Afvisning af dækning for skimmelsvamp i kælder med henvisning til bygningsalder og anmærkninger i tilstandsrapport

En boligejer tegnede en ejerskifteforsikring hos Gable Insurance AG i forbindelse med køb af en ejendom fra 1928. Forsikringen blev tegnet i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Efter overtagelsen i august 2015 opdagede boligejeren i november samme år, hvad hun beskrev som "massiv skimmelsvamp" bag forsatsvægge i kælderen. Hun anmeldte skaden til forsikringsselskabet og fremlagde tilbud på udbedring på mellem 104.000 kr. og 112.637,50 kr.

Parternes argumenter

Klagerens påstand: Klageren mente, at skaden skulle dækkes af ejerskifteforsikringen. Hun argumenterede for, at tilstandsrapportens anmærkning om forsatsvæggene med karakteren K1 var en alvorlig fejlregistrering og burde have været en UN (kræver nærmere undersøgelse), hvilket ville have afdækket problemets reelle omfang.

Selskabets påstand: Selskabet afviste dækning med to hovedargumenter:

1. Skadebegrebet ikke opfyldt: Forholdet udgør ikke en "skade" i forsikringens forstand. Fugt og skimmel er forventeligt i en kælder fra 1928 uden moderne fugtsikring og nedsætter derfor ikke bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt sammenlignet med lignende ejendomme.
2. Forholdet er beskrevet i tilstandsrapporten: Tilstandsrapporten advarede om risikoen. Punkt 5.2 nævnte fugtopstigning, og punkt 5.4 beskrev specifikt konstruktionen med forsatsvægge som "uhensigtsmæssig" med risiko for "fugtophobning mellem beklædningen og væggen". Da beskrivelsen ikke var "klart forkert", var forholdet undtaget fra dækning.

Klageren får ikke medhold

Ankenævnet fandt, at bevisbyrden for, at der foreligger et dækningsberettiget forhold, påhviler forsikringstageren. Nævnet konkluderede, at klageren ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Nævnets begrundelse var baseret på følgende punkter:

• Klageren har ikke bevist, at det anmeldte forhold med skimmelsvamp går væsentligt ud over, hvad hun kunne forvente på baggrund af oplysningerne i tilstandsrapporten og bygningens alder fra 1928.
• Nævnet lagde afgørende vægt på, at tilstandsrapportens punkt 5.4 specifikt advarer om, at den anvendte konstruktion med forsatsvægge er uhensigtsmæssig, og at der kan ske fugtophobning mellem beklædningen og væggen. Klageren var dermed advaret mod den præcise skademekanisme, der var årsag til problemet.
• Der manglede sagkyndige beskrivelser af omfanget af fugt og skimmelsvamp samt betydningen heraf for kælderens værdi og brugbarhed.
• Nævnet anser en vis mængde fugt og skimmelsvamp for at være sædvanligt forekommende i kældre i ældre ejendomme.

På denne baggrund kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning.