Afgørelse om afslag på invalidepension efter vurdering af generel erhvervsevne

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der klager over Nordea Pensions afslag på at yde dækning for et anmeldt erhvervsevnetab efter den 29. august 2011. Selskabet havde tidligere ydet dækning for perioden 13. juni 2010 til 29. august 2011, men mener ikke, at det er bevist, at klagerens generelle erhvervsevne er nedsat i dækningsberettigende grad herefter.

Sagens omstændigheder

• Klageren, født i 1975, er uddannet finansøkonom og har arbejdet som rådgiver. Hun faldt den 8. september 2009 og har efterfølgende haft nakkesmerter, hovedpine, træthed samt hukommelses- og koncentrationsbesvær.
• Hun blev godkendt til fleksjob som revisorassistent med 15 timer ugentligt pr. 31. maj 2012.

Parternes argumenter

• Klageren mener, at pensionsforsikringsselskabet blander forskellige betingelser sammen og at der er lægelig dokumentation for, at hendes erhvervsevne er nedsat som følge af ulykken. Hun fremhæver, at nerveskader ikke altid manifesterer sig i fysiske skader, og at arbejdsprøvninger har vist, at hun ikke kan arbejde mere end 3 timer dagligt med opgaver inden for sit erhverv. Hun mener, at hun opfylder forsikringsbetingelserne for udbetaling af invalidepension.
• Selskabet anfører, at vurderingen af erhvervsevnen overgår fra det konkrete erhverv til en generel vurdering, når tilstanden er stabiliseret. De mener ikke, at det er dokumenteret, at klagerens generelle erhvervsevne er nedsat med halvdelen eller mere efter den 29. august 2011. Selskabet lægger vægt på speciallægeerklæringer, der ikke påviser tegn på forværring, og at et lavenergitraume ikke sandsynliggør en whiplash-skade med betydelige følger. De anerkender klagerens gener, men mener ikke, at de nedsætter den generelle erhvervsevne i tilstrækkelig grad. Kommunens afgørelse om fleksjob er ikke afgørende for selskabets vurdering.

Ankenævnet for Forsikring fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere Nordea Pensions afslag på dækning for tab af erhvervsevne efter den 29. august 2011.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet fandt det ikke bevist, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen.
• Nævnet lagde vægt på de foreliggende speciallægeerklæringer og rapporten om jobafprøvningsforløbet.
• Jobafprøvningsforløbet og jobbet som revisorassistent stillede relativt store krav til klagerens koncentration, hvilket ikke blev vurderet optimalt i forhold til hendes gener med koncentrationsbesvær.
• Klageren var ikke afprøvet i jobfunktioner, der i højere grad tog hensyn til hendes skånebehov.