Ankestyrelsens kompetence i sag om befordringsgodtgørelse

En kvinde ansøgte om befordringsgodtgørelse for transportudgifter til en speciallægepraksis. Både Kommunen og det sociale nævn afslog hendes ansøgning. Sagen blev efterfølgende forelagt Ankestyrelsen med henblik på at afklare styrelsens kompetence i sager om befordringsgodtgørelse efter sygesikringsloven, da nævnet i sin klagevejledning havde anført, at Ankestyrelsen kunne optage sager af principiel eller generel betydning.

Ankestyrelsen fastslog, at den var kompetent til at behandle klagen over nævnets afgørelse. Dette skyldtes, at Retssikkerhedslovens kapitel 10 finder anvendelse, når de sociale nævn behandler sager efter lov om offentlig sygesikring, jf. retssikkerhedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1. Dette medfører, at de generelle klageregler på det sociale område også gælder for sager om befordringsgodtgørelse efter sygesikringslovens § 17. Kommunale afgørelser kan påklages til de sociale nævn, jf. Retssikkerhedsloven § 60, stk. 1. Selvom nævnenes afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, kan Ankestyrelsen optage en sag til behandling, hvis den skønnes at have principiel eller generel betydning, jf. Retssikkerhedsloven § 63. I den konkrete sag var Ankestyrelsen enig med nævnet og kommunen i, at kvinden ikke havde ret til befordringsgodtgørelsen.