Alka Forsikring: Klage over fastsættelse af méngrad efter to ulykkestilfælde

Klageren havde en ulykkesforsikring i Forsikrings-Aktieselskabet Alka og klagede over selskabets fastsættelse af méngraden efter to ulykkestilfælde.

Sagens omstændigheder

• Klageren kom til skade med sit knæ den 6. juni 2005 ved et fald, hvilket medførte skader på ledbånd, menisk og knæskalsene. Alka Forsikring udbetalte i 2006 erstatning svarende til en méngrad på 8 %.
• Efterfølgende operationer blev foretaget i 2008 og 2011.
• Den 2. juni 2011 trådte klageren forkert og anmeldte en yderligere skade på knæet.
• Arbejdsskadestyrelsen vurderede i 2013, at skaden fra 2011 ikke medførte et selvstændigt varigt mén på 5 % eller derover.
• Arbejdsskadestyrelsen fastholdt i 2014, at det samlede mén af de to skader svarede til en méngrad på 12 %, men at skaden fra 2005 udgjorde mere end 8 %, men ikke 10 % af dette.
• Fællesnævnet mente, at det burde afklares, om følgerne af skaden fra 2005 var forværret.
• Arbejdsskadestyrelsen vurderede i 2015, at det samlede mén som følge af skaden fra 2005 svarede til en méngrad på 10 %, og fastholdt, at skaden fra 2011 ikke havde medført et selvstændigt mén på 5 % eller derover.
• Alka Forsikring udbetalte yderligere erstatning i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens vurdering.
• Klageren var uenig i Arbejdsskadestyrelsens vurdering, men Fællesnævnet gav Alka Forsikring medhold.
• Klageren havde siden 1999 været omfattet af en kollektiv fritidsulykkesforsikring i Alka Forsikring.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at hans méngrad var fastsat for lavt.
• Selskabet henviste til, at Arbejdsskadestyrelsen havde vurderet méngraden, og at denne vurdering var bindende i henhold til forsikringsbetingelserne. Selskabet anførte, at der ikke var fremlagt bevis for, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse var fejlagtig.

Nævnet kunne ikke behandle sagen, da der i forsikringsbetingelserne var en voldgiftsbestemmelse, der henviste uenighed om méngraden til Arbejdsskadestyrelsen, hvis afgørelse er bindende for begge parter. Da forsikringsaftalen var indgået før 1. juli 2005, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte voldgiftsbestemmelsen, jf. § 2, stk. 5, i nævnets vedtægter.

Som følge heraf bestemmes: Nævnet kan ikke afgøre sagen.

Klagegebyret tilbagebetales.