Sag om afslag på dækning for tab af erhvervsevne efter whiplashtraume

Klageren, født i 1985 og bankuddannet, havde en pensionsordning med dækning for tab af erhvervsevne hos Nordea Pension. Hun klagede over, at selskabet ikke ville anerkende, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst 2/3.

Sagens baggrund

Klageren blev i april 2010 påkørt bagfra i sin bil og pådrog sig et whiplashtraume. Hun blev opsagt fra sin stilling pr. 1. juli 2010. Hun blev efterfølgende ansat i et telefonselskab pr. 1. oktober 2010, hvorfra hun blev opsagt med virkning fra den 1. juli 2012.

I maj 2013 anmodede klageren om udbetaling af invalideydelser, hvilket selskabet afviste. Klageren indbragte efterfølgende sagen for ankenævnet med påstand om, at selskabet skal yde dækning for erhvervsevnetab fra ulykkesdagen den 19. april 2010, subsidiært fra den 1. juli 2012, hvor hendes seneste ansættelse ophørte. Selskabet fastholdt afvisningen med henvisning til, at det ikke var godtgjort, at hendes generelle erhvervsevne var varigt nedsat med mindst 2/3.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at hendes erhvervsevne var nedsat, og at hun kun kunne arbejde ca. 8 timer pr. uge. Hun mente, at skaden kom fra nakken og ikke fra lænden, og at hendes nakke ville være blevet ødelagt uanset en tidligere lændeskade. Hun ønskede at få anerkendt, at hun var berettiget til udbetaling af erhvervsevnetab med tilbagevirkende kraft fra ulykken i april 2010, alternativt fra den 1. juli 2012.

Selskabets argumenter

Selskabet anførte, at forsikringen var omfattet af klausuler, der udelukkede udbetaling af invalidepension, hvis uarbejdsdygtigheden skyldtes en lidelse i ryggen (inkl. halsen) eller derfra kommende symptomer. Selskabet vurderede, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst 2/3, og at hendes tilstand var forenelig med en indsats på mere end 1/3 af normal arbejdstid, når der blev taget højde for skånehensyn. Selskabet lagde vægt på, at klageren i en periode på 2 år efter ulykken havde været i fuldtidsarbejde, og at der ikke var sket ændringer af hendes helbredstilstand siden da. Selskabet havde set bort fra klagerens knæproblemer og lænderygsmerter på grund af klausulerne på forsikringen.

Ankenævnet traf afgørelse efter stemmeflertal. Flertallet mente ikke, at klageren havde godtgjort, at hendes generelle erhvervsevne efter den 8. december 2013 var nedsat med mindst 2/3. Mindretallet mente derimod, at det var godtgjort, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst 2/3 efter denne dato.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.