Afgørelse vedrørende afvist dækning for opfugtning og skimmelsvamp i kælder

Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring i Dansk Boligforsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist dækning for opfugtning og skimmelsvampeangreb i kælderen.

Sagens omstændigheder

• Den forsikrede bygning er opført i 1930, og forsikringen trådte i kraft den 25. april 2013.
• En tilstandsrapport fra 1. december 2012 beskrev visse forhold ved kælderen.
• Klageren indbragte den bygningssagkyndige for Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige, som udarbejdede en skønserklæring den 25. juni 2014.
• Skønserklæringen påpegede bl.a. en utæt kokslem, afskallede vægge, forkert indvendig maling og en utæt brønd.
• Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige fandt ikke, at den bygningssagkyndige var erstatningsansvarlig for visse forhold.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at positivt forkert beskrevne forhold i tilstandsrapporten burde udløse dækning fra ejerskifteforsikringen.
• Klageren mente, at den bygningssagkyndige henviste til ejerskifteforsikringen for dækning af de forkert beskrevne forhold, mens Dansk Boligforsikring afviste dækning.
• Klageren påstod ejerskifteforsikringsdækning på 76.000 kr. til istandsættelse og maling af kældervægge.
• Selskabet anførte, at fugt i kælderen var almindelig for bygninger af den årgang og byggeskik, og at det ikke var usædvanligt med opstigende grundfugt og skimmel.
• Selskabet mente, at en forkert oplysning i tilstandsrapporten om udvendig isolering ikke kunne danne grundlag for klagerens krav.
• Selskabet henviste til, at selvom kældervæggene skulle have været anmærket med en K1, udløste det ikke erstatning under ejerskifteforsikringen, da en K1-anmærkning ikke er skader af konstruktiv betydning.

Ankenævnet for Forsikring afviste klagerens krav. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at der var en fejl ved selve konstruktionen af kældervæggene, der udgjorde en skade på bygningen. Nævnet mente heller ikke, at klageren havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var et behov for istandsættelse af væggene, der gik ud over, hvad der er sædvanligt i ældre kældre. Derfor udgjorde forholdet ikke en nævneværdig nedsættelse af bygningens værdi eller brugbarhed.

Nævnet fandt desuden, at oplysningen i tilstandsrapporten om udvendig isolering på kældermuren ikke kunne danne grundlag for klagerens krav om istandsættelse af kældervæggene, da denne oplysning var til brug for selskabernes udarbejdelse af ejerskifteforsikringer.

Med hensyn til opfugtning og skimmelsvamp var nævnet enig med selskabet i, at en vis grad af fugt og skimmelsvamp må påregnes i en kælder i et hus fra 1930. Klageren havde ikke bevist, at forholdene vedrørende opfugtning og skimmelsvamp på overtagelsestidspunktet var at anse som en skade eller risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.