Hjemvisning af sygedagpengesag grundet tvivl om brevmodtagelse

Borgeren NN fik standset udbetalingen af sygedagpenge af B Kommune med virkning fra 18. september 2008. Kommunen begrundede afgørelsen med, at NN uden rimelig grund havde undladt at medvirke i opfølgningen, idet hun ikke havde indsendt et oplysningsskema efter anmodning. NN fastholdt, at hun aldrig havde modtaget kommunens brev af 9. september 2008 med anmodning om skemaet, ligesom hun heller ikke modtog partshøringsbrev af 18. september 2008.

NN's fagforening, 3F, klagede og anførte, at der var begrundet tvivl om, hvorvidt brevene overhovedet var afsendt korrekt, og henviste til tidligere fejl ved kommunens postforsendelser. Kommunen og Beskæftigelsesankenævnet fastholdt afgørelsen med henvisning til, at breve normalt formodes at komme frem, og at Post Danmark ikke havde registreret uregelmæssigheder.

Ombudsmandens kritik og tvivl om postafsendelse

Folketingets Ombudsmand kritiserede kommunens og nævnets sagsbehandling og understregede, at bevisbyrden for, at et brev er kommet frem, påhviler myndigheden. Ombudsmanden påpegede flere uregelmæssigheder i kommunens postafsendelse, som svækkede formodningen om korrekt afsendelse og modtagelse. Disse omfattede:

• En kopi af et centralt brev adskilte sig fra andre akter og havde en manuel rettelse.
• Fejl ved afsendelsen af afgørelser, hvor borgeren fejlagtigt modtog et brev tiltænkt arbejdsgiveren.
• En udtalelse fra jobcentret var dateret, men først afsendt væsentligt senere.
• 3F havde tidligere rapporteret om fejlsendte breve fra jobcentret i andre sager.

Ombudsmanden konkluderede, at der var en ikke ubetydelig usikkerhed omkring jobcentrets brevafsendelse, hvilket gjorde det utvivlsomt, om brevet af 11. juni 2008 (fra en lignende sag, men brugt som eksempel på fejl) var korrekt afsendt og kommet frem.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviste sagen til fornyet behandling hos Beskæftigelsesankenævnet.

Begrundelse for hjemvisning og krav til ny behandling

Ankestyrelsen fandt, at det på det foreliggende grundlag ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at borgeren havde modtaget brevet af 9. september 2008 fra B Kommune med anmodning om indsendelse af skema. Derfor kunne det heller ikke afgøres, om borgeren uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning.

Ankestyrelsen lagde vægt på borgerens oplysninger om manglende modtagelse af flere breve samt oplysninger fra A Kommune om, at de heller ikke havde modtaget relevante afgørelser. I overensstemmelse med praksis antages breve normalt at komme frem, men der skal foreligge særlige forhold for at afkræfte dette.

Det blev fundet nødvendigt, at postbesørgelsen konkret undersøges for de breve, hvor borgeren og A Kommune har oplyst, at de ikke er modtaget. Dette indebærer en undersøgelse af postbesørgelsen på de relevante datoer fra afsendelsessted til modtagerens adresse.

På baggrund af oplysninger om fire ikke-modtagne breve fandt Ankestyrelsen, at B Kommunes daværende afsendelsesprocedure for breve nærmere bør undersøges. Ankestyrelsen anbefalede, at der inden en ny afgørelse foreligger:

• Redegørelse for kommunens rutiner for afsendelse.
• Kopi af de afsendte breve.
• Journalnotat eller postliste, der viser afsendelsesdato.
• Undersøgelse af, om eventuelle andre parter eller myndigheder har modtaget deres version af brevene.
• Redegørelse for, at brevene ikke er returneret til kommunen.

Ankestyrelsen henviste til kravene fra Folketingets Ombudsmand og understregede, at oplysninger om automatiseret udsendelse ikke er tilstrækkelige. Afgørelsen er truffet i henhold til Sygedagpengeloven § 21, stk. 1, nr. 3.