Nordea Pension: Afslag på invalidepension efter ophør af fleksjob - sag om vurdering af generel erhvervsevne

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en pensionsordning med forsikring ved tab af erhvervsevne i Nordea Pension. Han klager over selskabets afslag på at yde dækning efter et anmeldt erhvervsevnetab efter den 1/9 2014.

Baggrund

• Klageren, født i 1970, har rygproblemer siden 1992 og har været sygemeldt flere gange. Efter en arbejdsulykke i 2010 og et biluheld i 2013 er rygsmerterne forværret. Han blev godkendt til fleksjob pr. 1/7 2014.
• Nordea Pension udbetalte ydelser fra 28/12 2010 til 1/6 2011 og igen fra 28/12 2013 til 1/7 2014, men stoppede udbetalingerne pr. 1/9 2014, da de ikke fandt det dokumenteret, at hans generelle erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad.

Klagerens påstand

• Klageren mener at have ret til præmiefritagelse og udbetaling af invalidepension på grund af generelt erhvervsevnetab.

Selskabets argumenter

• Selskabet fastholder, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat med halvdelen eller mere. De lægger vægt på en speciallægeerklæring, der viser normale kraftforhold og ingen tegn på påvirkning af nerverødder eller rygmarv.
• Selskabet henviser til oplysninger fra kommunen om, at klageren har et aktivt liv med træning og golf, hvilket indikerer en vis erhvervsevne.
• Selskabet påpeger, at kommunens afgørelse om fleksjob ikke er afgørende for deres vurdering, da kommunen vurderer arbejdsevnen ud fra bredere kriterier end de helbredsmæssige forhold, som forsikringen dækker.

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold. Nævnet begrunder afgørelsen med, at klageren ikke har bevist, at hans generelle erhvervsevne er nedsat til 1/2 eller mindre. Nævnet lægger vægt på, at en MR-scanning fra 2013 ikke viser en medicinsk forværring i forhold til en scanning fra 2010. Desuden fremhæves det, at fysioterapeuten har bemærket en uoverensstemmelse mellem klagerens aktivitetsniveau i fritiden og hans rapporterede smerteniveau ved arbejde. Nævnet bemærker også, at klagerens arbejdsprøvning viste en effektiv arbejdstid på 15-18 timer om ugen, og at speciallægeerklæringen konkluderer, at der er en vis overensstemmelse mellem klager og de objektive fund.