash-traume.
• Den 1. august 2014 tiltrådte hun en ny stilling og blev samtidig omfattet af dækningen for erhvervsevnetab i Nordea Pension.
• Den 28. oktober 2014 blev hun sygemeldt på grund af følger efter traumet og afskediget med lønophør pr. 31. august 2015.
• Hun underskrev ansøgning ved tab af erhvervsevne den 19. februar 2015.

Parternes argumenter

• Klageren gør gældende, at hendes erhvervsevne er nedsat med mindst 2/3 (subsidiært mere end halvdelen) som følge af den personskade, hun pådrog sig ved trafikulykken den 6. maj 2014. Hun anfører, at hun har været uafbrudt dækket mod tab af erhvervsevne hos henholdsvis [pensionsselskab] og Nordea Liv og Pension, og at ét af forsikringsselskaberne derfor må tilpligtes at dække den nedsatte erhvervsevne.
• Selskabet fastholder sin afgørelse og henviser til, at der gælder et skadesvirkningsprincip på forsikringsordningen. Det afgørende er dermed, hvornår forsikredes erhvervsevne er påvirket i en sådan grad, at den kan betragtes som nedsat med halvdelen eller mere af den fulde erhvervsevne. Selskabet anfægter ikke forsikredes erhvervsevnenedsættelse, men mener, at erhvervsevnen har været nedsat med halvdelen eller mere, også før forsikrede kom ind i forsikringsordningen, hvorfor forsikringsbegivenheden er indtrådt før forsikringen trådte i kraft.

Ankenævnet bestemte, at Nordea Pension skulle anerkende, at klagerens erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen fra den 31. november 2015. Allerede forfaldne ydelser skulle forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24. Klagegebyret blev tilbagebetalt.

Nævnet lagde vægt på, at selskabet ikke havde godtgjort, at klagerens erhvervsevne allerede var nedsat med halvdelen, da forsikringsdækningen trådte i kraft den 1. august 2014. Nævnet fremhævede, at klageren havde været jobsøgende i perioden fra 1. maj 2014 til 1. august 2014, hvor hun tiltrådte sin nye stilling på fuld tid, og at hun først blev sygemeldt den 28. oktober 2014 og først havde lønophør den 31. august 2015.